Palmesøndag del 176(سه رخ, Se Rokh, Jafar Panahi, IranCannes 2018, Bedste Manuskript (Jafar Panahi og Nader Saeivar)) Det her er, så vidt jeg kan se, første gang jeg skriver om en iransk film i det her projekt (og for lige at være helt ærlig, så ja, det her er en redigeret udgave af en tekst jeg […]
Palmesøndag del 175(臉 Liǎn, Tsai Ming-liang, TaiwanCannes 2009) De seneste år har Tsai Ming-liangs film været endog meget kunstneriske. Der er Walker-serien, hvori en munk går langsomt, og hvorfra Journey to the West fra 2014 er højdepunktet. Der var Your Face fra 2018, en dokumentar, der mest bestod af billeder af folks ansigter. Og så var […]
Palmesøndag del 174(你那邊幾點, Nǐ nà biān jǐ diǎn, Tsai Ming-liang, TaiwanCannes 2001, Teknisk Grand Prix (Tu Duu-chih, lyd)) Da jeg i teksten om The Hole skrev om Tsai Ming-liangs film, at det ikke var dem alle jeg kunne anbefale som introduktion til slow cinema, så var det meget en film som What Time Is It […]
Palmesøndag del 173(洞, Dong, Tsai Ming-liang, TaiwanCannes 1998, Fipresci Pris) Nogle instruktører er nemmere end andre at få indpasset i dette blog-projekt. Der er nogle der har haft nærmest alle deres film i Cannes. Nogle hvor det i det mindste er de vigtigste som er der. Men nogle instruktører er ikke rigtig Cannes-instruktører, og så […]
Palmesøndag del 172(En Guerre, Stéphane Brizé, FrankrigCannes 2018) For nylig nævnte jeg I Krig her på bloggen mens jeg skrev om Robin Campillos 120 Slag I Minuttet. De to film hænger en lille smule sammen. Det er begge skildringer af aktivistisk arbejde, AIDS-aktivisme i 120 Slag I Minuttet og en strejke i I Krig, skildret […]
Palmesøndag del 171(Лето, Leto, Kirill Serebrennikov, RuslandCannes 2018, Cannes Soundtrack Award (Roma Zver & German Osipov)) I’m nowhere near where I dreamt I’d beI can’t believe what life’s done to meThe Wrens – The house that guilt built Jeg har nu set Sommer to gange. Første gang så jeg den som en biopic om det […]
Palmesøndag del 170(Lazzaro Felice, Alice Rohrwacher, ItalienCannes 2018, Bedste Manus (Alice Rohrwacher)) Alice Rohrwacher har virkelig haft en imponerende udvikling over tre film. Corpo Celeste viste potentialet, Miraklerne slog fast at her var noget helt nyt og personligt. Lazzaro den Lykkelige gør noget som ikke ret mange instruktører formår. Nu er det på en gang […]
Palmesøndag del 168(Joshua & Ben Safdie, USACannes 2017, Soundtrack Award (Oneohtrix Point Never)) De store festivaler vil så gerne have noget stjernestøv. Nogle store skuespillere, nogle film som ikke er alt for afskrækkende. Og også rigtig gerne nogle genre-film. Det er bare ikke altid lige nemt at finde en genre-film med store stjerner, hvor distributørerne […]
Palmesøndag del 167(Terry Jones, UKCannes 1983, Jury Grand Prix) Nyligt afdøde Python Terry Jones var en Cannes-prisvindende instruktør. The Meaning of Life, den tredje og sidste Monty Python film med nyt materiale, vandt Jury Grand Prix, hvilket betyder Python-klanens faste instruktør har opnået lige så stor Cannes-hæder som f.eks. Andrej Tarkovskij og Carlos Saura, to […]
Palmesøndag del 165(Изгнание / Izgnanie, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2007, Bedste Skuespiller (Konstantin Lavronenko)) Der er opstået en helt særlig gruppe af auteurs. Folk som russiske Andrei Zvyagintsev, iranske Asghar Farhadi, rumænske Cristian Mungiu, polske Pawel Pawlikowski. Folk der lavet ret lange, ret strenge, ret artsy artfilm, men som alligevel er mere populære hos publikum, end […]