Jeg har en mistanke om, at de danske tv-anmeldere, de rigtige tv-anmeldere, har haft adgang til dette afsnit da de skrev deres anmeldelser af Bedrag. Det er en ting som er rutine i USA, men som ikke altid er klart i Danmark: At man altid gør 100% klart hvor mange afsnit af en tv-serie man har set før man anmelder. Jeg så lidt snak på twitter om at nogle havde set to afsnit. Og så har jeg en teori om, at den afdæmpede begejstring fra anmeldelserne nok også bar præg af at have set afsnit to. Som var en del mindre stærkt end afsnit et.

På den ene led fik vi klart svar på et spørgsmål fra afsnit 1: Sander er en fusker. Han godkendte frontrunning-fuskeriet, og hans bi-plot i afsnittet involverer ham rive resten af vindmølleindustrien rundt i manegen i forbindelse med en mulig støtteomlægning til gunst for sol-energi (tæller det som insider-handel? Det har jeg ikke styr på). Ifølge Alf, så er hele Energreen’s forretningsmodel baseret på fusk med energi-futures, men jeg tvivler på han har ret, det ville være alt for simpelt. Der ligger noget på den usb-nøgle, som går langt dybere end ren fusk. Det er der nød til, ellers er 10 afsnit for langt af den her serie.

Men på den anden led, så skete der ikke ret meget i afsnittet, og noget af det som skete virkede komplet indlysende efter afsnit 1. Vi vidste at Nicky og Bimse ville stjæle Peters bil, og det ville ikke give ret meget mening at fokusere så meget på dem hvis ikke noget mere kompliceret skulle ske, så det var hurtigt indlysende at de ville stjæle rigtig mange penge. Og til aller sidst i afsnittet ser vi dem efter de har stjålet rigtig mange penge. Det var tydeligt at Claudia ville komme i etiske dillemaer, og i løbet af afsnittet kommer hun i det ene etiske dillema efter det andet. I begge tilfælde føles det som om vi ikke er kommet meget længere end vi var for to dage siden. Men det er næsten værre med historien om Mads og Alf og deres efterforskning, for det er i bedste The Wire stil historien om den ene forhindring efter den anden. Alf har reelt ikke nogen sag, han inddrog Mads i håbet om at det ville hjælpe ham med at få dommerkendelser, men uden held. Mads får fusket sig frem til en afhøringstilladelse, men det bliver opdaget. Det er et skridt frem og to tilbage. Det helt åndsvage er, at de efterforsker Sebastian og Peters fuskeri, men vi ved samtidig at det er lige ved at blive lagt frem af Energreen selv, så who cares?

Det er som nævnt ganske The Wire‘sk, især naturligvis fordi det hele handler om aflytninger. Og det kunne være så godt. Tålmodighed er en dyd når det kommer til tv-serier, lad plottet udvikle sig i et naturligt tempo, og brug i stedet tid til karakter og tematik. Men… Det lykkedes måske ikke så vanvittig godt i det her afsnit. Jovist, vi fik set Nicky i klovnekostume (sympatisk) og vi fik mere om Claudia’s forhold til søn og sønnens far (forudsigeligt…), men der var ikke mange øjeblikke som vil blive stående når serien er forbi. Ikke mange replikker vi vil huske på (udover den der med de røde pølser, den kunne jeg meget godt lide). Manuskriptet var ikke lige så stærkt som det var i afsnit et, der var flere gange hvor det gjorde opmærksomt på sig selv på en dårlig måde. Og så kæmpede Thomas Hwan med at få gjort Alf til mere end en kliché, men uden held. Der er ikke meget andet end politi-klichéer i hans replikker, og de falder tungt og unaturligt. Lad os håbe han får mere at arbejde med i de senere afsnit, og lad os håbe han kan vokse med opgaven.

Der er en soliditet i Bedrag som er rar at skrive om. Da Mord Uden Grænser havde premiere sidste år hadede jeg det efter ti minutter. Det var klichéer med selvtilfredse monologer om alskens dårligdomme. Bedrag er mere polyfonisk. Mads vil knalde Energreen på grund af de døde ukrainere, mens Alf argumenterer for at ramme dem på økonomien. Den er også en del mere sofistikeret: Sander argumenterer jo sådan set strålende for at der er for meget fokus på vindindustri i Danmark, men i sidste ende opgiver regeringen at gøre noget ved det, på grund af image-kontrol, hvilket han udmærket er klar over. Spørgsmålet om subsidier og hvor meget af Sander’s formue som er skatte-finansieret står åbent. Det tegner lyst for de næste afsnit. Så må vi bare håbe at manus og skuespil kommer tilbage på niveauet fra det indledende afsnit.

Ekstra:

* Afsnittet var skrevet af Jannik Tai Mosholt, og igen instrueret af Per Fly. Det var igen rigtig flot filmet.

* Smukkeste scene var naturligvis den til velgørenhedsarrangementet med solnedgangslys. Magic hour.

* Sidste uge kom jeg til at kalde arbejderne for russere, eller i hvert fald skrev jeg at de talte russisk. De er ukrainere, sørger Thomas for at klargøre. Sorry. (Men derfor kan de nu stadig godt tale russisk)

* Alf er heller ikke kineser. Næ, han er vel dansk. Men mener han mon derudover at han er fra Korea? Eller Vietnam? Eller noget.

* Jeg har fundet ud af hvad titel-sekvensen minder mig om: Hannibal. Det er ikke nogen dårlig ting i min bog. Det er de klagende strygere og at der driver væske frem.

* The Wire pendanter: Preben er Rawls, Sander er Avon (han er sgutte sej nok til at være Stringer Bell), Claudia er vel D’Angelo, eller måske Bodie. Alf er en blanding af Prez og McNulty (han er teknik-nørd, og han går udenom systemet) mens Mads er en blanding af Lester og McNulty (måden han får de printede papirer på er ren Cool Lester Smooth). Er Nicky mon opkaldt efter Nick Sobotka? Og Bimse må så være Ziggy.

* Jeg er ikke sikker på at Claudia er bedre end computeren til FIFA. Det er sygt svært, det spil!

* Mit net er belastende elendigt her til aften, så jeg kan ikke overskue at finde citatet om de røde pølser.