Atlantics

Palmesøndag del 164(Atlantique, Mati Diop, SenegalCannes 2019, Jury Grand Prix & Vulcan Award Special Mention (Claire Mathon, Foto)) Når jeg ser en film, så leder jeg som regel efter noget nyt og anderledes. At jeg ser noget jeg ikke har set før, at reglerne bliver brudt, at der sker noget lidt farligt. Jeg vil gerne […]

Chokolade

Palmesøndag del 163 (Chocolat, Claire Denis, Frankrig Cannes 1988) Jeg har hørt en historie om den franske komponist Debussy, at han komponerede værket L’enfant Prodigue specifikt med det formål at lave noget så kedeligt og konventionelt, at han kunne vinde den prestigiøse, men tilbagestræbende, Prix de Rome. Det er uretfærdigt, men jeg kan ikke helt […]

Godspell

Palmesøndag del 162(David Greene, USACannes 1973) Historien om hippierne, om rock’n’roll, om hele tresser-kulturen, er aldrig skrevet ordentlig færdig. Den sædvanlige fortælling kulminerer i 1968, med de resultatløse politiske oprør, og så stopper den i 1969, med Charles Manson, og med Rolling Stones koncerten i Altamont, hvor en ung mand blev stukket ihjel. Mad Men […]

Bread and Roses

Palmesøndag del 160(Ken Loach, UKCannes 2000) Not at once; but woman is the mothering element in the world and her vote will go toward helping forward the time when life’s Bread, which is home, shelter and security, and the Roses of life, music, education, nature and books, shall be the heritage of every child that […]

Raining Stones

Palmesøndag del 159(Ken Loach, UKCannes 1993, Jury Pris) En ting jeg opdager ved at skrive den her serie: Det er virkelig svært at inddele Ken Loachs film i grupper. Han har simpelthen lavet så meget, i så mange perioder, i så mange retninger. Og selvom der er meget som er forskelligt, så minder rigtig meget […]

Looks and Smiles

Palmesøndag del 158(Ken Loach, UKCannes 1981, Young Cinema Award & Økumenisk Pris – Special Mention) Det her bliver den længste serie jeg nogensinde laver i mit Palme-projekt. Ken Loach er med afstand den instruktør der har været flest gange i Cannes. 14 gange er det blevet til – så vidt jeg kan se ligger Wim […]

120 Slag i Minuttet

Palmesøndag del 156(120 battements par minute, Robin Campillo, FrankrigCannes 2017, Grand Prix & Fipresci Pris & Queer Palm & Francois Chalais Pris) Jeg er autodidakt filmanmelder. Jeg har aldrig fået lært hvordan man i virkeligheden skal gøre. Tværtom. Jeg begyndte at skrive fordi jeg begyndte at se en masse film som jeg ikke forstod, og […]