Palmesøndag del 105 (Edgar Neville, Spanien Cannes 1953, Homage Pris) Jeg kan godt regne ud hvad ‘Misterio’ betyder, men hvad hævlede er ‘Duende’? Jo, ifølge wikipedia er det ‘a Spanish term for a heightened state of emotion, expression and authenticity, often connected with flamenco.’ Jeg er begyndt at være en smule allergisk overfor de her sproglige termer der skal […]
Palmesøndag del 104 (Wolfgang Liebeneiner, Østrig Cannes 1953) De første par år af Cannes-festivalen fungerede den lidt som en verdensudstilling. Lande fra alle kontinenter – omend flest fra Europa – mødtes i et par uger og så hinandens film. Det var en hyldest til internationalisme og samarbejde i årene efter Anden Verdenskrig. Men netop på […]
Palmesøndag del 103 (Valkoinen Peura, Erik Blomberg, Finland Cannes 1953, Bedste Eventyrfilm) Der er en pointe med at jeg blogger om tilfældige Cannes-film. Min idé er at skrive om film der måske ikke er så kanoniserede i dag, men engang var set som det bedste af det bedste. Mange af de bedste film transcenderer deres samtid. […]
Palmesøndag del 102 (Padurea Spânzuratilor, Liviu Ciulei, Rumænien Cannes 1965, Bedste Instruktør) Af en eller anden mærkelig grund har vi en tendens til at se på den tidligere ‘Østblok’ som en, nå ja, blok. En stor, stabil frossen masse, ensformig og uforanderlig fra Sovjetunionen overtog magten efter Anden Verdenskrig og indtil revolutionerne i 1989. I […]
Palmesøndag del 101 (Valérie Donzelli, Frankrig Cannes 2015) Den franske instruktør Valerie Donzelli er virkelig dramatisk. Hvor dramatisk? Parret i hendes gennembrud War Is Declared fra 2011 hedder Romeo og Juliette. Deres søn? Han hedder Adam. Valerie Donzelli er også en af arvtagerne til energien fra Nouvelle Vague. War Is Declared flintrer derudaf i bedste Godard-stil, fyldt med […]
Palmesøndag del 100(James Gray, USACannes 2013) Der er et tilbagevendende billede i James Gray’s film, som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har nævnt det et par gange allerede. Det er de fantastiske total-billeder han laver af huse, gader, baggårde, tagtoppe, med store slagskygger. De er store, flotte, altid ualmindeligt klare. Så åbningsbilledet af The Immigrant er en […]
Palmesøndag del 99 (James Gray, USA Cannes 2008) Man kan dele James Gray op i to perioder. Først tre krimi-film, Little Odessa, The Yards og We Own the Night. Så fire ikke-krimi-film, Two Lovers, The Immigrant, The Lost City of Z og Ad Astra. Det fortæller os dog nærmest intet, at hans seneste film ikke er krimi-film, men der er en udvikling […]
En sæsonafslutning er en særlig ting. Moderne tv-serier har gjort det til en egen kunst, især serier som The Sopranos og Breaking Bad har været virkelig gode til det. En rigtig særlig sæsonafslutning starter fra en god cliffhanger i næstsidste afsnit – som f.eks. at en byrådssekretær viklet ind i sæsonens intriger er rendt med kassen. Men […]
Forskellen på første og anden sæson er sjælden så tydelig som i de respektive næstsidste afsnit. I femte afsnit af første sæson nåede hele sæsonen sit klimaks, Agnes og Boldt slog op, Damernes Magasin gik fallit og Arnesen døde. Sammenlign med især starten af det her afsnit. I løbet af det første kvarter sætter Ulrik […]
Jeg har før skrevet lidt om, hvordan de forskellige tidsplaner i serien ikke altid hænger sammen. Nogle historier falder naturligt over flere år, mens andre ser ud til at stå i stampe og så bevæge sig igen. Det begynder man også lidt at kunne mærke her hen over midten af sæson to. Det her er […]
