Palmesøndag del 184(David Lynch, USACannes 2001, Bedste Instruktør) Hvad er det med Mulholland Drive? Hvorfor overgav alle sig til den her udgave af Lynch weirdness, når de hverken gjorde det før med Fire Walk With Me og Lost Highway eller efter med Inland Empire? Hvad har Mulholland Drive – og selvfølgelig også Blue Velvet og […]
Palmesøndag del 183(David Lynch, USACannes 1999) En undervurderet facet af David Lynch er, at han er en virkelig god landskabs-filmmager. Fra det industrielle månelandskab i Eraserhead, over de endeløse parcel-græsplæner i Twin Peaks, og til de nærmest psykedeliske lysørkener i Mulhulland Drive og Inland Empire, så skaber han ufatteligt smukke miljøer. Der er bare det, […]
Palmesøndag del 182(David Lynch, USACannes 1992) Der er ret meget kontinuitet i David Lynchs filmografi. Jeg genså hans debut-film Eraserhead for nylig, og til sidst i den film, da hovedpersonen Henry begynder at dissekere sine traumer, så begynder elektriciteten at slå gnister. Lamper blinker, ledninger slår gnister. I Lynchs seneste værk, den tredje sæson af […]
Palmesøndag del 181(Quentin Tarantino, USACannes 2019, Palm Dog (Brandy)) Once Upon a Time in Hollywood kunne nærmest kaldes for en ‘moden’ Tarantino-film. Det er i hvert fald hans mest afslappede. Hvor tidligere film var skarpt inddelt i kapitler, gerne med komplicerede narrative strukturer, så skildrer den her film bare tre dage for tre mennesker, stille […]
Palmesøndag del 180(Quentin Tarantino, USACannes 2009, Bedste Skuespiller (Christoph Waltz)) Der er et citat i romanen Mason & Dixon af Thomas Pynchon, som jeg holder meget af. Det omhandler en virkelig historisk begivenhed der fandt sted i en fængselscelle i Indien, hvor 146 europæere blev indsat natten over, hvorefter de naturligvis i løbet af natten […]
Palmsøndag del 179(Quentin Tarantino, USACannes 2007) Alle kunstarter er unikke, og man skal passe på med at hente idéer fra én form for kritik over til en anden form for kritik. Alligevel, jeg føler at forholdet mellem Kill Bill og Death Proof først og fremmest kan forklares med et fænomen fra musik-kritikken. Er Kill Bill […]
Palmesøndag del 178(Quentin Tarantino, USACannes 1994, Guldpalmen) pulp / 1. A soft, moist, shapeless mass of matter2.A magazine or book containing lurid subject matter and being characteristically printed on rough, unfinished paper. Jeg tror jeg har lavet en klassisk fejl med Pulp Fiction. I lang tid følte jeg at den var overvurderet. Jeg læste lange […]
Palmesøndag del 177(Dolor y Gloria, Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2019, Bedste Skuespiller (Antonio Banderas), Cannes Soundtrack Award (Alberto Iglesias)) Smerte og Ære er en triumferende nøglefilm. Som jeg skrev i første tekst om Almodóvar, så blev hans værk af kritikeren Emanuel Levy opdelt i fire perioder: Flamboyant indledende fase fra Pepi, Luci, Bom (1980) og til Kvinder på […]
Palmesøndag del 176(سه رخ, Se Rokh, Jafar Panahi, IranCannes 2018, Bedste Manuskript (Jafar Panahi og Nader Saeivar)) Iransk film er noget af det bedste i verden, men Cannes er ikke helt så meget oppe at køre over det som man kunne håbe. Jeg får det til, at iranske instruktører har været i Cannes 16 gange indtil […]
Palmesøndag del 175(臉 Liǎn, Tsai Ming-liang, TaiwanCannes 2009) De seneste år har Tsai Ming-liangs film været endog meget kunstneriske. Der er Walker-serien, hvori en munk går langsomt, og hvorfra Journey to the West fra 2014 er højdepunktet. Der var Your Face fra 2018, en dokumentar, der mest bestod af billeder af folks ansigter. Og så var […]
