Det er efterhånden blevet en nytårstradition, at DR sender første afsnit af årets store tv-serie den første januar. Hvilket betyder at alle ser den med tømmermænd. Måske ikke den bedste tilstand til kritisk stillingtagen. Men at den nye serie lagde godt fra land, det er svært at benægte.

Man kan mærke fra start at serien ved hvad den vil. To hovedpersoner tegnes op med sigende detaljer før titel-sekvensen får lov at komme på. Rigmanden Alexander Sødergren cykler til interview på britisk fjensyn, hvor han forklarer om sit firmas idealistiske ambitioner. Og samtidig kaldes politimanden Mads ud hvor en død mand er drevet i land, en mand der viser sig at arbejde for Sødergren’s firma Energreen. Dam-dam-daaaaam, tid til et total-billede af de små politifolk foran de kæmpe kraftværker: Ulige forhold! Men pointen med åbningsscenen er naturligvis de meget åbenlyse personlige detaljer: At Mads svømmer ud for at hente bevismateriale: Han må være pligtopfyldende, drevet, måske næsten for meget? Og Sander (som Hr. Sødergren naturligvis kaldes, man er vel en moderne, tilgængelig topchef) cykler ganske vist til studiet, men det bliver også påpeget i interviewet, hvortil han smilende svarer: ‘Of course I did. I’m from Copenhagen’. Han kender sit publikum, ved hvad image han skal have.

Det er styrken ved første afsnit, at det let og effektivt får introduceret et omfattende persongalleri, og giver os lyst til at lære dem bedre at kende. Sander forbliver af logiske grunde et enigma, som vi ser alene i et enormt hjem, der ligner en kulisse snarere end noget man lever i. Han mødes med en mystisk mand, som fortæller ham om dødsfaldet i vindmølleparken. Hvor meget er Sander involveret? Hvem er han? 9 afsnit til at finde ud af det. Mads derimod, får vi langt mere at vide om, og hurra for det, for hans rolle er så klart den mest klichéfyldte, og derfor også den der har mest brug for nuancering. Han er den drevne kriminalbetjent med rod i privat-livet… Suk. Men serien forsøger at vende det rundt, Mads’ chef Preben siger at han bliver en dårlig betjent når hans sclerose-ramte kone har det skidt. Det plejer ellers at være omvendt, at betjentens dedikation til arbejdet får privatlivet til at gå i opløsning, so kudos for det. Og endnu mere kudos for at hans kone Kristina tilsyneladende får det bedre til slut i afsnittet, og derudover støtter ham i at han involverer sig dybere i sagen. Det er små ting, men det får serien til at føles lidt mere frisk.

Så serien kunne handle om Mads’ forsøg på at få Sander ned med nakken, men to bi-historier giver forhåbning om, at der måske er mere på hjerte. Unge Claudia fra Energreen’s jura-afdeling bliver blandet ind i sagen af sin chef Mogens, da hun bliver bedt om at kigge på mulig insider-handel. Men da hun indser at Mogens har tænkt sig at give oplysningerne til nogen uden for virksomheden giver hun ham en blank USB, og går i stedet til Sander. Mogens bliver fyret, og Claudia forfremmes. Og et stykke længere ude i periferien finder vi Nicky, der er bilmekaniker med blakket fortid, og som får tilbudt tiltrængte ekstra penge af sin kollega Bimse hvis han kan åbne smarte biler. Og de planlægger at stjæle Peter Søndergård’s bil, insider-traderen fra Energreen. Dam-dam-daaaaam. Forhåbentlig har alle personer en tematisk rolle at spille i fortællingen, for i sig selv er det ikke noget nyt med en masse bipersoner i en kriminal-sag. Det er ret så normalt i de her sæson-krimier, hvor trådene langsomt udredes over ti afsnit, som de nordiske lande er så gode til.

Præcis hvad er forskellen på Forbrydelsen og Bedrag? Startede tredje omgang af Forbrydelsen ikke også med et lig der drev i land, og var der ikke også en finansfyrste involveret (ham spillet af Anders T. Berthelsen)? Det er det store problem med serien, det kan føles som om vi har set det meste før. Nordic Noir, som man kalder det, har efterhånden sine faste klichéer, og Bedrag skal hanke op bagi hvis den skal bevæge sig udover dem. Hvis den vil blive en drama-serie om grådighed med krimi-elementer, snarere end nok en krimi-serie med tema om grådighed. Det har vi set før. Serien blev solgt på at handle om finanskrisen, men det er ikke noget man mærker meget til i afsnit 1. Hvor er bankerne henne? Hvor er politikerne? Der er gods i sub-plottet om arbejderne på vindmøllen, der lynhurtigt kastes ud til højre fordi ‘underleverandøren’ har lavet problemer. Men det er vist heller ikke nødvendigvis finanskrise-relateret? I sidste ende vil serien have sine begrænsninger som samfundsskildring, hvis den vælger at fokusere kun på individer frem for systemer. Det er det som gjorde The Wire til The Wire, at man havde en fornemmelse af systemisk råd. Men i første afsnit af Bedrag er der ikke noget politi-system, der er blot Mads. Der er ikke nogen gade-underverden, der er blot Nicky. Og hvorvidt skurken er Sander, eller noget mere omfattende, ja det er jo et godt spørgsmål. Det er her det store spørgsmål for sæsonen ligger: Hvor bredt vil serien formå at favne?

For det er helt klart, at første afsnit fokuserede i enorm grad på at tegne hovedpersonerne op, og så kan resten jo komme bagefter. Først til aller sidst bliver Mads headhuntet til at hjælpe bagmandspolitiet, så selve historien kan gå i gang. Det kan være en farlig fremgangsmåde hvis ikke personerne er stærke nok (husk på første afsnit af True Detective sæson 2, hvis ikke du har formået at fortrænge det) men det fungerer her. For karaktererne er alle sammen stærke, og skuespillet er overraskende godt af en dansk tv-serie at være. Thomas Bo Larsen kan selvfølgelig eksplodere på kommando, men formår at holde det nede. Nikolaj Lie Kaas har karismaen til blot at fungere som ren overflade indtil videre. Og de to yngre skuespillere, Esben Smed og Natalie Madueño, er fine nye bekendtskaber. Madueño’s Claudia sætter sig i respekt fra start, stærk og standhaftig, men får forhåbentlig senere større mulighed for at vise nuancer. Esben Smed knirker mere til at starte med, men det gør hele hans subplot. Og så, da han bliver konfronteret af rigmandsidioten Peter nede i kælderen, da han pludselig mander sig op og får stål i øjnene, da kan man se hvad han kan. Både Esben og Nicky

Det er øjeblikke som det, som er så vigtige i et første afsnit: Øjeblikke som giver lovning om mere. Vi skal vide, at der er mere at komme efter end hvad vi indtil videre har fået. Og det gør afsnittet ret suverænt, især ved at spille på klichéerne og så lige give os en anelse mere. En sidste yndling: Var jeg den eneste som først troede at Alf, den asiatisk udseende mand som Mogens mødes med på en bar, måske havde skummelt mel i posen? Men han er selvfølgelig fra bagmandspolitiet. Hvorfor troede vi dog andet? Det skæres ikke ud i pap, der er ikke nogen der siger ‘troede du jeg er kriminel fordi jeg ikke er etnisk dansk’? Det er bare en sekvens hvor den ene kliché – den asiatiske gangster – viser sig at være en anden – den etniske sidekick. På den måde formår Bedrag at overraske og gøre, om ikke decideret nye ting, så dog andre ting end vi først tror. Og det er da meget lovende.

Diverse:

* Serien er udviklet af Jeppe Gjervig Gram, der var co-creator og medforfatter på Borgen. Episodeforfatter på afsnit 1 er Anders August. Konceptuerende instruktør er såmænd Per Fly, hvilket har givet en del opmærksomhed, også i udlandet.

* Afsnittet er virkelig også solidt instrueret. Især er der flotte billeder fra Energreen’s kontorer og Sander’s hjem. Penge-arkitektur gør sig bare ofte godt på film.

* Cykler og vindmøller før titel-sekvensen. Så kan serien vist også sælges til det dansk-fascinerede udland!

* Energreen? Seriøst? Jeg vil begynde at udtale det Ener-gren, som om det var opkaldt efter grundlæggeren.

* Og for den sags skyld: Bimse? Der er nogen som har læst for megen Bjarne Reuter.

* Af den grund har jeg givet Nicky nicknamet ‘Goggeletten’. Og Sander bliver derved til ‘Fedtegreven’.

* Den person der har læst for megen Bjarne Reuter er muligvis mig…

* Nummeret under montagen var Lucinda Williams – Born to be Loved. Jeg regner med en god del montager fremover, det ligger lissom i genren.

* Ifølge rulleteksterne blev Blue Foundation – Describe også brugt. Det lagde jeg ikke helt mærke til. Jeg gad godt vide hvad det var Nicky lyttede til i sin bil, det lød ratchet-inspireret.

* Jeg tror kønsroller kommer til at være en fast understrøm i serien. Der er fine detaljer her, såsom Claudia’s bukse-look, og hvor meget hun ændrer sit udseende når hun skal til fest. Eller at Mads siger ‘hvad er du for en mand’ til den russiske arbejder.

* Jeg er ikke helt sikker på det her, men jeg tror Mads’ forstadshus ligger i samme kvarter som det hovedpersonen i Krigen boede i. Det ligner i hvert fald enormt meget.

Og ja, velkommen til mine recap’s af Bedrag. Satser på at skrive om alle ti afsnit, gerne samme aften, måske en gang imellem dagen efter. Hvis du vil være sikker på at få recap’sne så hurtigt som muligt, så kan du evt. like min facebook side. Tak fordi du læste med!