Palmesøndag del 98 af 1716 Den første sekvens fra We Own the Night, James Gray’s opfølger til The Yards efter syv års pause, er så James Gray som det overhovedet bliver. Vi lægger ud på en klub i ‘Brooklyn, New York’ (læg mærke til specificiteten, der vil blive snakket meget om muligheden for at udvide helt ovre på Manhattan), […]
Palmesøndag del 97 af 1716 James Gray er stor i Frankrig. Af den ene eller anden grund. Hele fire gange har han været i konkurrence i Cannes, med The Yards, We Own the Night, Two Lovers og The Immigrant. Han har aldrig vundet nogen pris fra festivalen, men det er ok, for han har heller ikke vundet så mange […]
Palmesøndag del 96 af 1716 Jeg elsker en god sviner, også når jeg ikke rigtig forstår hvem det er der bliver svinet. Så jeg smilte da jeg faldt over følgende sviner af den russiske instruktør Eldar Ryazanov’s publikum, skrevet af kritikeren Alexander Timofeevsky og gengivet i bogen Russian Critics on the Cinema of Glasnost, redigeret af […]
Palmesøndag del 95 af 1716 Det er som om alle anmeldelser af Bong Joon-ho’s Okja skal starte samme sted: Med at fortælle hvad der skete da den havde premiere på Cannes i foråret 2017, hvor kritikerne først buhede da Netflix’ logo løb over skærmen, og derefter for alvor råbte og skreg da filmen til at starte med […]
Palmesøndag del 94 af 1716 Li Han-hsiang lavede på den gode side af 100 film i sin karriere, og Empress Wu var da heller ikke den eneste film han lavede i 1963. En anden er en smule mere kendt, for nu at sige det mildt. The Love Eterne blev en sensation, især i Taiwan, hvor den satte landet på den anden […]
Palmesøndag del 93 af 1716 Der er visse genrer som Cannes ka li, og visse den ikke ka li. F.eks. var den første western i konkurrence Sydney Pollack’s Jeremiah Johnson i 1972, alle klassikerne af John Ford, Howard Hawks, Sergio Leone, de blev ikke regnet for fine nok. På samme måde var det lidt med Li Han-hsiang’s […]
Palmesøndag del 92 af 1716 Et ret simpelt spørgsmål: Når nu der var et festival-boom i halvtredserne inden for verdensfilmen, hvor lande som Indien og Japan (og Danmark!) fik fokus, med stor opmærksomhed omkring instruktører som Satyajit Ray og Kenji Mizoguchi (og Dreyer!), hvorfor fik kinesisk film så ikke del i den opmærksomhed? Lidt filmhistorie: […]
Palmesøndag del 91 af 1716 Den russiske filmbranche efter Sovjetunionens fald var komplet kaos. Som nævnt før var der i de tre år 1990, 1991 og 1992 hele fem russiske filmskabere som fik deres Cannes-debut, men kun én af dem, Pavel Lungin, fik lov at komme tilbage igen. Af de fire andre var der ingen […]
Palmesøndag del 90 af 1716 Der er noget lidt upersonligt, lidt distanceret over Kieslowski’s film. Som så mange andre kunstnere under censur udleverede han aldrig rigtig sig selv i sine polske film, som så mange andre postmodernister dækkede han sig ind med lag af spidsfindigheder i hans sidste pan-europæiske ditto. Det er sigende, at da […]
Palmesøndag del 89 af 1716 Jeg har skrevet det før, men det er værd at huske på hvor kort tid Kieslowski styrede filmverdenen. Han var i Cannes tre gange, 1988, 1991 og 1994. En seks-årig periode, som går fra hans internationale gennembrud med denne film, og til hans sidste film Rød. I den periode sendte han seks […]
