Palmesøndag del 69(Terence Davies, UKCannes 1992) “Life also cooperates in the work of destruction.“ Terence Davies’ film skildrer prøvelser og den styrke det kræver at stå dem igennem. Hans film er fyldt med voldelige fædre, social udstødelse, krig og ptsd. De er også fyldt med sang, dans og glæde, men netop ofte som eksempler på […]
Selvom Pablo Trapero’s intense Klanen er et ekspansivt familieportræt af virkelighedens Puccio-familie fra Argentina, og også fungerer som et historisk 80’er-portræt af det argentinske samfund efter diktaturet, så vender det altid tilbage til det helt unikke i centrum: De fire kidnapninger, hvoraf tre resulterede i ofrenes død, som Arquimedes Puccio og hans sammensvorne udførte i årene 82-85. Filmens […]
It’s the spring of life, Chris. Sing it. Cherish it. For it will never come again. Terence Davies er Storbrittaniens bedste nulevende instruktør. Jep. Intet mindre. Ikke socialrealister som Ken Loach og Mike Leigh, ikke postmoderne Peter Greenaway, ikke nye stemmer som Peter Strickland, Andrea Arnold, Joanna Hogg eller Ben Russell. Ingen i UK har […]
Et af de Værelser, man hidindtil kun har hørt Rygter om, maaler ni Fod paa den eene Led og fem Fod og fem Tommer paa den anden, idet det med hollandsk Nærighed er reduceret til en troe Copi i qvart Størrelse af en Celle i Fort William, Calcutta, hvori 146 Evropæere blev tvunget til at […]
Vi danskere kan da få vores Woody Allen sult stillet i disse dage. Ikke nok med at Café Society, den nu 80-årige instruktørs årlige film, kommer til landet efter at have åbnet på Cannes i foråret og i USA i løbet af sommeren, Allen’s første tv-projekt, Crisis in Six Scenes udkom på samme tid på Amazons […]
Det er Kieslowski-år i år. Den store polske instruktør ville være fyldt 75 år i juni, og han har været fejret over det hele. Busserne kører rundt med reklamer for Betty Nansen teatrets udgave af Dekalog, mens Cinemateket har vist først Kieslowski’s gamle og mindre kendte film, og nu viser alle ti dele af serien over […]
Palmesøndag del 68(Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2016) Jeg tror Pedro Almodóvar var ked af det i 2016. Julieta var endnu en mørk film, den tredje mørke film han havde lavet siden Brudte Favntag, og munterheden i De Elskende Passagerer fra 2014 var omvendt så uoverbevisende, at man nærmest blev endnu mere ked af det. Julieta er en langt mere vellykket film end […]
En mand sidder på en restaurant. Scenen er filmet stort set uden dybdefokus, vi ser kun mandens hoved og skuldre, baggrunden er komplet utydelig. Han sidder også i sine egne tanker, lukket om sig selv. Men hov, nu får han øje på noget i distancen, det må være uden for restauranten. Nu retter han sig […]
København er en fucking bondeby, hvor alle har det samme liv, gør de samme ting, kender de samme mennesker. Det bliver Simon og Emilie enige om en sommernat i brokvartererne, mens de drikker, snakker, drømmer sig bort. Så måske filmens hovedkarakterer ville sukke opgivende hvis jeg fortalte dem, at filmen de er med i, Rasmus […]
Palmesøndag del 67 (La Piel que Habito, Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 2011, Vulcan Pris (José Luis Alcaine, Foto)) Pedro Almodóvar har lavet komedier, tragedier, melodramaer. Han har lavet film med strejf af thriller, film med påståede spøgelser, film med morsomme voldtægtssekvenser. Han har lavet film der stritter i øst og i vest, og eftersom han […]
