Palmesøndag del 492(Два прокурора, Sergei Loznitsa, UkraineCannes 2025, François Chalais Pris) Jeg havde det lidt som om, at Sergei Loznitsa peakede i årene efter A Gentle Creature. 2018 var helt vanvittigt, med hele tre film, spillefilmen Donbass, arkivfilmen The Trial og begivenhedsportrættet Victory Day, der alle tilføjede væsenligt nyt til hans samlede portræt af Sovjetunionen […]
Forfatter: Frederik Bové
Autofiktion
Palmesøndag del 491(Amarga Navidad, Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2026. Soundtrack Pris (Alberto Iglesias)) For at opsummere det framework jeg har brugt i alle mine tekster om Pedro Almodóvar, så inddelte kritikeren Emanuel Levy Almodóvars film i fire perioder: Flamboyant indledende fase fra Pepi, Luci, Bom (1980) og til Kvinder på Randen af et Nervøst Sammenbrud (1989). […]
The Puppetmaster
Palmesøndag del 490(戲夢人生, Xìmèng rénshēng, Hou Hsiao-hsien, TaiwanCannes 1993, Jury Pris) Egentlig synes jeg, at der sker meget ok mange interessante ting i filmens verden for tiden. Hvert år kommer der stadigvæk nogle film, der forbløffer mig, overrumpler mig, sætter nye tanker i gang om, hvad filmkunst kan og skal. Men alligevel, når jeg så […]
Young Mothers
Palmesøndag del 489(Jeunes mères, Jean-Pierre & Luc DardenneCannes 2025, Bedste Manuskript + Økumenisk Pris) Dardenne-brødrenes filmsprog er i forfald. Deres film havde tre meget markante elementer: Først og fremmest, i hvert fald efter min mening, det fantastiske håndholdte kamera, der fulgte lige i ryggen på filmens karakterer. ‘Corps-camera’ eller ‘krops-kamera’ kaldte de det, der var […]
The Neon Demon
Palmesøndag del 488(Nicolas Winding Refn, USA/DanmarkCannes 2016) Nicolas Winding Refn har simpelthen fået sit eget logo til The Neon Demon. NWR står der på en enormt stilet måde. Det er meget passende til en film, som først og fremmest er Nicolas Winding Refn i reneste aftapning. Neonbilleder, vold, sex, synthesizermusik fra Cliff Martinez. Det er […]
Only God Forgives
Palmesøndag del 487(Nicolas Winding Refn, DanmarkCannes 2013) Nicolas Winding Refns filmografi har fulgt en særlig rytme siden debuten. Pusher (1996) var en fremragende, men også nogenlunde konventionel, genrefilm, lavet for et meget lavt budget. Den blev en stor succes. Der var derfor mere frie tøjler på opfølgerne Bleeder (1999) og Fear X (2003), men de […]
Drive
Palmesøndag del 486(Nicolas Winding Refn, USA/DanmarkCannes 2011, Bedste Instruktør) You have proved to be / A real human being / And a real hero De ord, fra sangen ‘A real hero’ af College feat. Electric Youth, formulerer nærmest kernen i Nicolas Winding Refns kunstneriske projekt, tydeligere end nogen som helst dialog den danske auteur selv […]
Resurrection
Palmesøndag del 485(狂野时代, Kuangye Shidai, Bi Gan, KinaCannes 2025, Jury Special Pris) Bi Gans Resurrection blev tilføjet konkurrencen i Cannes i 2025 i aller sidste øjeblik, måske/måske ikke fordi myndighederne i Kina var langsomme til at udlevere filmens tilladelse til at blive vist i udlandet. Vi ved det ikke, og selv hvis det var tilfældet, […]
Marcello Mio
Palmesøndag del 484(Christophe Honoré, FrankrigCannes 2024) Christophe Honoré er inspireret af den franske instruktør Jacques Demy, og nogle gange har han meget tydeligt placeret sig som Demys efterkommer. I Love Songs (2007) kaldte han filmens tre kapitler for ‘Le départ’, ‘L’absence’ og ‘Le retour’, det samme som de hedder i Demys klassiker Pigen med paraplyerne […]
Alpha
Palmesøndag del 483(Julia Ducournau, FrankrigCannes 2025) Man har en særlig udfordring, når man laver ikke-realistiske film. Hvis bare du laver film, der ligner virkeligheden, så skal publikum nok acceptere det, men hvis du f.eks laver film, hvor en kvinde har sex med en bil og derefter bliver gravid, eller om en sygdom som gør folk […]