Palmesøndag del 338(여자는 남자의 미래다, Yeojaneun namjaui miraeda, Hong Sang-soo, SydkoreaCannes 2004) Det er en ret vanvittig samling instruktører, der var i hovedkonkurrence i Cannes første gang i 2004. Bl.a. Paolo Sorrentino, Lucrecia Martel, Park Chan-wook, Apichatpong Weerasethakul, og så sydkoreanske Hong Sang-soo. I modsætning til flere af de andre blev hans første deltagelse ikke […]
Palmesøndag del 337(Sissi – Schicksalsjahre einer Kaiserin, Ernst Marischka, ØstrigCannes 1958) Ernst Marischkas trilogi om Kejserinde Sissi af Østrig skulle egentlig have været en tetralogi. Han ville gerne lave en fjerde film, men Romy Schneider sagde nej, og filmskaberne konkluderede meget fornuftigt at det ikke gav mening at fortsætte serien uden deres store stjerne. Jeg […]
Palmesøndag del 336(Sissi – Die junge Kaiserin, Ernst Marischka, ØstrigCannes 1957) Der findes gode film. Og så findes der ikoniske. Man kunne måske ønske at de to ting hang sammen, men det gør det ikke altid. Omend Guldpalmer gerne kan hjælpe med til at gøre f.eks en film som Parasite ikonisk. Men priser og palmer […]
Palmesøndag del 335(Apichatpong Weerasethakul, Thailand/ColombiaCannes 2021, Jury Pris) Det er efterhånden en begivenhed hver gang Apichatpong Weerasethakul laver en film. Han plejede at være produktiv, lavede fem film de første ti år af sin karriere, frem til højdepunktet med Guldpalmevinderen Onkel Boonmee der kan huske sine tidligere liv (2010), men herefter gik tempoet voldsomt ned. […]
Palmesøndag del 334(ลุงบุญมีระลึกชาติ, Lung Bunmi Raluek Chat, Apichatpong Weerasethakul, ThailandCannes 2010, Guldpalmen) Apichatpong Weerasethakuls film er så mærkværdigt… porøse? Deres mening forsvinder hele tiden, alting hænger næsten sammen, men så alligevel heller ikke, hver gang man tror man har hånd om det forsvinder det igen. Den thailandske instruktør bruger alle mulige forskellige teknikker: Spring i […]
Palmesøndag del 333(สัตว์ประหลาด, Satpralat, Apichatpong Weerasethakul, ThailandCannes 2004, Jury Pris) Apichatpong Weerasethakul er den væsentligste instruktør, der fuldt og fast tilhører det 21. århundrede. Med nærmest perfekt timing debuterede han i 2000 med Mysterious Object at Noon, og har igennem de sidste tyve år lavet den ene helt unikke film efter den anden. Udover genrepastichen […]
Palmesøndag del 332(علي صوتك, ʿali sawtek, Nabil Ayouch, MarokkoCannes 2021) Der er ikke ret mange marokkanske instruktører, der har et publikum uden for Marokko, så det er tillokkende at gøre Nabil Ayouch, nok med afstand den mest internationalt kendte marokkanske instruktør, til fanebærer for hele landets filmiskhed. Sådan lidt ligesom Nuri Bilge Ceylan er den […]
Palmesøndag del 331(Le otto montagne, Felix van Groeningen & Charlotte Vandermeersch, Belgien/ItalienCannes 2022, Jury Pris) Cannes har det særligt de sidste år med at vælge de samme instruktører igen og igen, og deres nye navne er som regel instruktører med en del film på bagen, hvis stil allerede er velkendt. Så det er sjældent der […]
Palmesøndag del 330(브로커, Beurokeo, Hirokazu Koreeda, Japan/KoreaCannes 2022, Bedste Skuespiller (Song Kang-ho) + Økumenisk Pris) Efter Hirokazu Koreeda i 2013 fik en kæmpe publikumssucces i hjemlandet med Min søns familie udtalte han: ‘I think it’s probably bought me five years of getting to make the films I want.’ Det var sjovt sagt dengang, men viste […]
Palmesøndag del 329(صبي من الجنة, Sabiyy min al-Janna, Tarik Saleh, Sverige/EgyptenCannes 2022, Bedste Manus (Tarik Saleh) + Prix François Chalais) Der er et fremragende øjeblik hen imod slutningen af Tarik Salehs Boy From Heaven: Vi følger kampen om hvem der skal være den nye imam ved Al-Azhar universitetet, og så ser vi pludselig hvad der […]
