Palmesøndag del 170(Lazzaro Felice, Alice Rohrwacher, ItalienCannes 2018, Bedste Manus (Alice Rohrwacher)) Alice Rohrwacher har virkelig haft en imponerende udvikling over tre film. Corpo Celeste viste potentialet, Miraklerne slog fast at her var noget helt nyt og personligt. Lazzaro den Lykkelige gør noget som ikke ret mange instruktører formår. Nu er det på en gang […]
Palmesøndag del 168(Joshua & Ben Safdie, USACannes 2017, Soundtrack Award (Oneohtrix Point Never)) De store festivaler vil så gerne have noget stjernestøv. Nogle store skuespillere, nogle film som ikke er alt for afskrækkende. Og også rigtig gerne nogle genre-film. Det er bare ikke altid lige nemt at finde en genre-film med store stjerner, hvor distributørerne […]
Palmesøndag del 165(Изгнание / Izgnanie, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2007, Bedste Skuespiller (Konstantin Lavronenko)) Der er opstået en helt særlig gruppe af auteurs. Folk som russiske Andrei Zvyagintsev, iranske Asghar Farhadi, rumænske Cristian Mungiu, polske Pawel Pawlikowski. Folk der lavet ret lange, ret strenge, ret artsy artfilm, men som alligevel er mere populære hos publikum, end […]
Palmesøndag del 166(Нелюбовь, Nelyubov, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2017, Jury Pris) Jeg har en sætning jeg siger om moderne film: Film er det sprog hvori verden taler med sig selv. Stadigvæk work in progress. Det jeg mener er, at hvor det for bare halvtreds år siden var gennem litteratur at en interesseret gruppe fik dispatcher fra […]
Palmesøndag del 164(Atlantique, Mati Diop, SenegalCannes 2019, Jury Grand Prix & Vulcan Award Special Mention (Claire Mathon, Foto)) Når jeg ser en film, så leder jeg som regel efter noget nyt og anderledes. At jeg ser noget jeg ikke har set før, at reglerne bliver brudt, at der sker noget lidt farligt. Jeg vil gerne […]
Palmesøndag del 163 (Chocolat, Claire Denis, Frankrig Cannes 1988) Jeg har hørt en historie om den franske komponist Debussy, at han komponerede værket L’enfant Prodigue specifikt med det formål at lave noget så kedeligt og konventionelt, at han kunne vinde den prestigiøse, men tilbagestræbende, Prix de Rome. Det er uretfærdigt, men jeg kan ikke helt […]
Palmesøndag del 162(David Greene, USACannes 1973) Historien om hippierne, om rock’n’roll, om hele tresser-kulturen, er aldrig skrevet ordentlig færdig. Den sædvanlige fortælling kulminerer i 1968, med de resultatløse politiske oprør, og så stopper den i 1969, med Charles Manson, og med Rolling Stones koncerten i Altamont, hvor en ung mand blev stukket ihjel. Mad Men […]
Palmesøndag del 161(Ken Loach, UKCannes 2006, Guldpalmen) Fun fact: Da Ken Loach vandt palmen for Vinden som ryster kornet havde han allerede tangeret rekorden for flest gange i hovedkonkurrence. Ingen havde dengang været med mere end otte gange, så vidt jeg kan se – både Loach, Wim Wenders og Lars von Trier har siden brudt […]
Palmesøndag del 160(Ken Loach, UKCannes 2000) Not at once; but woman is the mothering element in the world and her vote will go toward helping forward the time when life’s Bread, which is home, shelter and security, and the Roses of life, music, education, nature and books, shall be the heritage of every child that […]
Palmesøndag del 159(Ken Loach, UKCannes 1993, Jury Pris) En ting jeg opdager ved at skrive den her serie: Det er virkelig svært at inddele Ken Loachs film i grupper. Han har simpelthen lavet så meget, i så mange perioder, i så mange retninger. Og selvom der er meget som er forskelligt, så minder rigtig meget […]