Der gemmer sig en glimrende art-film i Eskimo Diva. En road-movie om et drag-show nord for polar-cirklen, hvor de storslåede vidder skaber format om en episodisk og digresserende fortælling. Lene Stæhr skaber endda et ret så unikt visuelt udtryk til denne – hypotetiske – smalle kunstfilm, idet hun lader queer-synet fra fortællingens hovedperson, Nuka Bisgaard, inficere farvelægningen, så […]
Ba-ba-dam! Bum-bum-bum-bubu-bum. etc. Med tre trommeslag og en feeeed basgang skifter The Weeknd’s mega-sommer-hit fuldstændig karakter når første omkvæd kommer. Det er svært at se det komme. Fra ambiente synth-flader, knips og falset-sang springer sangen pludselig over i funk, trommer og en langt dybere melodi. Det er virkelig mærkeligt, og jeg blev blot endnu mere […]
Palmesøndag del 31 (Notorious, Alfred Hitchcock, USA Cannes 1946) Åh, Hitchcock. Sikkert den mest centrale person i filmhistorien. Franskmændende elskede ham især. Jeg har folkene bag auteur-teorien mistænkt for at udtænke den, for at kunne behørligt hylde Hitchcock. Truffaut’s interview-bog Hitchcock er en af de største klassikere inden for film-kritikken. Forinden havde Claude Chabrol og Eric Rohmer […]
Palmesøndag del 30 (Gaslight, George Cukor, USA Cannes 1946) Den første Cannes blev holdt i september 1946, lige efter krigen. Den skulle have være afholdt i september 1939, som et erklæret internationalt og neutralt modstykke til den dengang mere og mere fascisme-inficerede Venedig-festival, men september 1939 var præcis samme tid at Tyskland invaderede Polen, og […]
Tame Impala spiller koncert i Danmark til februar, blev det offentliggjort i den forløbne uge. Det tænkte jeg at markere ved at skrive om en sang fra deres seneste og glimrende Currents. Sangen er otte minutter lang, men utroligt enkelt bygget op: I første halvdel synger Kevin Parker om at noget er på vej, ‘all this noise’ […]
Palmesøndag del 29(２つ目の窓, Futatsume no mado, Naomi Kawase, JapanCannes 2014) Naomi Kawase var selv ret glad for Still the Water. “There is no doubt that this is my masterpiece,” sagde hun. Pressen var dog ikke enig, så Indiewire skrev året efter: ‘Her previous feature, “Still the Water,” played Cannes just one year ago, premiering to an array […]
Da HEALTH debuterede med en selvbetitlet i 2007 lød de først og fremmest som en stor gang larm. Det var herligt og kantet og punket. Men pludselig fik de succes med et remix af Crystal Castles af deres sang Crimewave, og siden da har der været et stort spil mellem støj og pop og dans […]
Ingrid Bergman: In Her Own Words lyder den engelske oversættelse af titlen. Den danske og svenske titel er langt bedre, den engelske titel er i hvert fald lidt spidsfindig markedsføring. Det er en dille for tiden, at alle kunstner-dokumentarer skal fortælles så meget som muligt fra objektets egen synsvinkel, set i film som Amy om Amy Winehouse og Montage of […]
Palmesøndag del 28(Víctor Gaviria, ColombiaCannes 1990) Punk på soundtracket, lo-fi billeder taget med håndholdt kamera, og amatør-skuespil der svinger mellem kompetent og ringe. Rodrigo D: No Futuro er ulig alle de andre film jeg har set fra Cannes-festivalen i 1990. Så hvordan blev filmen den første colombianske film nogensinde i konkurrence i Cannes? Et svar kunne henvise til hvad […]
Fønix. Genfødsel. Det døde bliver vagt til live igen. Som spøgelser? Instruktør Christian Petzold laver ofte film om spøgelser, hans The State I’m In, Ghosts og Yella kaldes endda for hans Spøgelses-trilogi. I Phoenix vender Nelly (Nina Hoss) tilbage til Berlin fra en kz-lejr, i live men med ansigtet så skadet at hendes eks-mand Johnny (Ronald Zehrfeld) ikke kan genkende hende. Er […]
