Palmesøndag del 301(Auf der anderen Seite, Fatih Akin, TysklandCannes 2007, Bedste Manuskript (Fatih Akin) + Økumenisk Pris) Det kan gå begge veje med de film der vinder Cannes-prisen for Bedste Manuskript. Nogle gange er det film, der vitterligt forsøger at finde en ny narrativ form – sidste års vinder var Drive My Car. Andre gange […]
Palmesøndag del 300(Bergman Island, Mia Hansen-Løve, FrankrigCannes 2021) Der findes ingen i fransk film som Mia Hansen-Løve. Den nu 41-årige instruktør debuterede som bare 26 år med All Is Forgiven i 2007, og hun har arbejdet så stabilt og hurtigt, at Bergmans Ø er hendes syvende film – en ottende, One Fine Morning, er netop […]
Palmesøndag del 299(Justin Kurzel, AustralienCannes 2021, Bedste Skuespiller (Caleb Landry Jones)) Justin Kurzel var ude på et sidespor. I 2011 fik han succes i Kritikerugen i Cannes med Snowtown, en film om et mørkt og voldeligt kapitel i australsk historie. Kurzel fulgte op på successen ved fortsat at fokusere på vold, men via filmatiseringer af […]
Palmesøndag del 298(ドライブ・マイ・カー, Doraibu mai kā, Ryusuke Hamaguchi, JapanCannes 2021, Bedste Manuskript (Ryusuke Hamaguchi & Takamasa Oe) + FIPRESCI Pris + Økumenisk Pris) ‘Selvom det var skuespil kom det fra hendes hjertes inderste’. Sådan lyder en af de centrale replikker i Ryusuke Hamaguchis kæmpesucces Drive My Car. Og det kunne faktisk være et motto for […]
Palmesøndag del 297(Le Redoubtable, Michel Hazanavicius, FrankrigCannes 2017) Michel Hazanavicius’ Cannes-karriere kan nærmest kaldes én lang kamp for at blive taget seriøst. Han var kendt for James Bond parodierne om OSS117, men blev så i sidste øjeblik puttet i konkurrence i 2011 med The Artist. Den vandt selvfølgelig stort, særligt til Oscar, men var samtidig […]
Musikfilmen er en af de mest populære dokumentargenrer, og hvert år har CPH:DOX sit helt eget program til det. Jeg plejer generelt at skøjte udenom, ikke fordi jeg er modstander, men fordi jeg sjældent har så meget at skrive om dem. Det meste af tiden er det fedt hvis man elsker musikken, eller fordi der […]
Okay, så i går skrev jeg om forskere på film, og hvordan videnskab fungerede som emne for dokumentarfilm. Men hvad hvis man ser på det fra en anden vinkel? Hvad med film der forsøger at fungere som forskning, film der vil være videnskab? Hvilken slags film resulterer det i? Der er igen ikke andet at […]
CPH:DOX har ‘Science’ som ét af tre store temaer de arbejder med, sammen med ‘Art’ og ‘Society’. Kunst og samfund, det fungerer nærmest som de to poler dokumentar-filmen arbejder inden for: Semi-journalistisk reportage eller kunstnerisk fortolking. Men hvordan fylder Science, Videnskab så meget? Tja, der er hele to film om forskere i årets DOX-Award konkurrence, […]
Dagens DOX-tekst er en lille smule indforstået. Jeg har i år, udover at skrive den her blog-dækning, også lavet et par introducerende tekster til Politiken, og i den ene af dem har jeg introduceret nye tendenser i kinesisk dokumentarisme, som jeg foreslår at samle under termen Generation E*. Den slags idéer føler jeg at man […]
Der er et særligt kunstnerisk potentiale i ‘familien’. Alle familier har en historie, naturligvis, og i den historie spiller private historier gerne sammen med den store samfunds Historie på særlig vis. Men der er også interne forhold i familier, mellem dem der fortæller, og dem der ikke gør det. Det kan skabe virkeligt interessante dynamikker, […]
