Palmesøndag del 277(Lars von Trier, DanmarkCannes 1996, Jury Grand Prix) Prøv lige at overvej hvor vilde Lars von Triers gennembrudsår egentlig er: 1994 udkommer Riget, hans danske gennembrud. 95 bliver Dogme 95 lanceret i Paris. 96: Breaking the Waves kaster en Jury Grand Prix af sig, og endda en Oscar-nominering til Emily Watson. 97: Riget […]
Palmesøndag del 276(Lars von Trier, DanmarkCannes 1991, Jury Pris + Teknisk Grand Prix) Lars von Triers tidligste trilogi bliver ofte forbigået i stilhed. Lilian Munk Rösings bog om von Trier Hvorfor skider bjørnen i skoven? begynder f.eks med Breaking the Waves, og det er, som jeg opfatter det, meget normalt i forhold til von Trier. […]
Palmesøndag del 275(Lars von Trier, DanmarkCannes 1984, Teknisk Grand Prix) Alt solidt smeltede og blev til luft. Den klassiske Hollywood film blev utroværdig efter Auschwitz. Den gode europæiske kvalitets-film blev afsløret som formularisk og gammeldags af en ny bølge af kritikere. Den nye bølges løfte om filmisk og politisk genfødsel gik under i skuffelserne efter […]
Palmesøndag del 274(Julia Ducournau, FrankrigCannes 2021, Guldpalmen) Lige siden Titane havde verdenspremiere har fortællingen gået om hvor chokerende den var. Den mest chokerende Cannes-vinder nogensinde. Folk besvimede undervejs. Etc etc. Og jo, mens jeg så den var der en enkelt scene, involverende en næse og en håndvask, hvor jeg var nødt til at holde mig […]
Palmesøndag del 273(Wes Anderson, USACannes 2021) Andersons film er blevet mere og mere stiliserede over tid, en udvikling der for alvor tog fart efter Moonrise Kingdom. The Grand Budapest Hotel bød på fortællinger inde i fortællinger, med skiftende filmformater. Isle of Dogs, Andersons anden stop motion animation, var et overvældende sansebombardement af pseudo-japanske æstetiske træk. […]
Palmesøndag del 272(Wes Anderson, USACannes 2012) Wes Anderson ikke bare debuterede i Cannes-konkurrence med Moonrise Kingdom, han fik også lov til at åbne festivalen. Det er ret godt gået af en debutant. Men Anderson har også opnået en helt særlig position. Hans æstetik er så særlig, at den har været parodieret på SNL, så flot […]
Palmesøndag del 271(Plaire, aimer et courir vite, Christophe Honoré, FrankrigCannes 2018) Love Songs skulle have været Honorés artistiske gennembrud tilbage i 2007. Hans adgangsbillet til en plads på A-holdet, i stil med f.eks Jacques Audiard. Det burde være ret åbenlyst, at det ikke var hvad der skete. I stedet har hans karriere været irregulær, præget […]
Palmesøndag del 270(Les chansons d’amour, Christophe Honoré, FrankrigCannes 2007) Der laves så mange franske arthouse film, og af logiske grunde er der naturligvis altid ekstra mange af de franske i Cannes, og min hjerne kan ikke rigtig håndtere det. Jeg er typen der sorterer i film, og gerne ud fra historiske udviklinger og bevægelser, men […]
Palmesøndag del 269(Pat O’Connor, IrlandCannes 1984, Bedste Skuespillerinde (Helen Mirren)) Min kæreste er ikke lige begejstret for alle de film jeg ser. Hun synes nogen gange at de er lidt obskure og kedelige. Da jeg satte Pat O’Connors Cal på reagerede hun dog. Hov! Den tror jeg da jeg har set? Den har jeg set […]
Palmesøndag del 268(光, Hikari, Naomi Kawase, JapanCannes 2017, Økumenisk Pris) Der er nogle instruktører, som er så søde at markere, når de skifter stil. Lars von Trier arbejdede meget med trilogier, Eric Rohmer med serier af film. Andre gange, så er det ret svært at opdage mens det sker, og det er først bagefter, at […]
