Lingui – The Sacred Bonds

Palmesøndag del 394(Lingui – les liens sacrés, Mahamat-Saleh Haroun, TchadCannes 2021) Abouna (2002), Daratt (2006), A Screaming Man (2010), GriGris (2013). Fire film om mænd i Tchad, om fædre og sønner, om borgerkrige, krigsforbrydelser, hævn og tilgivelse. Få afrikanske instruktører har skabt så stærkt et auteur-ouvre som de her fire film. De ligner hinanden, men […]

GriGris

Palmesøndag del 393(Mahamat-Saleh Haroun, TchadCannes 2013, Vulcan teknisk pris (Antoine Héberlé, fotografi)) Afrikansk film har faktisk været inde i en eksplosiv udvikling de seneste tredive år. Siden Nollywood-scenen i Nigeria begyndte at sprøjte billige film ud på samlebånd har produktions-metoden – hamrende billige film beregnet til DVD-salg eller piratkopiering – bredt sig til andre lande […]

A Screaming Man

Palmesøndag del 392(Un homme qui crie, Mahamat-Saleh Haroun, TchadCannes 2010, Jury Pris) Der er ikke ret mange lande i Afrika, der har ressourcerne til at skabe en stor auteur, og Tchad er alligevel et værre land at komme fra end de fleste. Ifølge wikipedia er der én enkelt biograf i landet, som i øvrigt også […]

Annette

Palmesøndag del 391(Leos Carax, FrankrigCannes 2021, Bedste Instruktør + Cannes Soundtrack Award (Sparks)) Den slags opera/musicals, som man kalder ‘gennemkomponerede’, dvs hvor alt er sat til musik/performance, har et ret stort problem: Det er virkelig svært at fortælle plot i sang. Sang er godt til følelser, men der er en grund til man joker om […]

Holy Motors

Palmesøndag del 390(Leos Carax, FrankrigCannes 2012, Prix de la Jeunesse) Leos Carax var 51 år gammel, da Holy Motors havde premiere i Cannes i 2012, og hovedrolleindehaver Denis Lavant var kun 50. Det er yngre end konkurrenter fra samme årgang som Ulrich Seidl, Lee Daniels og Jacques Audiard. Det føles måske bemærkelsesværdigt, især fordi Holy […]

Pola X

Palmesøndag del 389(Leos Carax, FrankrigCannes 1999) Bølger kommer og bølger går. Genier består. Den franske bølge af glat firser-æstetik, kaldet ‘cinéma du look’, strandede hurtigt i enten flops (Jean-Jacques Beineix) eller bevægelser mod mainstream (Luc Besson), så for eftertiden er det nærmest kun Leos Carax, der står tilbage. Lidt ironisk, for han gik nærmest 25 […]

About Dry Grasses

Palmesøndag del 388(Kuru Otlar Üstüne, Nuri Bilge Ceylan, TyrkietCannes 2023, Bedste Skuespillerinde (Merve Dizdar)) Nuri Bilge Ceylan er det sted i hans karriere, hvor han efterhånden har lavet så meget film, og foretaget så mange filmiske valg, at virkelig mange valg i hans nye film på den ene eller den anden måde spiller sammen med […]

Fire døtre

Palmesøndag del 387(بنات ألفة, Banāt Olfa, Kaouther Ben Hania, TunesienCannes 2023,L’Œil d’or + Prix François Chalais + Prix de la Citoyenneté) Der var hele to dokumentar-film i Cannes i 2023. Det er nærmest uhørt, og i år har festivalen da også valgt at gå tilbage til at ignorere den slags film. Men dokumentar-filmen sprudler jo […]

The Story of My Wife

Palmesøndag del 386(A feleségem története, Ildikó Enyedi, UngarnCannes 2021) De seneste år har det virket som om man var garanteret en plads i Cannes Hovedkonkurrence, filmverdenens fineste række, hvis man vandt en af de lidt mindre fine rækker. Un Certain Regard. Guldbjørnen i Berlin. I år er Payal Kapadia kommet med efter at hun vandt […]

Michael

Palmesøndag del 385(Markus Schleinzer, ØstrigCannes 2011) Jeg er hyper interesseret i østrigsk film. Der er en helt særlig østrigsk filmstil, som jeg har kaldt for ‘østrigsk rektangel-film’, og som jeg har skrevet om til Politiken og holdt oplæg om i Cinemateket. Kort fortalt er det en særlig æstetik, nok mest kendt fra Ulrich Seidl, men […]