Palmesøndag del 196(二十四城记, Ershisi Cheng Ji, Jia Zhangke, KinaCannes 2008) Yesterday, with Ford, the cinema did justice to American farmers; with Mizoguchi, it did justice to Japanese prostitutes. Today it does justice to Chinese factories […] In France, where we’re under the illusion that we live without workers now, we’re aware, thanks to the cinema, […]
Palmesøndag del 195(任逍遥, Ren Xiao Yao, Jia Zhangke, KinaCannes 2002) Jia Zhangke smadrede kinesisk filmhistorie. Det plejede at være så velordnet, med kinesiske instruktører opdelt i ‘generationer’. I midten af firserne kom der virkelig en ny ‘generation’ af instruktører, nemlig dem der var blevet uddannet på den første årgang efter filmskolen i Beijing genåbnede efter […]
Palmesøndag del 194(Roma, città aperta, Roberto Rossellini, ItalienCannes 1946, Grand Prix) I virkeligheden burde enhver serie om film fra Cannes nok starte med Rossellinis neorealistiske klassiker Rom, åben by. Fortællingen om Cannes starter som fortællingen om film efter Krigen, og ingen form for film spiller så central en rolle i den fortælling som de neorealistiske […]
Palmesøndag del 193(Spike Lee, USACannes 2018, Grand Prix & Økumenisk Pris: Special Mention) Spike Lee fyldte lidt mindre efter Malcolm X fra 1992. Hans film holdt op med at få så meget opmærksomhed, og han lavede også simplere film som den personlige Crooklyn (94) og krimien Clockers (95). Han beskrev frygten for en serimorder i […]
Palmesøndag del 192(Spike Lee, USACannes 1991, Bedste Birolle (Samuel L. Jackson) + Økumenisk Pris, Special Mention) En gang imellem handler det om kvantitet lige så vel som kvalitet. Der havde været gode afrikansk-amerikanske instruktører før Spike Lee, men folk som Kathleen Collins og Charles Burnett havde svært ved at få finansieret deres film. Collins lavede […]
Palmesøndag del 191(Spike Lee, USACannes 1989) Jeg læser ofte en kunstner vende sig imod at blive kaldt for ‘kvindelig kunstner’ eller ‘indvandrer kunstner’ eller ‘afrikansk-amerikansk kunstner’. Til tider synes jeg det er lidt ærgerligt, for identitet former os, og jeg synes som regel det er mere spændende at bruge tid på andre end ‘hvide mandlige […]
Palmesøndag del 190(Emilio Fernández, MexicoCannes 1946, Grand Prix + Bedste Fotografering (Gabriel Figueroa)) Den første Cannes, i 1946, var i høj grad de sejrende nationer efter Anden Verdenskrig der hyldede hverandre. Det blev meget nationalt. Der blev uddelt en Grand Prix til en film fra næsten hvert land. Og det lykkedes også at spotte nogle […]
Palmesøndag del 189(Memorias de un Mexicano, Carmen Toscano, MexicoCannes 1954) Mexico har en stor filmhistorie, men også en der svinger meget. En gang imellem er det et kæmpe filmland, f.eks har mexikanske instruktører vundet ret mange af de seneste Oscars for Bedste Instruktør. Tilbage i fyrrerne og halvtredserne var der også en kæmpe mexikansk filmindustri, […]
Palmesøndag del 188(怪談, Masaki Kobayashi, JapanCannes 1965, Jury Special Prize) Masaki Kobayashis anden store Cannes-titel, Kwaidan, er en af de film der er øjeblikkeligt iøjnefaldende. Den der titel. Og hvis man læser lidt om den, så finder man ud af, at det er en tre timer lang kompilering af japanske spøgelseshistorier, lavet engang i tresserne. […]
Palmesøndag del 187(切腹, Seppuku, Masaki Kobayashi, JapanCannes 1963, Jury Special Prize) Masaki Kobayashi* er en lidt mærkelig mellemvægter-instruktør. Jeg har besluttet at skrive om hans to Cannes-film Harakiri og Kwaidan fordi de er kendte nok til at være tilgængelige, de ligger til streaming på blockbuster, blandt ret få Cannes-film. Og jeg så Kobayashis store trilogi The […]