Taxi Blues

Palmesøndag del 84 (Такси-блюз, Taksi-Blyuz, Pavel Lungin, Sovjetunionen Cannes 1990, Bedste Instruktør, Økumenisk Pris – Special Mention) Der er noget mærkeligt over Pavel Lungin’s Taxi Blues helt fra start: I rulleteksterne staves den russiske instruktørs navn på fransk: Lounguine. Det er et tegn på nye tendenser, og på nye relationer mellem øst og vest. I 1990 var sovjetisk […]

Stanno Tutti Bene

Palmesøndag del 50(Giuseppe Tornatore, ItalienCannes 1990, Økumenisk Pris) Man skal smede mens jernet er varmt. Guiseppe Tornatore erobrede hele verden med Mine Aftener i Paradis, kulminerende den 26. marts 1990, da den vandt Oscar for Bedste Ikke Engelsksprogede Film. Halvanden måned senere, i maj, var hans næste film klar til konkurrence i Cannes. Og selvom det egentlig […]

Tilaï

Palmesøndag del 44 (Idrissa Ouedraogo, Burkina Faso Cannes 1990, Jury Grand Prix) Cannes årgang 1990 er kendetegnet ved, at den overhovedet ikke er oppe i tiden. Filmverdenen var midt i en kæmpe forandringsproces, gamle filmnationer som Sovjetunionen og Japan var i krise, mens nye som Hong Kong og Iran og Taiwan var på vej frem, […]

Rodrigo D: No Futuro

Palmesøndag del 28 (Víctor Gaviria, Colombia Cannes 1990) Punk på soundtracket, lo-fi billeder taget med håndholdt kamera, og amatør-skuespil der svinger mellem kompetent og ringe. Rodrigo D: No Futuro er ulig alle de andre film jeg har set fra Cannes-festivalen i 1990. Så hvordan blev filmen den første colombianske film nogensinde i konkurrence i Cannes? Et svar kunne […]

Cyrano de Bergerac

Palmesøndag del 26 (Jean-Paul Rappeneau, Frankrig Cannes 1990, Bedste Skuespiller (Gerard Depardieu) + Teknisk Pris (Pierre Lhomme, foto)) Første gang Jean-Paul Rappeneau var i konkurrence i Cannes, med Knald, fald og revolution i 1971, var det med en film der mest af alt virkede som en traditionel ‘cinema du qualité’-film, overhældt et tyndt lag fernis af […]