Palmesøndag del 66(Los Abrazos Rotos, Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2009) “Film skal afsluttes om man så må gøre det i blinde.” Brudte Favntag starter med nogle for Almodóvar ganske atypiske billeder. Vi ser billeder fra en filmoptagelse, det gør vi ofte hos Almodóvar, men her er det vist som digital, gnidret råklip. Det er ganske atypisk. Når […]
Volver
Palmesøndag del 65 (Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 2006, Bedste Manus (Pedro Almodóvar) + Bedste Skuespillerinde (Chus Lampreave, Yohana Cobo, Carmen Maura, Lola Dueñas, Blanca Portillo, Penélope Cruz)) Pedro Almodóvar har alle dage været ret postmoderne. Blandet hans film op med alt og alting, fra punk-musik til fin litteratur. I den bedste sekvens fra debuten Pepi, Luci, […]
Alt Om Min Mor
Palmesøndag del 64 (Todo Sobre mi Madre, Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 1999, Bedste Instruktør) Mit projekt Palmesøndag, en gennemgang af samtlige 1700+ nominerede til De Gyldne Palmer i Cannes, er på den ene side grotesk stort og komplet uhåndterligt, men på den anden side vil det altid blive ufuldstændigt som filmhistorisk arkiv. Dertil har Cannes været […]
Min Søns Familie
Palmesøndag del 61 (そして父になる Soshite Chichi ni Naru, Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2013, Jury Pris + Special Mention fra Økumenisk Jury) Eftersom kritik er subjektivt, og der ofte er tegn der peger i flere retninger, skriver jeg nogen gange ting jeg godt ved det er ret nemt at modsige. Jeg påstod Nobody Knows var den emblematiske Koreeda […]
Sparrows
Vi kan egentlig godt være lidt stolte af Rúnar Rúnarsson. Den 39-årige instruktør er uddannet på Den Danske Filmskole, hans debutfilm Volcano var støttet af New Danish Screen, og Sparrows er produceret af Nimbus Film. Eftersom Sparrows vandt den Gyldne Konkylie i San Sebastian er Rúnarsson måske den største internationale succes der er kommet ud af New Danish Screen støttesystemet? […]
The Lobster
Palmesøndag del 62(Yorgos Lanthimos, Grækenland/Irland/Holland/England/Frankrig,Cannes 2015, Jury Pris & Queer Palm Special Mention & Palme Dog Grand Jury Prize) Den helt store trend ved Cannes 2015 var ikke-engelsksprogede instruktører der lavede deres første engelsksprogede film. Michel Franco, Matteo Garrone, Joachim Trier, Paolo Sorrentino lavede hans engelske film nummer 2. Og i alle tilfælde gik noget […]
Nobody Knows
Palmesøndag del 60 (誰も知らない, Dare mo Shiranai, Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2004, Bedste Skuespiller (Yuya Yagira)) Kender De det, når en kunstner De har fulgt gennem hans/hendes tidlige fase samler trådene, skærer fedtet fra, rykker en skala op, og laver et værk der virkelig føles som kulminationen af alt hvad der kom før… Men De samtidig […]
Søstre
Palmesøndag del 63 (Umimachi Diary, Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2015) Halvåben havedør, mørk og mystisk stue. Der er ikke vanvittig megen drama i Hirokazu Koreeda’s Søstre, både smuk og stemningsfyldt, men der er dog et par enkelte ophedede samtaler. Og efter den måske mest dramatiske kommer så det mystiske skud; af en typisk japansk skydedør ud til […]
Distance
Palmesøndag del 59 (Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2001) Der var tre japanske film i konkurrence i Cannes 2001. Det må være noget nær rekord. Dels var der den dobbelte Palme-vinder Shohei Imamura, der deltog for femte gang med hvad der skulle vise sig at blive hans sidste film Warm Water Under a Red Bridge. De […]
Mellem Liv og Død
Japanske Hirokazu Koreeda har lavet mange forskellige slags film. Tidlige billige, æstetisk strenge film, om død og selvmord. Familiedramaer der bringer minder om gamle japanske mestre Ozu og Naruse. Og endda en samurai-film, og en lidt ildeset film om en levende oppustelig sexdukke. Men selvom han har prøvet lidt af hvert, og i dag måske […]