Forholdet mellem nær og fjern. Mellem den vide verden og dem der er nærmest. Det er et af de helt store temaer i Matador, fra første afsnit hvor ‘Den Rejsende’ kommer til den lille lukkede by, og indtil Dr Hansen til sidst får at vide han ikke skal ‘skide i egen rede’. Korsbæk er en by […]
‘Komme Fremmede’ er et af de helt store afsnit. Det er Matador hvor det nærmest transcenderer tv-formatet. Ja, med et par få ændringer, så kunne det sagtens være en biograf-film – længden er også til det. En komedie om hvordan en lille provinsby sættes på den anden ende på grund af en moderne maler og hans frimodige […]
Palmesøndag del 98 (James Gray, USA Cannes 2007) Den første sekvens fra We Own the Night, James Gray’s opfølger til The Yards efter syv års pause, er så James Gray som det overhovedet bliver. Vi lægger ud på en klub i ‘Brooklyn, New York’ (læg mærke til specificiteten, der vil i filmen blive snakket meget om muligheden for at […]
Palmesøndag del 97 (James Gray, USA Cannes 2000) James Gray er stor i Frankrig. Af den ene eller anden grund. Hele fire gange har han været i konkurrence i Cannes, med The Yards, We Own the Night, Two Lovers og The Immigrant. Han har aldrig vundet nogen pris fra festivalen, men det er ok, for han har heller ikke […]
Palmesøndag del 96 (Вокзал для двоих, Vokzal dlya dvoikh, Eldar Ryazanov, Sovjetunionen Cannes 1983) Jeg elsker en god sviner, også når jeg ikke rigtig forstår hvem det er der bliver svinet. Så jeg smilte da jeg faldt over følgende sviner af den russiske instruktør Eldar Ryazanov’s publikum, skrevet af kritikeren Alexander Timofeevsky og gengivet i bogen Russian […]
Palmesøndag del 95(옥자, Bong Joon-ho, SydkoreaCannes 2017) Det er som om alle anmeldelser af Bong Joon-ho’s Okja skal starte samme sted: Med at fortælle hvad der skete da den havde premiere på Cannes i foråret 2017, hvor kritikerne først buhede da Netflix’ logo løb over skærmen, og derefter for alvor råbte og skreg da filmen til at […]
Palmesøndag del 94 (武則天, Wu Tse-Tien, Li Han-Hsiang, Taiwan Cannes 1963) Li Han-hsiang lavede på den gode side af 100 film i sin karriere, og Empress Wu var da heller ikke den eneste film han lavede i 1963. En anden er en smule mere kendt, for nu at sige det mildt. The Love Eterne blev en sensation, især i Taiwan, hvor […]
Palmesøndag del 93 (Yang Kwei Fei, Li Han-hsiang, Taiwan Cannes 1962, Teknisk Grand Prix) Der er visse genrer som Cannes ka li, og visse den ikke ka li. F.eks. var den første western i konkurrence Sydney Pollack’s Jeremiah Johnson i 1972, alle klassikerne af John Ford, Howard Hawks, Sergio Leone, de blev ikke regnet for fine nok. […]
Palmesøndag del 92 (倩女幽魂, Tchien Gnu You Houn, Li Han-hsiang, Taiwan Cannes 1960) Et ret simpelt spørgsmål: Når nu der var et festival-boom i halvtredserne inden for verdensfilmen, hvor lande som Indien og Japan (og Danmark!) fik fokus, med stor opmærksomhed omkring instruktører som Satyajit Ray og Kenji Mizoguchi (og Dreyer!), hvorfor fik kinesisk film […]
Palmesøndag del 91(Самостоятельная жизнь, Samostoyatelnaya Zhizn, Vitali Kanevsky, RuslandCannes 1992, Jury Pris) Den russiske filmbranche efter Sovjetunionens fald var komplet kaos. I de tre år 1990, 1991 og 1992 var der hele fem russiske filmskabere som fik deres Cannes-debut, men kun én af dem, Pavel Lungin, fik lov at være med mere end én gang. Af […]
