True Detective S02E07 – Black Maps and Motel Rooms

Dette afsnit gav os hvad første sæson gav os i spandevis, og hvad denne sæson har haft så åndsvagt meget brug for: Form og strømligning. Stort set alt hvad der skete i afsnittet var en konsekvens af hvad der skete i sidste afsnit, og stemningen blev langsomt og metodisk værre og værre, indtil død og håbløshed lå som et kvælende lag over alt hvad der skete. Det var rigtig fin krimi-fortælling. Men samtidig må det siges, at optrevlingen af krimi-intrigerne afslørrede hvilket håbløst morads af tilfældigheder denne sæson har været bygget op om. Tror jeg. For jeg har stadigvæk ikke rigtig styr på, hvad i alverden pointen er med noget som helst.

Der er så mange forskellige plot-tråde, som lader til at være blandet sammen nærmest på kryds og tværs. Men altså: Caspere var indblandet i lyssky forretninger om jordhandel, sammen med bl.a. Frank Semyon. Men han var også indblandet i endnu mere lyssky forretninger oppe hvor orgierne fandt sted, hvilket Frank Semyon ikke vidste noget om. Og så var han for år tilbage indblandet med nogle politi-folk, der myrdede et juveler-par og stjal diamanter, og på en eller anden måde brugte pengene derfra til at skifte job fra LA til Vinci. Og formentlig er det politi-folkene som har slået ham ihjel, fornemmede jeg på det hele? Men så var der afpresning af pingerne til orgierne, men det lader til at være urelateret, og kvinden der forsøgte at afpresse blev myrdet, det var blot et tilfælde. Og så er der afpresningen af Paul Woodrugh, det startede også med at være rent tilfældigt, og blev blot indblandet fordi konspiratørerne fandt fotografierne hos en afdød politimand, det var også blot et tilfælde. Og mordet på Stan, som ellers lignede mordet på Caspere, det var blot et copycat-mord fordi Blake opdagede at Stan skyggede ham, det var også blot et tilfælde. Men dog forbundet til forsøget på at overtage Frank’s forretning, som Osip stod bag, men den overtagelse var også urelateret til diamanter og mord på Caspere og afpresning og alt muligt andet. Og den bortførte kvinde som Antigone fandt til orgiet havde heller ikke noget med noget at gøre, og forbindelsen til Antigone’s far var også tilfældig, og hvad i alverden var det med, at børnene som det myrdede juveler-par efterlod nok var dem der arbejdede på film-settet? Hvordan har det noget med noget at gøre? Der var konsekvens over afpilningen af lag, og hvordan den ene afsløring ledte til den næste, men historien blev afsløret som værende alt andet end kompakt. Jeg har faktisk ingen idé om hvad der er foregået, og ingen idé om hvad jeg egentlig skal føle er den ‘ægte’ forbrydelse i denne sæson. I sæson 1 blev de rituelle kvindemord opklaret, men bag ved det lå en langt grummere historie om organiseret misbrug orkestreret af en magtfuld familie, der forblev mørklagt. I sæson 2 nærmer vi os sandheden om Caspere, men hvad der skal forestille at ligge bag ved den historie har jeg ingen idé om. Korruption i Vinci? Eller i LA’s politi? Eller russisk mafia? For at være helt ærlig, så gjorde afsnittet blot min forvirring værre.

Som afsnit syv af en fortælling i otte afsnit, så blev jeg ret irriteret på den her time. Men som enkeltstående afsnit, så var det sikkert det bedste der har været indtil videre den her sæson. Hvilket pudsigt nok er det omvendte af sidste år, der var de sidste afsnit bestemt ikke lige så gode som de første, men de afrundede historien på en måde jeg fandt ganske tilfredsstillende. Men det her afsnit havde en grum undertone fra start af, hvor de tre detektiver gemte sig på motellet og Antigone forsøgte at detoxe. Det gik op for dem, at deres nærmeste var i fare, og Antigone og Paul måtte sende deres familie væk – men ikke Ray, det forstår jeg måske ikke helt? Ray tog afsted for at mødes med deres chef, og opdagede at hun var blevet myrdet, og snart stod det klart, at han var i færd med at blive framet for mordet. Ray fortalte Frank hvordan tingene hang sammen, og Frank fik Blake til at fortælle yderligere under tortur inden han myrdede ham, og til sidst gik Frank amok, brændte sine tidligere caféer ned til grunden, og anskaffede sig våben, formentlig for at forsøge at stjæle millioner af dollars fra russerne.

Og så sluttede Paul’s del af fortællingen. Det havde man næsten set komme, da han indvilligede i at gå ned i mørket med hans eks-elsker, der havde forrådt ham. Og så troede man næsten lige, der var lyse glimt, mens hans flugt blev klippet sammen med Ray og Antigone der faldt i hinandens arme. Men nej. Bag ved en dør stod en sidste politimand, og skød den arme unge mand i ryggen. RIP Paul Woodrugh. Således valgte True Detective sæson to også at leve op til klichéen om den tragiske og for tidligt afdøde homoseksuelle. ‘Hvis bare du havde været ærlig over for dig selv’ sagde hans elsker, og det er sådan set rigtigt, og fint i tråd med seriens generelle tema. Men også en virkelig fortærsket måde at bruge en homoseksuel karakter på.

Mere

Der var ikke nogle nye linjer i åbningssangen den her gang, så vidt jeg kunne regne ud.

Paul må virkelig have været en god soldat, at han sådan lige kunne skyde fire soldater med bedre våben end ham. Bare ærgerligt at han aldrig fik lært at se sig for.

Ham som skød Paul var efter sigende én af de korrupte politimand. Jeg genkendte ham ikke, men gættede at det nok var noget i den retning. Mon han blot stod og gemte sig bag døren sådan for en sikkerheds skyld? Heldigt at der ikke var andre døre.

Undskyld jeg er sent på den, men jeg har haft travlt i de her par dage. Den gode nyhed er, at det vil jeg også have næste uge, så sidste recap kommer sikkert lige så meget for sent!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.