Palmesøndag del 143(Jean-Luc Godard, FrankrigCannes 1985) Når Godard er inde i en stime, så arbejder han hurtigt. Hans anden mainstream-fase, 80-85, affødte fem film. Og den blev rundet af med to film samme år, først fik Hail Mary, en provokerende men også fascinerende spekuleren over hvad der ville ske hvis en jomfru blev gravid i […]
Palmesøndag del 142(Jean-Luc Godard, FrankrigCannes 1982, Teknisk Pris (Raoul Coutard, Foto)) Godard får ofte skudt i skoene, at han er svær at forstå, unødigt svær at forstå endda. Personligt mener jeg dog mere at han er 1) optaget af nogle virkelig komplekse idéer, som han ikke altid ved hvordan han skal formulere og 2) et […]
Palmesøndag del 141(Jean-Luc Godard, FrankrigCannes 1980) Jeg har som sagt, ret tilfældigt, lavet et lille tema på den her blog de sidste par uger: Fransk film efter 68. Først Olivier Assayas, der gentagne gange har kredset om hvad det vil sige at være fra generationen der var for ung til at være med i 68 […]
Palmesøndag del 140(Le Camion, Marguerite Duras, FrankrigCannes 1977) Der udvikler sig et lille mini-tema i de seneste tekster på den her blog: Filmen efter 68. Olivier Assayas er konstant vendt tilbage til tiden efter den fejlslagne revolution, og – teaser! – næste uges fokus omhandler også en instruktør, der virkelig havde svært ved at komme […]
Palmesøndag del 139(Olivier Assayas, FrankrigCannes 2016, Bedste Instruktør) Efterhånden begynder Olivier Assayas lidt at gentage sig selv. I Skyerne Over Sils Maria spillede Kristen Stewart en personlig assistent, og det koncept var hverken Assayas eller Stewart færdige med at skildre, så to år senere vendte de tilbage med en film hvor Stewart spiller personlig shopper. […]
Palmesøndag del 138(Oliver Assayas, FrankrigCannes 2004, Bedste Skuespillerinde (Maggie Cheung) + Vulcan Teknisk Pris (Eric Gautier, Fotografering)) Efter som jeg til at starte med i denne lille serie om Olivier Assayas opdelte hans filmografi i fem distinkte perioder, så fokuserede jeg naturligvis på forskelle. Men der er s’føli også en del kontinuitet, og en del […]
Palmesøndag del 137(Olivier Assayas, FrankrigCannes 2002) De to Assayas-film jeg først skriver om gør mig begge to trist til mode. Sentimental Destinies er måske den eneste Assayas-film der bare ikke rigtig er god på nogen som helst måde. Demonlover er på mange måder en rigtig glimrende film, men samtidig er den umanerlig mørk, nærmest nihilistisk […]
Palmesøndag del 136(Les Destinées sentimentales, Olivier Assayas, FrankrigCannes 2000) Det er efterhånden ret nemt at tage Olivier Assayas for givet. Den franske auteur har nået det punkt, hvor hans film rutinemæssigt får dansk distribution, igen med Mellem Linjerne på torsdag. Men den 64-årige instruktør har haft en virkelig lang karriere, og mange af hans film […]
Palmesøndag del 135(Gualtieri Jacopetti, Paolo Cavara & Franco Prosperi, ItalienCannes 1962) Jeg kan huske første gang jeg så Ringenes Herre, hvor absolut overvældende de mange flyvende kamera-ture var. Hele verden så stor og ægte ud. Da jeg genså filmen sidste år kunne jeg derimod ret tydeligt se at en del af det var CGI. Man […]
Palmesøndag del 134(Un Couteau dans le Cœur, Yann Gonzales, FrankrigCannes 2018) Sex har længe spillet en stor rolle i fransk film, ikke mindst siden det der blev kaldt ‘New French Extremity’ fra omkring årtusindskiftet. Her blev der sat nye grænser for nøgenhed og eksplicit sex i film som Romance, Intimacy og Irréversible. Og for vold. De fleste, der har set Irréversible, husker […]