Raining Stones

Palmesøndag del 159(Ken Loach, UKCannes 1993, Jury Pris) En ting jeg opdager ved at skrive den her serie: Det er virkelig svært at inddele Ken Loachs film i grupper. Han har simpelthen lavet så meget, i så mange perioder, i så mange retninger. Og selvom der er meget som er forskelligt, så minder rigtig meget […]

Looks and Smiles

Palmesøndag del 158(Ken Loach, UKCannes 1981, Young Cinema Award & Økumenisk Pris – Special Mention) Det her bliver den længste serie jeg nogensinde laver i mit Palme-projekt. Ken Loach er med afstand den instruktør der har været flest gange i Cannes. 14 gange er det blevet til – så vidt jeg kan se ligger Wim […]

120 Slag i Minuttet

Palmesøndag del 156(120 battements par minute, Robin Campillo, FrankrigCannes 2017, Grand Prix & Fipresci Pris & Queer Palm & Francois Chalais Pris) Jeg er autodidakt filmanmelder. Jeg har aldrig fået lært hvordan man i virkeligheden skal gøre. Tværtom. Jeg begyndte at skrive fordi jeg begyndte at se en masse film som jeg ikke forstod, og […]

Macario

Palmesøndag del 154(Roberto Gavaldón, MexicoCannes 1960) Det er skægt som filmverdenen hurtigt kan ændre sig. For lidt over et halvt år siden, i april, skrev jeg om en anden film af den mexikanske instruktør Roberto Gavaldón, La Escondida. Men jeg skrev ikke meget om instruktøren, for han virkede ikke synderlig vigtig, og der var heller […]

The Sea of Trees

Palmesøndag del 153(Gus van Sant, USACannes 2015) Hvad faen skete der? Hvordan kan det være at Gus van Sant, efter at have lavet Milk i 2008, have instrueret Sean Penn i en Oscar-vindende præstation, og selv være blevet nomineret til en Oscar for Bedste Instruktør, kørte sin karriere direkte ud over en klippeside? IGEN!!! For […]

Paranoid Park

Palmesøndag del 152(Gus van Sant, USACannes 2007, 60th Anniversary Prize) Jeg elsker store og vigtige film. Film som er otte timer lange, og som er den definitive film om kinesiske fangelejre i halvtredserne, eller som fortæller 9 historier fra Portugal over seks timer og ender med en dokumentar om fuglefængere. Det er så dejligt når […]

Last Days

Palmesøndag del 151(Gus van Sant, USACannes 2005, Vulcan Award (Leslie Schatz, lyddesign)) Det kan være noget farligt noget med trilogier. Hvis ikke man passer på, så ender man med at lave en film man egentlig ikke rigtig ved hvorfor man laver, bare for at få færdiggjort sin trilogi. Lars von Trier har gjort det et […]

Elephant

Palmesøndag del 150(Gus van Sant, USACannes 2003, Guldpalmen & Bedste Instruktør) Gus van Sant har egentlig haft en ret mærkelig karriere. Den startede ganske normalt i firserne, med små og personlige film, en del af den bølge af amerikansk indie, der også tog festivalerne med storm. Men efter Mala Noche (85), Drugstore Cowboy (89) og […]