Palmesøndag del 499(호프, Hopeu, Na Hong-jin, SydkoreaCannes 2026) Jeg læste engang et interview med en musiker – jeg kan desværre ikke huske hvem – der sagde, at 80% af hans plader bestod af de bedste sange han var i stand til at lave, men 20% var forsøg på at lave noget nyt. Og at hans […]
Palmesøndag del 498(Mal de pierres, Nicole Garcia, FrankrigCannes 2016) Fra starten af Nicole Garcias instruktør-karriere var der to tydelige tematikker: Hendes film involverede som regel noget kriminalitet, omend mest ude i periferien af fortællingen. Og hun havde fokus på familie og maskulinitet i krise: Hendes mandekarakterer har traumer, lyver for deres partnere, har affærer. I […]
Palmesøndag del 497(La petite dernière, Hafsia Herzi, FrankrigCannes 2025, Bedste Skuespillerinde (Nadia Melliti) + Queer Palm) Jeg kan egentlig godt forstå, at Filmbazar ændrede titlen på Hafsia Herzis tredje film fra La petite dernière, på engelsk The Little Sister, og over til To liv. Det fylder mere i filmen, at hovedpersonen Fatima lever to forskellige […]
Palmesøndag del 496(Selon Charlie, Nicole Garcia, FrankrigCannes 2006) Når man snakker om manglen på kvindelige instruktører i filmverdenen, så handler snakken som oftest om retfærdighed. Det er naturligvis forkert, at tonsvis af dygtige instruktører bliver dårligere behandlet – helt åbenlyst, come on – på grund af deres køn. Men det har naturligvis også haft en […]
Palmesøndag del 495(L’Adversaire, Nicole Garcia, FrankrigCannes 2002) Der er en virkelig tør kommentar i Cindy Hing-Yuk Wongs bog Film Festivals, hvor hun forklarer hvordan en festival-jury er stykket sammen. Der er en præsident, der sidder for bordenden, og så nogle andre: ‘The head works with about eight other jury members, including cinematographers, technical people, critics, […]
Palmesøndag del 494(南國再見,南國, Nánguó zàijiàn, nánguó, Hou Hsiao-hsien, TaiwanCannes 1996) Ifølge James Udden i No Man An Island – The Cinema of Hou Hsiao-hsien er Goodbye South, Goodbye faktisk et mislykket eksperiment. Hou Hsiao-hsien ønskede at vende tilbage til spontaniteten og energien fra hans tidligere film som The Boys From Fengkuei, og selvom man kan […]
Palmesøndag del 493(好男好女, Hǎo nán hǎo nǚ, Hou Hsiao-hsien, TaiwanCannes 1995) Der er blevet gjort ret mange forsøg på at få skabt orden i Hou Hsiao-hsiens filmkunst. Inddele hans film i perioder og trilogier, notere hvornår han skifter samarbejdspartnere, lægge mærke til, hvornår han gentager sig selv eller skifter spor. Og det er jo rigtig […]
Palmesøndag del 492(Два прокурора, Sergei Loznitsa, UkraineCannes 2025, François Chalais Pris) Jeg havde det lidt som om, at Sergei Loznitsa peakede i årene efter A Gentle Creature. 2018 var helt vanvittigt, med hele tre film, spillefilmen Donbass, arkivfilmen The Trial og begivenhedsportrættet Victory Day, der alle tilføjede væsenligt nyt til hans samlede portræt af Sovjetunionen […]
Palmesøndag del 491(Amarga Navidad, Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2026. Soundtrack Pris (Alberto Iglesias)) For at opsummere det framework jeg har brugt i alle mine tekster om Pedro Almodóvar, så inddelte kritikeren Emanuel Levy Almodóvars film i fire perioder: Flamboyant indledende fase fra Pepi, Luci, Bom (1980) og til Kvinder på Randen af et Nervøst Sammenbrud (1989). […]
Palmesøndag del 490(戲夢人生, Xìmèng rénshēng, Hou Hsiao-hsien, TaiwanCannes 1993, Jury Pris) Egentlig synes jeg, at der sker meget ok mange interessante ting i filmens verden for tiden. Hvert år kommer der stadigvæk nogle film, der forbløffer mig, overrumpler mig, sætter nye tanker i gang om, hvad filmkunst kan og skal. Men alligevel, når jeg så […]