BlacKkKlansman

Palmesøndag del 193(Spike Lee, USACannes 2018, Grand Prix & Økumenisk Pris: Special Mention) Spike Lee fyldte lidt mindre efter Malcolm X fra 1992. Hans film holdt op med at få så meget opmærksomhed, og han lavede også simplere film som den personlige Crooklyn (94) og krimien Clockers (95). Han beskrev frygten for en serimorder i […]

Jungle Fever

Palmesøndag del 192(Spike Lee, USACannes 1991, Bedste Birolle (Samuel L. Jackson) + Økumenisk Pris, Special Mention) En gang imellem handler det om kvantitet lige så vel som kvalitet. Der havde været gode afrikansk-amerikanske instruktører før Spike Lee, men folk som Kathleen Collins og Charles Burnett havde svært ved at få finansieret deres film. Collins lavede […]

Do the Right Thing

Palmesøndag del 191(Spike Lee, USACannes 1989) Jeg læser ofte en kunstner vende sig imod at blive kaldt for ‘kvindelig kunstner’ eller ‘indvandrer kunstner’ eller ‘afrikansk-amerikansk kunstner’. Til tider synes jeg det er lidt ærgerligt, for identitet former os, og jeg synes som regel det er mere spændende at bruge tid på andre end ‘hvide mandlige […]

Maria Candelaria

Palmesøndag del 190(Emilio Fernández, MexicoCannes 1946, Grand Prix + Bedste Fotografering (Gabriel Figueroa)) Den første Cannes, i 1946, var i høj grad de sejrende nationer efter Anden Verdenskrig der hyldede hverandre. Det blev meget nationalt. Der blev uddelt en Grand Prix til en film fra næsten hvert land. Og det lykkedes også at spotte nogle […]

Memories of a Mexican

Palmesøndag del 189(Memorias de un Mexicano, Carmen Toscano, MexicoCannes 1954) Mexico har en stor filmhistorie, men også en der svinger meget. En gang imellem er det et kæmpe filmland, f.eks har mexikanske instruktører vundet ret mange af de seneste Oscars for Bedste Instruktør. Tilbage i fyrrerne og halvtredserne var der også en kæmpe mexikansk filmindustri, […]

Kwaidan

Palmesøndag del 188(怪談, Masaki Kobayashi, JapanCannes 1965, Jury Special Prize) Masaki Kobayashis anden store Cannes-titel, Kwaidan, er en af de film der er øjeblikkeligt iøjnefaldende. Den der titel. Og hvis man læser lidt om den, så finder man ud af, at det er en tre timer lang kompilering af japanske spøgelseshistorier, lavet engang i tresserne. […]

Harakiri

Palmesøndag del 187(切腹, Seppuku, Masaki Kobayashi, JapanCannes 1963, Jury Special Prize) Masaki Kobayashi* er en lidt mærkelig mellemvægter-instruktør. Jeg har besluttet at skrive om hans to Cannes-film Harakiri og Kwaidan fordi de er kendte nok til at være tilgængelige, de ligger til streaming på blockbuster, blandt ret få Cannes-film. Og jeg så Kobayashis store trilogi The […]

Kini & Adams

Palmesøndag del 186(Idrissa Ouedraogo, Burkina Faso / SydafrikaCannes 1997) Der står en lakonisk sætning om Idrissa Ouedraogo i Sharon A Russells opslagsværk Guide to African Cinema: ‘Ouedraogo’s work shows the kind of growth possible when a director can find the funds to make several films.’ Det er ikke verdens største ros, men det er sådan […]

The Turning Point

Palmesøndag del 185(Великий перелом, Velikij perelom, Fridrikh Ermler, SovjetunionenCannes 1946, Grand Prix) Der var rigtig mange film i Cannes 1946 der handlede om Anden Verdenskrig. Priserne blev tildelt krigsfilm fra både Frankrig, Tjekkoslovakiet, Danmark (Bodil Ipsen og Lau Lauritzens De Røde Enge) og, pudsigt nok, Schweiz. Samt naturligivs Robert Rossellinis udødelige Rom, Åben By. Det […]

Mulholland Drive

Palmesøndag del 184(David Lynch, USACannes 2001, Bedste Instruktør) Hvad er det med Mulholland Drive? Hvorfor overgav alle sig til den her udgave af Lynch weirdness, når de hverken gjorde det før med Fire Walk With Me og Lost Highway eller efter med Inland Empire? Hvad har Mulholland Drive – og selvfølgelig også Blue Velvet og […]