Hvert år har DOX film i hovedkonkurrencen hvor man spørger sig selv om det nu virkelig er en dokumentar? Måske den snarere skulle have været på PIX? Brasilianske The Death of J.P. Cuenca er den nok mest rendyrkede PIX-film i konkurrencen i år, det er i hvert fald lidt svært at se præcis hvad den dokumenterer. Og […]
Jeg har et ideal om dokumentar-film, at de fungerer bedst hvis de udelukkende fortæller deres pointer filmisk, dvs uden især talking heads interviews. Men omvendt er der noget svært fascinerende over talende mennesker, det er en af de absolut mest filmiske ting der findes. The Fear of 13 er i ekstrem grad en talking head film, det […]
Det er lidt skægt at se hvordan foromtalen af denne film gerne nævner Edward Snowden, og dermed indirekte Citizenfour, der var i konkurrence på DOX sidste år, og som sidenhen vandt en oscar for bedste dokumentar. For selvom de to personer, Edward Snowden og Bill Binney, hovedperson i A Good American, begge var overvågningsmænd der forlod NSA skuffet […]
Hej folkens! Denne side er en hjælpeside for folk som let vil finde min dækning af årets CPH:DOX. Jeg kommer, som under PIX, til at dække hele hovedkonkurrencen for denne side. Derudover sender jeg bulletiner af sted til Modkraft, og vil have nogle artikler i næste nummer af Cinema Scandinavia. Så hold jer til, det […]
Planlægning. Altid et paradoks for en dokumentar-film, for er det stadig at dokumentere hvis man har planlagt hvad der skal ske? Men omvendt giver det sig selv, at det rent visuelt og filmisk bliver mere sikkert, hvis man i forvejen har tid til at planlægge hvad man vil gøre. Anne Wivel’s nye film Mand Falder om Per Kirkeby […]
Der er mange forskellige slags dokumentarer på DOX. Der er spillefilm med dokumentariske antræk, der er talkingheads dokumentarer, der er kunstfilm, der er rekonstruktioner, der er monologer. Sådan noget som Mallory føles nærmest demonstrativt simplistisk i sammenhængen: Blot en fortælling om en virkelig kvinde, og hendes kamp for et værdigt liv i et koldt og […]
Dreams and fables, though imaginary, should tell the truth. Det siges henimod slutningen af Pietro Marcello’s fabel-agtige Lost and Beautiful, og det er måske begrundelsen for at have filmen i en dokumentar-konkurrence. At den trods sin drømmeagtige fremtoning og absolut konstruerede form alligevel på en eller anden måde siger noget sandt, og dermed dokumenterer noget, om Italien. […]
Der er et eller andet over sydstats-sumpene for tiden. Hushpuppy, True Detective sæson 1, og i løbet af DOX har jeg allerede anmeldt The Other Side for Modkraft. Og nu en film om en lille by på grænsen mellem Texas og Louisiana kaldet Uncertain, 94 indbyggere, hvor der intet er at lave, hvor en stor del er sumpet til i […]
Palmesøndag del 42(Nicole Védrès, FrankrigCannes 1947) Det er helt skægt blot at se listerne over hvad der var regnet for Palme-film i disse tidlige år. En af vinderne i 47 var Dumbo. Yep, Dumbo. Priserne var fint delt op i bedste animation, bedste krimi etc. Der er forskel på hvad der er prestigiøst dengang og nu. Umiddelbart kan […]
Boyhood er det store dyr i markedsføringen. Lidt som Boyhood følger filmen Brødre et brødrepar gennem et årti. Lad mig sige det klart: Der er scener i Brødre som sparker røv på Boyood, som udstiler hvor konstrueret og forloren den film er. Kemien i en rigtig familie kan bare vanskeligt genskabes. Åh, åbningsscenen, hvor Markus og Lukas står […]
