Palmelørdag del 10 (Ken Loach, UK Cannes 1995, Fipresci Pris & Økumenisk Pris) Land and Freedom er en af mine yndlings-Loach. En af de bedste siden halvfjerdserne. Her fusionerer han elementerne der fungerede i Hidden Agenda såvel som Raining Stones, med et politisk engagement der mere minder om de gamle dage. Når en sen Loach […]
Hidden Agenda
Palmetorsdag del 9 (Ken Loach, UK Cannes 1990, Jury Pris & Økumenisk Pris – Special Mention) Hidden Agenda ligger tæt på midten af Ken Loachs filmografi: Der er 26 år fra Loach første gang instruerede for tv-serien Teletale i 1964 til Hidden Agenda, og 33 år mellem Hidden Agenda og The Old Oak. Filmen er på mange måder en skillelinje i […]
Passion Pit – Until We Can’t (Let’s Go)
Passion Pit er håbløst u-hippe at være fan af, men jeg kan virkelig godt lide dem. De tager deres inspirationer i lige så høj grad fra EDM og house-pop som fra mere accepterede undergrundskilder, og laver sange med enorme omkvæd og ligefremme tekster. Er det virkelig indie, eller er det blot Imagine Dragons eller Foster […]
Timbuktu
Palmesøndag del 8(Abderrahmane Sissako, MauritanienCannes 2014, Økumenisk Pris & Prix Francois Chalais) Hvor tit er det lige vi får afrikanske film at se herhjemme? Alt for sjældent tror jeg. Jeg aner det ikke, for jeg ved ikke hvor meget godt der filmes i Afrika, for filmene er svære at se. Alene fordi at Timbuktu er […]
Blur – Ong Ong
Engang imellem er man simpelthen for dum. Hvad mon ‘Ong Ong’ skal betyde? Når jeg googler det laver google det automatisk om til ‘Song Song’, og når jeg googler ‘Blur Ong Ong’ kommer jeg hen til videoen for Song 2. Men det er nok ikke Song Song, det er for simpelt, hvad kan det mon […]
Saint Laurent
Palmesøndag del 7(Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2014) Der er film som, uanset hvor gode de er, aldrig nogensinde kommer til at vinde en festival-pris. Det er f.eks. nærmest komisk hvor lidt konkurrenceegnet Saint Laurent er. Den skal ses flere gange, og man skal gøre sit forarbejde, to ting man ikke kan på festival. Filmen flintrer rundt i tid […]
House of Tolerance
Palmesøndag del 6(L’apollonide (Souvenirs de la maison close), Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2011) Jeg tror Tiresia blev en fiasko for Bonello. Det bygger jeg på to ting: 1) den er ikke så forfærdelig god og 2) der gik fem år før Bertrand Bonello fik lavet en ny langfilm. On War (2008) er også en ret typisk ‘krisefilm’. Mathieu Amalric spiller […]
Tiresia
Palmesøndag del 5(Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2003) Bertrand Bonello. Født 1968. Oprindelig komponist og musiker. Tiresia er hans tredje film efter Something Organic fra 98 – som jeg ikke har set – og The Pornographer fra 01. Jeg tror stadig han mangler sit helt store internationale gennembrud, hvilket jeg baserer på det faktum, at jeg har svært ved at […]
Post Malone – White Iverson
At sige autotune ikke kan beskrive ægte følelser er som at sige Picasso’s Guernica ikke beskriver ægte gru. Eller, lidt mindre bombastisk, som at sige el-guitar ikke kan beskrive ægte følelser. Det er forvrængning, det er et kunstnerisk greb. Paradoksalt, måske, for oprindelig skulle autotune netop fjerne forvrængninger, gøre det pænt og perfekt, uden skurrende […]
Skyerne Over Sils Maria
Palmesøndag del 4(Olivier Assayas, FrankrigCannes 2014) Måske er det sværere i et land som Frankrig, der spytter film ud på samlebånd, og hvor der altid er kamp om opmærksomheden, måske er det sværere at opnå en position som Lars von Trier har i Danmark, eller Emir Kosturica i det tidligere Jugoslavien, hvor de gang på […]