Macario

Palmesøndag del 154(Roberto Gavaldón, MexicoCannes 1960) Det er skægt som filmverdenen hurtigt kan ændre sig. For lidt over et halvt år siden, i april, skrev jeg om en anden film af den mexikanske instruktør Roberto Gavaldón, La Escondida. Men jeg skrev ikke meget om instruktøren, for han virkede ikke synderlig vigtig, og der var heller […]

The Sea of Trees

Palmesøndag del 153(Gus van Sant, USACannes 2015) Hvad faen skete der? Hvordan kan det være at Gus van Sant, efter at have lavet Milk i 2008, have instrueret Sean Penn i en Oscar-vindende præstation, og selv være blevet nomineret til en Oscar for Bedste Instruktør, kørte sin karriere direkte ud over en klippeside? IGEN!!! For […]

Paranoid Park

Palmesøndag del 152(Gus van Sant, USACannes 2007, 60th Anniversary Prize) Jeg elsker store og vigtige film. Film som er otte timer lange, og som er den definitive film om kinesiske fangelejre i halvtredserne, eller som fortæller 9 historier fra Portugal over seks timer og ender med en dokumentar om fuglefængere. Det er så dejligt når […]

Last Days

Palmesøndag del 151(Gus van Sant, USACannes 2005, Vulcan Award (Leslie Schatz, lyddesign)) Det kan være noget farligt noget med trilogier. Hvis ikke man passer på, så ender man med at lave en film man egentlig ikke rigtig ved hvorfor man laver, bare for at få færdiggjort sin trilogi. Lars von Trier har gjort det et […]

Elephant

Palmesøndag del 150(Gus van Sant, USACannes 2003, Guldpalmen & Bedste Instruktør) Gus van Sant har egentlig haft en ret mærkelig karriere. Den startede ganske normalt i firserne, med små og personlige film, en del af den bølge af amerikansk indie, der også tog festivalerne med storm. Men efter Mala Noche (85), Drugstore Cowboy (89) og […]

Under the Silver Lake

Palmesøndag del 149(David Robert Mitchell, USACannes 2018) Under the Silver Lake er David Robert Michells tredje film, efter The Myth of the American Sleepover, en film om en gruppe teenageres eventyr en enkelt sommernat, der ikke har meget plot, men som har vidunderlige karakterer, og gyserfilmen It Follows, som har et genialt plot om et […]

Kapernaum

Palmesøndag del 148(كفرناحوم / Cafarnaúm, Nadine Labaki, LibanonCannes 2018, Jury Pris & Økumenisk Pris) Kapernaum er en af den slags film der, helt objektivt, burde være i Cannes. Det er en ægte arthouse-film, men samtidig er det, ifølge wikipedia, den mest indbringende mellemøstlige film nogensinde. Og ikke nok med det, den tjente først og fremmest sine […]

Cold War

Palmesøndag del 147(Zimna wojna, Pawel Pawlikowski, PolenCannes 2018, Bedste Instruktør) Arthouse-verdenen er ofte et lidt lukket system, så mange film følger lidt den samme vej rundt. Af de film der har vundet Oscar for Bedste Internationale Spillefilm (som den nu hedder) havde alle undtagen to premiere på en af de tre store festivaler, Berlin, Cannes […]

Mother

Palmesøndag del 146(Мать, Mat, Gleb Panfilov, SovjetunionenCannes 1990, Bedste Artistiske Bidrag) En af de store grunde til at skrive den her blog-serie har været at få lov til at studere og skrive film-historie. Men når man dykker ned i de mere ukendte Cannes-titler, så er det man ser ofte ikke bare film-historie, men konkurrende film-historier. […]