Palmesøndag del 417(Paolo Sorrentino, ItalenCannes 2024) Der er noget paradoksalt over Parthenope. Da Paolo Sorrentino var ung lavede han altid film om gamle mænd. Først nu, hvor han er blevet ‘gammel’ (manden er 54 år gammel, stadigvæk en vårhare i Cannes-sammenhæng) laver han film om unge mennesker, ung kærlighed, om den snublende og mærkværdige måde […]
Palmesøndag del 416(La maman et la putain, Jean Eustache, FrankrigCannes 1973, Jury Grand Prix + FIPRESCI Pris) Jean Eustaches Moderen og luderen er den aller første film der bliver analyseret i Douglas Morreys The Legacy of the New Wave in French Cinema (Bloomsbury Academic, 2020). Kapitel 1 hedder ‘The Post New-Wave of the 1970s: Eustache, […]
Palmesøndag del 415(Sean Baker, USACannes 2024, Guldpalmen) Da Sean Baker i foråret vandt Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes som den første amerikanske instruktør i tretten år, var det kulminationen på en af de mest imponerende karriereudviklinger i nyere filmhistorie. Baker debuterede i 2000 med Four Letter Words, en meget typisk indie-debut, og så ud til at […]
Palmesøndag del 414(Richard Linklater, USACannes 2006) Richard Linklater har efterhånden slået sit navn fast som en af sin generations største indiefilm-skabere. Han har både klassikere på cv’et (Slacker (1990), Boyhood (2014) og selvfølgelig Before-trilogien) samt en række mindre kendte stærke værker, der kan være personlige favoritter (hos mig er det f.eks den nylige Netflix-film Apollo […]
Palmesøndag del 413(Bruno Dumont, FrankrigCannes 2021) France begynder med et billede af Palais de l’Élysée, den franske præsidents residens, med trikoloren flagrende i vinden. Bruno Dumont plejede engang altid at lave film om Nordfrankrig, regionale film, men denne gang går han i kødet på hele den franske nation, som titlen på filmen også understreger. Det […]
Palmesøndag del 412(Ma Loute, Bruno Dumont, FrankrigCannes 2016) Tv-serien P’tit Quinquin vendte op og ned på Bruno Dumonts kunst. Den genbrugte mange af hans tidligere elementer, såsom et krimiplot, absurd humor, voldsom vold og at blande professionelle skuespillere med amatører, hvoraf nogle spillede så dårligt at det virkede som om de ikke var helt… normale? […]
Palmesøndag del 411(Bruno Dumont, FrankrigCannes 2006, Jury Grand Prix) For de fleste kritikere er der ét stort skift i Bruno Dumonts filmografi: Tv-serien P’tit Quinquin i 2014. Her gik der full on komedie i den tidligere så seriøse franske instruktør, og de fleste af Dumonts film derefter har været virkelig bizarre og absurd-humoristiske – f.eks […]
Palmesøndag del 410(L’humanité, Bruno Dumont, FrankrigCannes 1999, Jury Grand Prix + Bedste Skuespillerinde (Séverine Caneele) + Bedste Skuespiller (Emmanuel Schotté)) Humanité er helt åbenlyst den franske instruktør Bruno Dumonts store gennembrudsfilm. Den er to en halv time lang, filmet i bredformat, og er på alle måder kæmpe stor. Og så blev den en gigantisk Cannes-succes, […]
Palmesøndag del 409(Coralie Fargeat, USA/FrankrigCannes 2024, Bedste Manus (Coralie Fargeat)) En af tidens vigtigste men også mærkværdigste filmtendenser er den nye bølge af genre-film med identitetspolitiske budskaber. Det ses i USA med for eksempel Jordan Peeles nyklassiske gyserfilm Get Out (2017), Nope (2022) og naturligvis også den Oscarvindende scifi-multivers-kungfu-komedie Everything Everywhere All At Once (2022). En anden del af bølgen kommer fra […]
Palmesøndag del 408(Ali Abbasi, USA/DanmarkCannes 2024) Ali Abbasi er blevet Danmarks for tiden mest international anerkendte nye instruktørnavn, bl.a. fordi han er eminent til at hoppe på den gode idé. Med Grænse lavede han en troldefilm, der også kunne ses som en postkolonial kritik af Sveriges forhold til samerne. Med Holy Spider lavede han dels […]