Palmesøndag del 344(Tori et Lokita, Jean-Pierre & Luc Dardenne, BelgienCannes 2022, 75 Anniversary Prize) Dardenne-brødrene er efter sigende inspireret af filosoffen Emmanuel Lévinas teori om, at grundlaget for moralske relationer er mødet ansigt-til-ansigt mellem mennesker. Derfor er de også optaget af ansigter. Deres film bruger ansigtet i close-up ganske strategisk, så det bevarer sin moralske […]
Palmesøndag del 343(Un petit frère, Léonor Serraille, FrankrigCannes 2022) På soundtracket til Léonor Serailles Mor & Søn høres flere numre fra cd’en Lambarena – Bach To Africa fra 1995, hvor den gabonesiske musiker Pierre Akendengué kombinerede Bach-stykker med afrikanske musikere, til en ret så speciel, men særdeles vellydende cocktail. De to elementer klæder hinanden – […]
Palmesøndag del 342(Lukas Dhont, BelgienCannes 2022, Jury Grand Prix) Glenn Bechs prisvindende manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet slutter med kapitlet ‘Julius’. Her fortælles om et varmt efterskole-venskab mellem den unge hovedperson og den jævnaldrende dreng Julius, et venskab der slutter brat, da mistanke om homoseksualitet begynder at brede sig. Der står: jeg elskede […]
Palmesøndag del 341(그 후, Geu-hu, Hong Sang-soo, SydkoreaCannes 2017) To meget vigtige ting skete for Hong Sang-soo med filmen Right Now, Wrong Then (2015). For det første vandt han Guldleoparden fra filmfestivalen i Locarno, hvilket slog hans navn endnu mere fast som en af filmverdenens største og mest egensindige auteurs. For det andet arbejdede han […]
Palmesøndag del 340(다른 나라에서, Dareun Naraeseo, Hong Sang-soo, SydkoreaCannes 2012) Anden halvdel af 00’erne var en brydningstid for Hong Sang-soo. I 2008 lavede han Night and Day, en fransk co-production, der foregik i Frankrig, og med en spilletid på næsten to en halv time var det en overraskende stor film. Derefter gik han i den […]
Palmesøndag del 339(극장전, Geukjangjeon, Hong Sang-soo, SydkoreaCannes 2005) Hong Sang-soo er stadigvæk lidt et mysterie for mig. Taget i betragtning af, at jeg må have set mindst 25 af hans film, og at flere af dem tydeligvis bearbejder ting i hans eget liv, så ved jeg stadigvæk ikke helt hvor jeg har ham. Hans film […]
Palmesøndag del 338(여자는 남자의 미래다, Yeojaneun namjaui miraeda, Hong Sang-soo, SydkoreaCannes 2004) Det er en ret vanvittig samling instruktører, der var i hovedkonkurrence i Cannes første gang i 2004. Bl.a. Paolo Sorrentino, Lucrecia Martel, Park Chan-wook, Apichatpong Weerasethakul, og så sydkoreanske Hong Sang-soo. I modsætning til flere af de andre blev hans første deltagelse ikke […]
Palmesøndag del 337(Sissi – Schicksalsjahre einer Kaiserin, Ernst Marischka, ØstrigCannes 1958) Ernst Marischkas trilogi om Kejserinde Sissi af Østrig skulle egentlig have været en tetralogi. Han ville gerne lave en fjerde film, men Romy Schneider sagde nej, og filmskaberne konkluderede meget fornuftigt at det ikke gav mening at fortsætte serien uden deres store stjerne. Jeg […]
Palmesøndag del 336(Sissi – Die junge Kaiserin, Ernst Marischka, ØstrigCannes 1957) Der findes gode film. Og så findes der ikoniske. Man kunne måske ønske at de to ting hang sammen, men det gør det ikke altid. Omend Guldpalmer gerne kan hjælpe med til at gøre f.eks en film som Parasite ikonisk. Men priser og palmer […]
Palmesøndag del 335(Apichatpong Weerasethakul, Thailand/ColombiaCannes 2021, Jury Pris) Det er efterhånden en begivenhed hver gang Apichatpong Weerasethakul laver en film. Han plejede at være produktiv, lavede fem film de første ti år af sin karriere, frem til højdepunktet med Guldpalmevinderen Onkel Boonmee der kan huske sine tidligere liv (2010), men herefter gik tempoet voldsomt ned. […]
