Palmesøndag del 84(Такси-блюз, Taksi-Blyuz, Pavel Lungin, SovjetunionenCannes 1990, Bedste Instruktør, Økumenisk Pris – Special Mention) Der er noget mærkeligt over Pavel Lungin’s Taxi Blues helt fra start: I rulleteksterne staves den russiske instruktørs navn på fransk: Lounguine. Det er et tegn på nye tendenser, og på nye relationer mellem øst og vest. I 1990 var sovjetisk film i krise, […]
Palmesøndag del 80(Raymond Depardon, FrankrigCannes 1990) Eftersom Cannes er en fransk filmfestival har den ret logisk givet ret så meget plads til langt de fleste store franske filminstruktører. Nogen gange lidt forsinket – Godard deltog f.eks. første gang i 1980, efter at have været seks gange i Berlin og fire gange i Vendig, men han […]
Palmesøndag del 50(Giuseppe Tornatore, ItalienCannes 1990, Økumenisk Pris) Man skal smede mens jernet er varmt. Guiseppe Tornatore erobrede hele verden med Mine Aftener i Paradis, kulminerende den 26. marts 1990, da den vandt Oscar for Bedste Ikke Engelsksprogede Film. Halvanden måned senere, i maj, var hans næste film klar til konkurrence i Cannes. Og selvom det egentlig […]
Palmesøndag del 44(Idrissa Ouedraogo, Burkina FasoCannes 1990, Jury Grand Prix) Cannes årgang 1990 er kendetegnet ved, at den overhovedet ikke er oppe i tiden. Filmverdenen var midt i en kæmpe forandringsproces, gamle filmnationer som Sovjetunionen og Japan var i krise, mens nye som Hong Kong og Iran og Taiwan var på vej frem, men Cannes […]
Palmesøndag del 40 (Shi no Toge, Kohei Oguri, Japan Cannes 1990, Grand Prix & Fipresci Pris & Prix de la Critique Internationale) Cannes 1990 var mildt sagt ikke et af festivalens mest fremsynede år. En palme til David Lynch synes måske ganske moderne, men resten af konkurrencen var gammeldags. Perioden omkring 1990 bærer præg af, at der […]
Palmesøndag del 37 (La Putain du Roi, Axel Corti, Frankrig / Schweiz Cannes 1990) Den traditionelle store historie om Cannes i perioden slutfirserne til starthalvfemserne er amerikansk indie med tre palmer i streg til Soderbergh, Lynch og Coen. Men hvis man dykker lidt ned i det virker historien om Cannes som indie-højborg nok er lidt […]
Palmesøndag del 35 (Come See the Paradise, Alan Parker, USA Cannes 1990) Sidste år forsøgte forskere fra UCLA at komme frem til hvilken film der var aller mest oscar-bait siden 1985. Og overraskende nok viste det sig at være den her, Alan Parker’s Kom og Se Paradis fra 1990, som ellers ikke fik en eneste nominering. Men […]
Palmesøndag del 28(Víctor Gaviria, ColombiaCannes 1990) Punk på soundtracket, lo-fi billeder taget med håndholdt kamera, og amatør-skuespil der svinger mellem kompetent og ringe. Rodrigo D: No Futuro er ulig alle de andre film jeg har set fra Cannes-festivalen i 1990. Så hvordan blev filmen den første colombianske film nogensinde i konkurrence i Cannes? Et svar kunne henvise til hvad […]
Palmesøndag del 26 (Jean-Paul Rappeneau, Frankrig Cannes 1990, Bedste Skuespiller (Gerard Depardieu) + Teknisk Pris (Pierre Lhomme, foto)) Første gang Jean-Paul Rappeneau var i konkurrence i Cannes, med Knald, fald og revolution i 1971, var det med en film der mest af alt virkede som en traditionel ‘cinema du qualité’-film, overhældt et tyndt lag fernis af […]
Palmesøndag del 24 (Jean-Luc Godard, Frankrig Cannes 1990) 1990 var et lidt mærkeligt år i Cannes. Når jeg ser tilbage på det, så kan jeg kun finde tre store instruktører på toppen af deres karrierer: Zhang Yimou, David Lynch, og så ham her, Jean-Luc Godard. Der var mange instruktører på festivalen i 1990, der virker […]