I Blodet

København er en fucking bondeby, hvor alle har det samme liv, gør de samme ting, kender de samme mennesker. Det bliver Simon og Emilie enige om en sommernat i brokvartererne, mens de drikker, snakker, drømmer sig bort. Så måske filmens hovedkarakterer ville sukke opgivende hvis jeg fortalte dem, at filmen de er med i, Rasmus Heisterberg’s I Blodet, er så dejlig som den er først og fremmest fordi den er så genkendelig, fordi vi kender det liv, de steder, de mennesker. Og nu er der jo flere måder en film kan være genkendelig på, men I Blodet‘s genkendelighed skyldes ca 75% af tiden ægthed, og 25% klichéer. Hvilket er en virkelig god fordeling!

Lad os starte med ægtheden. I Blodet er optaget 100% on location, først og fremmest i København, men også i Berlin og i en jungle (det skal forestille at være Bolivia, men er vist nok optaget i Thailand, whatever, det er alligevel brugt som Simon’s drøm om Bolivia snarere end den ægte vare). Kald mig bare provinsiel, men jeg elsker gode billeder af min egen by. Og I Blodet rammer en geografi lige på kornet. Jeg kan ikke helt lokalisere hvor Simon og hans tre venner Knud, Søren og Esben skal forestille at bo henne, men deres lokale omdrejningspunkt synes at være Stefansgade og den slags, så med tanke på nogle hipsterklichéer lader jeg som om de bor i Jægersborggade. Simon studerer til læge, og kigger ud fra Panuminstituttet med de der bizarre farvede cylindre på toppen, som jeg går ud fra vi alle studser over når vi går forbi. Når der skal bades foregår det ved Amager Strandpark, når Simon bliver nærmest udstødt fra byen kommunikerer selve den visuelle anderledeshed i hans forældres parcelhus hvor utilpas han er. I Blodet er det bedste Københavnsportræt set meget længe. Fik jeg sagt at billederne synes optaget på celluloid, der perfekt indfanger sommerlyset i lejligheder og på gader, og at lydsporet er gennemarbejdet med bystøj, der til tider overdøves dels af festmusik, dels af dyrelyde fra den skov Simon drømmer sig bort til. Som ren æstetisk oplevelse er I Blodet en af årets bedste danske udgivelser.

05e31b24-b468-4f95-812c-57432e246cbf

Men ok, klichéerne. I Blodet fortæller en almenmenneskelig fortælling om en gruppe af unge mennesker på vej mod voksenlivet. Esben’s kæreste vil flytte sammen og være to. Knud skal håndtere både dominerende ven – Simon – og on-and-off kæreste Mia. Emilie skal håndtere det første virkelige brud i hendes liv, efter hendes kæreste siden hun var 17 går fra hende. Og så er der Simon, filmens hovedperson, der blot ønsker at ungdommen fortsatte, klarer uddannelsen uden at anstrenge sig, får piger uden at binde sig, og helt generelt ikke er klar til at tage ansvar for hans liv. Og måske er der noget mørkere som lurer, noget som er I Blodet hvis du forstår sådan en lille én. Et lille problem for filmen er, at Simon måske har den mest konventionelle historie af dem alle. Hvis man laver en film om ungdommen, så er hovedpersonen meget ofte ham som har mest sex og laver de mest dramatiske ting. Men rent emotionelt synes et menneske som Knud at være mere kompleks og sjælden. I Blodet kan heller ikke løbe fra, at den minder ret så meget om en anden nylig dansk film, nemlig Thomas Daneskov’s Elitender vandt New Talent Grand Prix i 2015. Også her er hovedpersonen en ung talentfuld mand, der begynder at lytte for meget til sine dæmoner, og de potentielle kærester spilles endda af de samme to skuespillerinder i de to film, Victoria Carmen Sonne og Lea Gregersen. Det er her man begynder at genkende ting fordi man har set dem før på film, snarere end i virkeligheden. Men I Blodet er en dyrere film, der rent faktisk har haft budgettet og produktionskræfterne til at skabe en fornemmelse for København, hvilket gør en stor forskel.

bb03f996-aba2-4bc4-850d-2b9b3d5b9297

Men måske kan jeg bare så godt lide I Blodet fordi den minder mig om mig selv? Da jeg havde Simon’s alder boede jeg ligesom ham med mine bedste venner, og overvejede at rejse til udlandet. Måske vil jeg hellere have Knud var hovedperson fordi jeg endnu mere kan se mig selv i Knud? Til gengæld har jeg ikke ret meget forstand på om kvinderollerne er naturlige og genkendelige. Det er altid et problem. Men så lad os igen vende tilbage til det rent tekniske, for om alt er realistisk eller ej, så er det altid en teknisk imponerende fremstilling. Instruktør og manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg er bedst kendt fra manuskripter som Mænd Der Hader Kvinder og En Kongelig Affære, men det her er hans debut som instruktør. Det kan derfor virke overraskende at filmen i den grad lever af sin æstetik, og at den er så behagelig løst plottet, med tidsinddelingen efter måneder som den vigtigste struktur. Skuespillet er glimrende over hele linjen, og om man måske kan mærke at Kristoffer Bech i rollen som Simon ikke har den store skuespillererfaring, men i stedet er rockmusiker, så passer det også udmærket til det everyman-indtryk man skal have af Simon. Standouts er Victoria Carmen Sonne med sødme og frækhed som Emilie og især Elliott Crosset Hove som knudemanden Knud. Han virker det ene øjeblik så kejtet og kuet at det næsten er for meget, men vender derefter på en tallerken og tager ansvar for sit eget liv. Der er to voksne mænd fanget i ham, som han må vælge mellem.

fccda0e1-20a8-46c6-8eec-086250df5cf2

I Blodet er i det hele taget bare en god film, der føles helt ægte ung og ny og spændende. Der er ikke så mange stjerner, måske ikke så mange hooks i plottet, måske ikke så meget som er helt nemt at sælge den på. Der er bare mange navne, både foran og bag kameraet, som vi forhåbentlig hører meget mere til. Og der er en vilje til at forsøge at skabe noget ægte, fange det rigtige lys, vise København som den er. Jeg har hørt det ikke er så let at få optagetilladelser i Danmark som det er så mange andre lande, hvor en realistisk lowbudget-tradition også står meget stærkere end her. Jeg mener egentlig også at kunne huske jeg selv fik en flyer med besked om at en film ved navn I Blodet skulle optages i nærheden af mit kontor, og hvis de har skullet give en flyer på det sted, så har de skulle dele flyers rundt i en ret stor del af København. I Blodet er på sin egen lille, sære måde en bedrift. Og så er det københavnske sommerlys altså bare dejligt at se på i et par timer.

58ae4760-0372-4fd3-8d7d-8f7604ccd13d

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.