Hvorfor liste hele 50 danske plader?

Jeg ved godt at jeg er nødt til at forklare mig selv. Hvorfor i alverden har jeg lavet en top 50 over dansk musik? Det er alt for meget arbejde, og i øvrigt alt for mange plader fra et alt for lille land. Er det ikke?

Jeg har gjort det af flere grunde, hvoraf de første er ret ligetil.

1. Fordi jeg kan. Jeg har et arbejde, hvor jeg stifter bekendtskab med rigtig meget dansk musik. Og rigtig meget af det er rigtig godt. Jeg begyndte i løbet af året at lave en månedlig top fem over danske plader, og efter et helt år, så bliver det til 11 x 5 = 55 plader (der udkommer så lidt i december at jeg sprang den måned over). Derefter er det relativt simpelt at koge det ned til 50.

2. Jeg følte at jeg var lidt nødt til det, for at leve op til et af mine egne principper. Jeg er filmanmelder, og der er altid rigtig mange, som er utilfredse med dansk filmanmelderi. Det var jeg også da jeg startede. Men da jeg så forsøgte at gøre det bedre, så var det sværere end jeg troede det ville være, på grund af arbejdspres, mangel på ressourcer, etc. Jeg har derfor følgende princip: Hvis du vil kritisere folks kritiske arbejde, så skal du kunne vise, at det kan gøres anderledes. 

Og ja, jeg har mine problemer med dansk musikkritik. Med mange ting ved jeg godt, at det kan jeg nok ikke selv gøre anderledes. Men liste-mageriet, det kunne jeg lave!

Og hvorfor er det så så vigtigt at lave gode lister? Hvorfor er dem der bliver lavet ikke gode nok? Flere årsager, men for det første, så er der ikke nok plader på. Alle danske medier laver højst en top tyve, ellers bare en top ti, og så er det gerne de samme plader der går igen. Det får den danske musikverden til at virke lille og kedelig. Når man læser listerne fra f.eks Pitchfork, så er de ofte fyldt med mærkelige plader nede af listen, med f.eks dronemetal eller ørkenblues, ting hvor man kommer lidt væk fra den gængse Pitchfork-indie. Det er der sjældent plads til på danske lister.

Det er jo også meget segmenteret i dansk musikkritik. Indierocken dækkes af Undertoner, metallen af Devilution, pop- og hiphop af Soundvenue. Selv på aviserne splittes det op, så nogle skriver om jazz og klassisk, mens andre står for de mere ‘moderne’ genrer. Det giver mærkværdige resultater som når Politikens avantgarde- og kompositionsanmelder gav seks hjerter til Calum Builders Messe, men han var ikke med til at lave årslisten over bedste danske plader, så der var den seksstjernede messe ikke på.

Men som han siger, ham der som er samplet på den der Primal Scream sang: ‘all those are just labels, we know that Music is Music’. Der sker utroligt mange spændende ting inden for dansk metal og jazz og avantgarde, og det er synd og skam de ikke bliver formidlet bredere ud. Og det er i mine ører fjollet at tale om bedste danske udgivelser, og så ikke have Den Danske Strygekvartet, eller post-metallerne LLNN, eller den Tom Waits-funky jazz gruppe Nezelhorns på listen. Music is music.

Så ja. Jeg satte mig ned i løbet af december, stykkede en liste sammen over 50 plader, forsøgte at rangordne dem sådan nogenlunde (og nej, jeg kan ikke forsvare hvorfor plade nummer 21 er bedre end nummer 22, der er en smule tilfældighed over det) og skrev 50 små tekster om hvorfor de er så gode. Jeg synes det er en alsidig liste, og der er ikke en eneste af de 50 plader som ikke er anbefalet.

Måske er 50 plader overkill. Men så er det heller ikke vildere. Inden for de forskellige genrer er der en del som er blevet hyldet udenlands, hvor f.eks Pitchfork har listet Astrid Sonne og Sofie Birch & Jonas Carøe, mens The Guardian puttede Møl på deres årsliste, og Allmusic havde Kasper Marott på deres liste over elektroniske udgivelser. Rigtig mange af de 50 plader har internationalt potentiale, og resten er interessant i en dansk kontekst.

Så det var grundene til at lave en top 50. For at vise at der er meget mere god musik i Danmark, end man lige går og tror. Og at rigtig meget af den kommer fra steder, der ellers ikke er på de her lister. Det vil jeg forsøge at bevise over de næste fem dage, med ti plader hver dag. Derefter føler jeg så, at jeg har lov til at sige min ufortyndede mening. Så der kommer et essay til når listen er færdiguploadet…