Palmesøndag del 404(Paolo Sorrentino, Italien/IrlandCannes 2011, Økumenisk Pris) Paolo Sorrentinos første engelsksprogede film, This Must Be The Place, kom som et meget naturligt resultat af det gennembrud han fik med Il Divo. På Cannes i 2008 var Sean Penn formand for juryen, og han blev så begejstret for italienerens film, at han fortalte ham han […]
Palmesøndag del 403(Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2008, Jury Pris + Vulcan Tekniske Pris (Luca Bigazzi, fotograf & (Angelo Raguseo, lyddesign)) Jeg har elsket Il Divo lige siden første gang jeg så den, men begyndelsen af den giver mig altså en smule hovedpine. Sorrentinos film har en voldsom sekvens tæt på begyndelsen: Vi ser først den legendariske […]
Palmesøndag del 402(L’amico di famiglia, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2006) The Family Friend er ikke en af Sorrentinos mest velansete film. Den er, som Sorrentinos film til tider er, umanerligt mærkelig, og eftersom den kom mens den italienske instruktør stadig var relativt ukendt, og eftersom den ikke sådan som den mindst lige så mærkelige This Must […]
Palmesøndag del 401(Le conseguenze dell’amore, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2004) Filmfestivalerne bliver mere og mere præget af gamle mænd. Efterhånden som blockbuster-filmene overtager mere og mere af filmverdenen, bliver kunstfilmene mere og mere niche, hvilket her medført en nostalgisk hyldest af de kunstfilmsinstruktører, der var store, dengang kunstfilm var mere mainstream; folk som Francis Ford Coppola, […]
Palmesøndag del 400(John Hillcoat, USA/AustralienCannes 2012) Der var lidt af et amerikansk generationsskifte i Cannes i 2012. Hele fem film fra USA blev det til, og ingen af de fem instruktører (Wes Anderson, Lee Daniels, Jeff Nichols, Andrew Dominik og John Hillcoat, hvoraf de to sidste dog er fra Australien, men lavede film i USA) […]
Palmesøndag del 399(Andrew Dominik, USA/AustralienCannes 2012) ‘America!’ Det er første ord vi hører i Andrew Dominiks Killing Them Softly, en hypervoldelig indiefilm, der åbenlyst forsøger at gøre sig selv mere kunstnerisk ved at postulere dens simple gangsterfortælling i virkeligheden er et portræt af det moderne USA. Og selvom det er ret så postuleret – filmen […]
Palmesøndag del 398(Jeff Nichols, USACannes 2016) Jeff Nichols færdiggjorde to film i 2016. På Berlinalen havde han Midnight Special, endnu en scifi-film med Michael Shannon i hovedrollen ligesom gennembruddet Take Shelter, skrevet og udtænkt af Jeff Nichols selv. Idéen til Loving var til gengæld udtænkt af filmens producere, der kom til Nichols og spurgte om […]
Palmesøndag del 397(Jeff Nichols, USACannes 2012) Amerikanske Jeff Nichols, hvis The Bikeriders stadig går i danske biografer, er nok mest kendt for gennembruddet Take Shelter fra 2011. Måske efterhånden en kultfilm, og i hvert fald en særegen blanding af apokalypse, sci-fi, samt et seriøst portræt af snigende sindssyge og familie-problemer. Michael Shannon spiller en mand, […]
Palmesøndag del 396(Yorgos Lanthimos, USACannes 2024, Bedste Skuespiller (Jesse Plemons)) Jeg følte lidt at Lanthimos ramte en mur med The Killing of a Sacred Deer fra 2017. Her føltes det som om hans tematik var udforsket tilstrækkeligt, og hans æstetik ramte det manneristiske. Gudskelov at han herefter skiftede spor. Til The Favourite (2018) fik han […]
Palmesøndag del 395(Banel e Adama, Ramata-Toulaye Sy, SenegalCannes 2023) Ramata-Toulaye Sy skriver sig ind i afrikansk filmhistorie på ret opfindsom vis. Hun blander stilarter og epoker, og leger med klichéerne. Som James S. Williams skriver i Ethics and Aesthetics in Contemporary African Cinema, så er der nærmest ingen større filmisk kliché end Afrika som ørken-kontinentet, […]