Palmesøndag del 46 (Joachim Trier, Norge Cannes 2015) Vidste du at Norge var det sidste land i Norden til at vinde Nordisk Råds Filmpris? Første pris gik i 2002 til Aki Kaurismäki, derefter delte Danmark og Sverige dem mellem sig indtil islandske Om Heste og Mænd overraskende vandt i 2014, over blandt andet den norske favorit Blind fra […]
Hvad får man ud af at optage en film i ét klip? Siden Aristoteles’ Poetik har et ideal for teatret været enhed i rum, tid og plot, men siden DW Griffith for 100 år siden krydsklippede mellem borgerkrigens slagmarker og de bekymrede efterladte derhjemme har filmisk montage vist, at en montage-baseret filmkunst kan række ud […]
Palmesøndag del 45 (Mike Leigh, UK Cannes 2014, Bedste Skuespiller (Timothy Spall) & Vulcan Award (Dick Pope, Foto)) Jeg havde engang for vane at bytte rundt på Mike Leigh og Ken Loach. Samme generation (7 års aldersforskel), begge arbejdede længe i britisk tv, inden de i 1990 brød bredere igennem med henholdsvis Life is Sweet og Hidden Agenda, og begge […]
Palmesøndag del 44(Idrissa Ouedraogo, Burkina FasoCannes 1990, Jury Grand Prix) Cannes årgang 1990 er kendetegnet ved, at den overhovedet ikke er oppe i tiden. Filmverdenen var midt i en kæmpe forandringsproces, gamle filmnationer som Sovjetunionen og Japan var i krise, mens nye som Hong Kong og Iran og Taiwan var på vej frem, men Cannes […]
Hvis ikke det allerede var klart, så foretrækker jeg dokumentar-film som er visuelle, filmiske, som er åbne for fortolkning, snarere end blot rent informative. DOX udmærker sig blandt alle verdens dokumentar-festivaler ved at slå et slag for netop denne form for kunst-dokumentar, og insistere på at kalde det for dokumentar. The Letters var den film fra i […]
Palmesøndag del 43(François Bel & Gérard Vienne, FrankrigCannes 1976, Teknisk Pris (Michael Fano)) What beast couldst thou be, thatwere not subject to a beast?– Shakespeare – Timon of Athens Med disse ord, oversat til fransk, slutter den franske naturfilm La Griffe et la Dent, eller ‘kloen og tanden’, en fascinerende og mærkværdig film der vandt den Tekniske […]
At dokumentere. Der er film på DOX som er abstrakte, løse, flagrende i deres struktur. Nogen gange er det de ‘dokumenterer’ altings travle og flagrende tilstand. Her var for en gangs skyld en seriøs og indgående dokumentering af et emne: 160 min om den taiwaneiske gruppe af poeter centreret omkring tidsskriftet Le Moulin, og deres […]
‘Doku-roman’ kaldes denne film. Om en ung kvinde i Portugal, søgende efter fremtiden. Det søgende indgik i filmens produktion, da hun rejste fra Lissabon til Nordportugal rejste filmen med, da hendes ven Alex kom hjem fra USA fik han en stor rolle i filmens anden halvdel. Scener blev snakket igennem, planlagt, men så hed det […]
Hvert år har DOX film i hovedkonkurrencen hvor man spørger sig selv om det nu virkelig er en dokumentar? Måske den snarere skulle have været på PIX? Brasilianske The Death of J.P. Cuenca er den nok mest rendyrkede PIX-film i konkurrencen i år, det er i hvert fald lidt svært at se præcis hvad den dokumenterer. Og […]
Jeg har et ideal om dokumentar-film, at de fungerer bedst hvis de udelukkende fortæller deres pointer filmisk, dvs uden især talking heads interviews. Men omvendt er der noget svært fascinerende over talende mennesker, det er en af de absolut mest filmiske ting der findes. The Fear of 13 er i ekstrem grad en talking head film, det […]
