Palmesøndag del 407(Juventude em Marcha, Pedro Costa, PortugalCannes 2006) Kritikerne udvandrede i 2006, da Pedro Costas Colossal Youth blev vist i Cannes. Så stor en kapacitet som Roger Ebert undlod helt at se den, da han havde fået at vide, en bekendt syntes, at den ‘made her feel like rats were fighting in her skull’. […]
Palmesøndag del 406(Alice Rohrwacher, ItalienCannes 2023, AFCAE Pris) Cannes burde være til for film som Alice Rohrwachers La Chimera. En ung instruktør – 41 år da filmen fik premiere – der stadigvæk udvikler sit filmsprog, og i den proces også videreudvikler på idéer og tematikker fra hendes hjemlands store filmhistorie. Der er en masse røde […]
Palmesøndag 405(La grande bellezza, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2013) Den store skønhed blev Sorrentinos endegyldige gennembrud. Den indtjente millioner af euro verden rundt, vandt en Oscar, blev også nomineret til både Bodil og Robert – men tabte begge til Adele’s liv. Fortællingen om 65-årige Jep Gambardella (Toni Servillo, s’føli), der danser sig gennem Rom efter han […]
Palmesøndag del 404(Paolo Sorrentino, Italien/IrlandCannes 2011, Økumenisk Pris) Paolo Sorrentinos første engelsksprogede film, This Must Be The Place, kom som et meget naturligt resultat af det gennembrud han fik med Il Divo. På Cannes i 2008 var Sean Penn formand for juryen, og han blev så begejstret for italienerens film, at han fortalte ham han […]
Palmesøndag del 403(Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2008, Jury Pris + Vulcan Tekniske Pris (Luca Bigazzi, fotograf & (Angelo Raguseo, lyddesign)) Jeg har elsket Il Divo lige siden første gang jeg så den, men begyndelsen af den giver mig altså en smule hovedpine. Sorrentinos film har en voldsom sekvens tæt på begyndelsen: Vi ser først den legendariske […]
Palmesøndag del 402(L’amico di famiglia, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2006) The Family Friend er ikke en af Sorrentinos mest velansete film. Den er, som Sorrentinos film til tider er, umanerligt mærkelig, og eftersom den kom mens den italienske instruktør stadig var relativt ukendt, og eftersom den ikke sådan som den mindst lige så mærkelige This Must […]
Palmesøndag del 401(Le conseguenze dell’amore, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2004) Filmfestivalerne bliver mere og mere præget af gamle mænd. Efterhånden som blockbuster-filmene overtager mere og mere af filmverdenen, bliver kunstfilmene mere og mere niche, hvilket her medført en nostalgisk hyldest af de kunstfilmsinstruktører, der var store, dengang kunstfilm var mere mainstream; folk som Francis Ford Coppola, […]
Palmesøndag del 400(John Hillcoat, USA/AustralienCannes 2012) Der var lidt af et amerikansk generationsskifte i Cannes i 2012. Hele fem film fra USA blev det til, og ingen af de fem instruktører (Wes Anderson, Lee Daniels, Jeff Nichols, Andrew Dominik og John Hillcoat, hvoraf de to sidste dog er fra Australien, men lavede film i USA) […]
Palmesøndag del 399(Andrew Dominik, USA/AustralienCannes 2012) ‘America!’ Det er første ord vi hører i Andrew Dominiks Killing Them Softly, en hypervoldelig indiefilm, der åbenlyst forsøger at gøre sig selv mere kunstnerisk ved at postulere dens simple gangsterfortælling i virkeligheden er et portræt af det moderne USA. Og selvom det er ret så postuleret – filmen […]
Palmesøndag del 398(Jeff Nichols, USACannes 2016) Jeff Nichols færdiggjorde to film i 2016. På Berlinalen havde han Midnight Special, endnu en scifi-film med Michael Shannon i hovedrollen ligesom gennembruddet Take Shelter, skrevet og udtænkt af Jeff Nichols selv. Idéen til Loving var til gengæld udtænkt af filmens producere, der kom til Nichols og spurgte om […]