Palmesøndag del 23(Левиафан, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2014, Bedste Manus (Zvyagintsev & Oleg Negin)) Det er ofte sådan i Cannes, at du bliver udtaget på kvaliteten af din tidligere film, så det kan hænde at svingende instruktører konstant har deres dårligste film i konkurrence, og bedste film udenfor. Sådan var det kort for Zvyagintsev. Hjemkomsten måtte på […]
Der findes få mere typiske art-house træk end Arvo Pärt på soundtracket*. Så da de energiske toner fra Tabula Rasa lød på lydsiden af Martin Provost’s Violette kunne jeg ikke andet end at smile lidt. For ja, det er en kliché, men jeg skrev heller ikke forkert, da jeg kaldte musikken ‘energisk’. Det er imponerende nok lykkedes filmskaberne […]
Sidste onsdag var ugens #onsdagssang med Caetano Veloso i anledning af hans koncert med Gilberto Gil i koncerthuset. Den koncert var så overvældende fantastisk at jeg synes de fortjener en sang til. To mænd, to guitarer, overflod af musikalitet, fuldstændig suverænt sangkatalog, og et publikum der var fuldstændig fanget og sang godt med på brasiliansk. […]
I sidste uge funderede jeg lidt over, hvad det var der havde gjort Taylor Kitsch’s Paul Woodrugh så PTSD. Var det massakre på civile eller var det bøsse-sex? I denne uge fik vi så svaret, og det var naturligvis: Både og. Det er emblematisk for hvor overlæsset den her sæson har været, der har været […]
Palmesøndag del 22(菊豆, Zhang Yimou, KinaCannes 1990) Da jeg skrev om filmene Forhøret og Ucho havde jeg fokus på, hvordan Cannes i 1990 forholdte sig til de nye film der blev frigivet efter murens fald i 89. 89 var et dramatisk år, også uden for Europa, men i Østeuropa endte det i det mindste godt. Andre steder var de […]
I aften spiller to af de helt store i København. Caetano Veloso og Gilberto Gil er måske ikke navne som alle kender, men deres bedrifter i Brasilien i tresserne er fuldt på højde med hvad Beatles og Stones lavede i England, Bob Dylan og Byrds i USA, og Savage Rose og Steppeulvene i Danmark. De […]
A Girl Walks Home Alone At Night er den bedste Nouvelle Vague film jeg har set meget meget længe. Tjek billedet ovenover, oser det ikke bare af cool og sex? Det er åbningsskuddet i filmen, og derfra, ja, der går det nærmest bare op af bakke. Hovedpersonen Arash, for ham er det, står og er megalækker […]
Endelig! Det vi alle har ventet på! Afsnittet instrueret af en dansker. Og pludselig blev serien langt mere visuelt interessant. Det er lidt mærkeligt, at instruktøren af Armadillo var bedre til at skabe et visuelt interessant Californien end instruktøren af Fast & Furious filmene, men here we are. Åbningsscenen i denne uge var den smukkeste og mest indtagende sekvens […]
Palmesøndag del 21 (Deux Jours, Une Nuit, Jean-Pierre & Luc Dardenne, Belgien Cannes 2014) To dage, en nat opnåede noget helt nyt for Dardenne-brødrene. De havde indtil da aldrig konkurreret i Cannes uden at vinde en eneste pris. Så hvem siger man ikke kan opnå nye ting som garvet instruktør. Men det er i bakspejlet lidt bizart. To […]
En gang imellem glemmer man hvor sygt mærkelig musik hip-hop egentlig er. Nu hvor det er blevet så pop, hvor det bliver spillet konstant i radioen, så kan man helt glemme hvor mærkeligt det egentlig er at lave musik ud af opklippede loops og snak. Hvor mange gange siger Zach de la Rocha ‘Runnin Ru-Runnin Ru-Runnin’ i […]
