BIGBANG’s comeback er den største historie i K-pop i år. De er landets største boyband, og de har været væk i hele TRE år (det går stærkt i k-pop…) De har været enorme i Korea siden gennembruddet Lies i 2007, og har også haft en form for succes i udlandet: BIGBANG’s Alive var første koreanske plade der kom ind på Billboard’s amerikanske album-hitliste i 2012. To af medlemmerne, G-Dragon og T.O.P. fik også en del opmærksomhed med Diplo-producerede Knock Out, sammen med 2NE1’s I Am the Best en af de første k-pop sange jeg kan huske. De er enorme i hele østasien, denne nye single strøg ind som nummer et på itunes i Indonesien, Malaysia, Philipinerne, Thailand og Vietnam (og Rumænien, af en eller anden grund)

Musikbranchen i Korea er anderledes end herhjemme. Det nye BIGBANG album kommer til at hedde MADE, og pladeselskabet udsender nu singlerne M, A, D, og E, hver den første i den nye måned. M-singlen havde Loser såvel som Bae Bae, der også har sin egen psykedeliske video, de to sange ligger nummer et og to på hitlisterne i hjemlandet. Tricket er nu at deltage i samtlige koreanske tv-shows, med den ene mere overdådige scenografi efter den anden, hvoraf mange er stykket sammen som konkurrencer band’sne imellem, som BIGBANG naturligvis vinder på stribe. Det er regionens største band, der kæmper mod hvem der ellers lige har haft mod til at udgive noget den tid, og det er måske ikke de aller største navne, de ved godt at det meste af opmærksomheden bliver slugt af BIGBANG for tiden. Historierne har da heller ikke handlet om, hvorvidt bandet vandt eller ej, men mere om de utroligt høje pointtal de får, årets højeste i de fleste konkurrencer, som om det betyder noget.

Man bliver måske nok lidt træt af hele tiden at høre den samme sang, fremført på samme måde, men dyrk søjler og trapper i den første optræden, og hvor meget publikum har lært af teksten frem til optræden tre. Jeg er også vild med hvor ydmyge bandet virker efter at de har vundet i den tredje video, alle bukker frem og tilbage på scenen, som om det var noget specielt stort at deres megahit vinder over det her ene andet boyband – i en af kategorierne ser det ud til at de vinder 111 point mod BIGBANG’s 1000. Men sådan er spillet. Om 12 dage udkommer single nummer to med et par nye sange, og så starter det hele forfra.

BIGBANG vinder overlegent alle konkurrencer med en sang der hedder Loser. Og der er ingen der ser det paradoksale i det. Men det hele er virkelig, virkelig mærkeligt for mig. Er det ikke meningen et boyband skal lave sange om hvor seje de selv er, og så ballader om hvor trist alle andre har det? Eller hvis det skal handle om sig selv, skal det så ikke være sådan mere faux-trist? Teksten oversat hedder efter sigende: ‘Loser, loner / A coward who pretends to be tough / A mean delinquent / In the mirror, you’re / JUST A LOSER A loner, / a jackass covered in scars / Dirty trash / In the mirror, I’m a’ Det er sådan lige lidt for voldsomt, og videoen ligeså. For at være helt ærlig, så er det tætteste vi har på en dansk pendant jo nok Nik & Jay, men jeg har på en eller anden måde svært ved at se de to fyre lave en video hvor de får tæv af nogle unge fyre, eller skrigende og sparkende bliver hivet væk, som BIGBANG fyrene gør heri. Det er en pudsig følelse, det er 100% industri-arbejde og gennempoleret, men alligevel er den fyldt med ting man skulle tro ville være blevet fjernet med det samme. Sådan er pop-verdenen så forunderlig.