Lol, der skete ikke og en skid i aftenens afsnit af Bedrag. Det var nærmest demonstrativt. Hold da fast hvor går det langsomt. Og ha, jeg kan lide det! I traileren for dette afsnit var der to ting, som så dramatiske ud: At Bimse var fanget af folk der ville slå ham ihjel, og at Claudia kyssede Sander. Naturligvis var begge elementer fake-outs, så vi kom ikke mange skridt videre. Sagen bevæger sig frem med museskridt, eneste gennembrud var mistanken om at Ulrik ‘Dobbermannen’ Skov har været indblandet. Hvilket jeg ikke er helt overbevist om er sandt, selvom Mads tilsyneladende så finansdirektøren stå med en dobberman.

Så lad os i stedet dykke ned i detaljerne, se om der ikke dukker noget sjovt op. Som nørd var jeg naturligvis mest af alt med på fortællingen om Abu Dhabi og det nys opfundne superleder-materiale. Andrea Vagn Jensen’s forsker Hanne bliver tilkaldt for at lave en efter sigende ‘magisk’ forestilling for den arabiske rigmand, men hun udtrykker stærk tvivl over for Claudia omkring hele projektet, og bliver sendt hjem. I stedet bliver en anden mand tilkaldt, som foretager en ganske rigtigt ret imponerende demonstration af noget han kalder ‘Quantom Levitation’. Quantom Levitation er en virkelig ting, og ganske nylig, og man kan se en video med det her. Det skyldes også ganske rigtigt Meissner-effekten, som Hanne snakker om. Problemet er bare, så vidt jeg kan se, at det intet som helst har med energi-transport at gøre, og præsentationen beviser intet som helst. Hanne’s gennembrud er som jeg har forstået det at opfinde et materiale der bliver superledende ved en højere temperatur end normalen, hvilket ville nedsætte energi-behovet. Det viser eksperimentet intet om. Faktisk virker det som om hun nævner Meissner-effekten som et problem for hendes projekt, snarere end pointen med det. Helt kort fortalt, så er forestillingen snyd, et bluffnummer.

Det er som med Sanders cykel i afsnit 1, hele hans forretningsmodel er smoke and mirrors. Det er det spektakulære, det handler om fremtiden, om innovation, om at redde verden. Men al det spektakulære skuespil skal dække over de virkelige og langt mere mørke/kedelige innovationer Energreen fungerer med. At udnytte det globaliserede arbejdsmarked til at få underbetalte ukrainiere til at opføre billigere vindmøller. At fake indsigt om en støtteomlægning til at tjene millioner på sine investeringer. Frontrunning, fusk med energi futures. Det er innovativt, men det er ikke noget som redder verden. Forskellen på Sander og en mand som Gordon Gekko fra Oliver Stone’s Wall Street er sigende. Sander ville aldrig prædike ‘Greed is Good’, for en skeptisk tid kræver at grådigheden indpakkes i floskler og løgne. Corporate Social Responsibility, som man kalder det. Sanders er en CSR-kapitalismens ultimative superskurk.

Således faldt Sanders figur på plads for mig i dette afsnit. Og det var der flere der gjorde. Det er helt tydeligt, at Claudia køber hele pakken, som hun sidder hos Mads og fyrer floskler af, og som hun smiler af den svævende metal-klods. Alf begyndte at fungere, Thomas Hwan spillede bedre, og havde bedre dialog. Nicky og Bimse begyndte at skulle reagere på de stjålne penge, og det er jo altid en situation hvor mørke sider kommer frem. Nicky prøver at være fornuftig, men går alligevel med til at beholde 75.000 Euro ’til en bytur’. Og han har beholdt iPad’en, hvilket bringer politiet på sporet af dem, og tipper hans svigerfar om at noget er galt. Bimse holder surprise-fest for dem begge, med godt med strippere. Til sidst graver Nicky pengene op igen for at skjule dem for sin partner. En del af glansen er gået af den smarte bilmekaniker.

Men det må siges at afsnittet tilhørte Mads Justesen og Thomas Bo Larsen. Mads  havde ikke meget at lave på jobbet, blev smidt ud af SØK-efterforskningen og straffet af Preben, men det gav plads til nogle fremragende scener med ham og konen Kristina. Hans lille skuespil når han leget med stokken, hans reaktion når hun er faldet om natten, og til sidst den knusende afsløring, at Kristina tilsyneladende har en affære. Jeg har sagt det før, men kriminal-betjenten med knas i privatlivet er den største kliché, så kæmpe cadeau for hvor friskt det virker. Afsnittets bedste billede kommer da hun råbende kaster ham fra sig, hvor han står i knæ, i nattøj, pjusket hår, kigger på hende som en trold, i det skyggefulde hjem. Det er her han siger de ord, han ellers ikke rigtig tør sige, af frygt for svaret: ‘Kristina er du ok?’ Han får rigtig aldrig noget svar. Kristina er ikke ok. Og måske er det ikke hans skyld. Hvilket vil sige, måske er der ikke noget han kan gøre ved det.

Nihilismen breder sig. Som det stigende vand i introsekvensen. Syv afsnit tilbage, folk har langt at synke endnu.

U.S.W.

* Afsnittet var skrevet af Anders August. Instrueret af Jannik Johansen, instruktør af filmene Rembrandt og Mørke. Siden 2007 har han instrueret tv som Borgen og Dicte. Han er god.

* Der var en del mere håndholdt kamera end i de første afsnit. Det var en lille smule forstyrrende. Men herlige billeder, glasfacaderne i Abu Dhabi blev også benyttet fortrinligt.

* Nicky’s henvisning til Peter og Ulven er noget vrøvl. Han tænker på Æsop’s fabel om Drengen der råber Ulven Kommer. Peter og Ulven er et musikstykke af Prokofjev. Dam-dam-da-dam-dam-dam, usw.

* Men læg mærke til at Bimse derefter kalder Nicky for Peter i veksel-biksen. Det er faktisk ret fint manus.

* Jeppe Gjervig Gram blev forfremmet til hovedforfatter på en serie efter at have været medforfatter på Borgen. På samme vis tror jeg godt vi kan regne med at have en serie af Anders August om nogle år.

* ‘De sidder nede i Brasilien og drikker det der… ja hvad hedder det? Det der med is… og sukker… Satans også, mand!’ God replik, godt spillet

* Og jeg tror det hedder Caipirinha.

* Masdar City findes i virkeligheden: Wiki-link.