Palmesøndag del 167(Terry Jones, UKCannes 1983, Jury Grand Prix) Nyligt afdøde Python Terry Jones var en Cannes-prisvindende instruktør. The Meaning of Life, den tredje og sidste Monty Python film med nyt materiale, vandt Jury Grand Prix, hvilket betyder Python-klanens faste instruktør har opnået lige så stor Cannes-hæder som f.eks. Andrej Tarkovskij og Carlos Saura, to […]
The Banishment
Palmesøndag del 165(Изгнание / Izgnanie, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2007, Bedste Skuespiller (Konstantin Lavronenko)) Der er opstået en helt særlig gruppe af auteurs. Folk som russiske Andrei Zvyagintsev, iranske Asghar Farhadi, rumænske Cristian Mungiu, polske Pawel Pawlikowski. Folk der lavet ret lange, ret strenge, ret artsy artfilm, men som alligevel er mere populære hos publikum, end […]
Loveless
Palmesøndag del 166(Нелюбовь, Nelyubov, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2017, Jury Pris) Jeg har en sætning jeg siger om moderne film: Film er det sprog hvori verden taler med sig selv. Stadigvæk work in progress. Det jeg mener er, at hvor det for bare halvtreds år siden var gennem litteratur at en interesseret gruppe fik dispatcher fra […]
Atlantics
Palmesøndag del 164(Atlantique, Mati Diop, SenegalCannes 2019, Jury Grand Prix & Vulcan Award Special Mention (Claire Mathon, Foto)) Når jeg ser en film, så leder jeg som regel efter noget nyt og anderledes. At jeg ser noget jeg ikke har set før, at reglerne bliver brudt, at der sker noget lidt farligt. Jeg vil gerne […]
Chokolade
Palmesøndag del 163(Chocolat, Claire Denis, FrankrigCannes 1988) Jeg har hørt en historie om den franske komponist Debussy, at han komponerede værket L’enfant Prodigue specifikt med det formål at lave noget så kedeligt og konventionelt, at han kunne vinde konkurrencen om den prestigiøse, men tilbagestræbende, Prix de Rome. Det er uretfærdigt, men jeg kan ikke helt […]
Godspell
Palmesøndag del 162(David Greene, USACannes 1973) Historien om hippierne, om rock’n’roll, om hele tresser-kulturen, er aldrig skrevet ordentlig færdig. Den sædvanlige fortælling kulminerer i 1968, med de resultatløse politiske oprør, og så stopper den i 1969, med Charles Manson, og med Rolling Stones koncerten i Altamont, hvor en ung mand blev stukket ihjel. Men Mad […]
Vinden som ryster kornet
Palmesøndag del 161(Ken Loach, UKCannes 2006, Guldpalmen) Fun fact: Da Ken Loach vandt palmen for Vinden som ryster kornet havde han allerede tangeret rekorden for flest gange i hovedkonkurrence. Ingen havde dengang været med mere end otte gange, så vidt jeg kan se – både Loach, Wim Wenders, Lars von Trier, Dardenne-brødrene og Nanni Moretti […]
Bread and Roses
Palmesøndag del 160(Ken Loach, UKCannes 2000) Not at once; but woman is the mothering element in the world and her vote will go toward helping forward the time when life’s Bread, which is home, shelter and security, and the Roses of life, music, education, nature and books, shall be the heritage of every child that […]
Raining Stones
Palmesøndag del 159(Ken Loach, UKCannes 1993, Jury Pris) En ting jeg opdager ved at skrive den her serie: Det er virkelig svært at inddele Ken Loachs film i grupper. Han har simpelthen lavet så meget, i så mange perioder, i så mange retninger. Og selvom der er meget som er forskelligt, så minder rigtig meget […]
Looks and Smiles
Palmesøndag del 158(Ken Loach, UKCannes 1981, Young Cinema Award & Økumenisk Pris – Special Mention) Det her bliver den længste serie jeg nogensinde laver i mit Palme-projekt. Ken Loach er med afstand den instruktør der har været flest gange i Cannes. 15 gange er det blevet til – så vidt jeg kan se ligger Wim […]