Palmesøndag del 385(Markus Schleinzer, ØstrigCannes 2011) Jeg er hyper interesseret i østrigsk film. Der er en helt særlig østrigsk filmstil, som jeg har kaldt for ‘østrigsk rektangel-film’, og som jeg har skrevet om til Politiken og holdt oplæg om i Cinemateket. Kort fortalt er det en særlig æstetik, nok mest kendt fra Ulrich Seidl, men […]
Palmesøndag del 384(James Gray, USACannes 2022) Efter to film, der endte med et billede af et spejl, lavede James Gray en film, der endte med en glasdør. Jeg har derfor foreslået at kalde The Immigrant (2013), The Lost City of Z (2016) og Ad Astra (2019) for ‘glas-trilogien’. Alle tre film handler om rejser – […]
Palmesøndag del 383(Claire Denis, USA/FrankrigCannes 2022, Jury Grand Prix) Der er en fin symmetri i Claire Denis’ filmografi for tiden. Den delvist selvbiografiske debut Chocolade handlede om kolonialisme og hvide mennesker i Afrika. De to film på hver sin side af Denis’ gyldne årti, Beau Travail (1999) og White Material (2009) handler om kolonialisme og […]
Palmesøndag del 382(Kelly Reichardt, USACannes 2022) Showing Up kan godt kaldes en bagatel. Det er første Kelly Reichardt film i mange år, hvor hun ikke rigtig prøver noget nyt. Igen spiller Michelle Williams hovedrollen, igen er det et minimalistisk hverdagsdrama, igen handler det i aller højeste grad om det ekstra arbejde med omsorg og empati […]
Palmesøndag del 381(青春, Qīng chūn, Wang Bing, KinaCannes 2023) Wang Bing er et af de væsentligste navne i moderne filmhistorie. Hans hovedværk, den ni timer lange Tie Xi Qu: West of the Tracks (2002) blev nummer 157 i den seneste Sight & Sound top 250 over bedste film nogensinde, og på siden They Shoot Pictures, […]
Palmesøndag del 380(Emilio Fernández, MexicoCannes 1953, ‘Award of Visual Narration’) Da magasinet SOMOS lavede en liste over de 100 bedset mexikanske film, var der hele ti film af Emilio Fernández der fik plads. Men de var alle ti lavet fra 1943 til 1950. Derefter gik det grueligt galt for Fernández, ligesom den mexikanske filmindustri også […]
Palmesøndag del 379(Emilio Fernández, MexicoCannes 1949) Der er lavet ret meget kunst, hvor en kvinde skal symbolisere en hel nation eller et helt folk. Således også i Emilio Fernández’ Pueblerina. Titlen betyder ‘landsbykvinde’, men jeg tænker også det spiller på, at ‘pueblo’ også betyder ‘folk’, og at det dermed kan betyde ‘kvinde af folket’. For […]
Palmesøndag del 378(Pacifiction – Tourment sur les îles, Albert Serra, FrankrigCannes 2022) Filmsproget er så mærkeligt. Man kommunikerer ved hjælp af billeder, ved hjælp af skuespil og dialog, naturligvis, men også ved hjælp bare af ting som landskaber, rum og natur. Og meningen opstår ofte først når det bliver klippet sammen. Derfor kan man klippe […]
Palmesøndag del 377(Mario Martone, ItalienCannes 2022) Italienske Mario Martone er en Venedig-instruktør mere end han er en Cannes-ditto. Han fik sit gennembrud i Venedig i 1992, da hans debut Death of a Neapolitan Mathematician vandt Juryens Store Pris. Efter først at have haft et par film på den franske festival uden noget større gennembrud, inkl […]
Berlin har flere film, der hverken er fra Europa eller USA, end de andre store festivaler. Hele otte er der i årets program (hvis man også tæller film som mexikansk-amerikanske La Cocina og fransk-senegalesiske Dahomey med). Det er skønt med nogle andre vinkler på tingene, meget mere om det i morgendagens artikel i POV International. […]
