Palmesøndag del 73 (Rester Vertical, Alain Guiraudie, Frankrig Cannes 2016) Da jeg startede denne blog besluttede jeg mig for at skrive om alle film der har været nomineret til Guldpalmen. Det startede som en måde at lave ‘content’ på, med en idé om jeg ville komme til at skrive om de fleste af de bedste […]
Palmesøndag del 72 (Todd Haynes, USA, Cannes 2015, Bedste Skuespillerinde (Rooney Mara) + Queer Palm) Carol er måske Todd Haynes bedste film. I den bedste af alle verdener er det startskuddet til en opblomstring af en filmografi, der dels har været noget irregulær på det sidste – filmen er hans første spillefilm siden I’m Not […]
Palmesøndag del 71 (Todd Haynes, USA Cannes 1998, Bedste Kunstneriske Bidrag) Siden Todd Haynes’ Safe fra 1995 og frem til Carol fra 2015 kan man lave en grovinddeling af hans værk i to lejre: En art historiske ‘husmor’-film (Safe, Far From Heaven, Mildred Pierce, Carol) og rockmusik-film (Velvet Goldmine og I’m Not There) I virkeligheden er det to sider af samme […]
Palmesøndag del 70(Terence Davies, UKCannes 1995) En gang imellem er de dårlige film de mest sigende. The Neon Bible er Terence Davies dårligste film, hvilket betyder den bestemt stadig er værd at se. Lavet efter tre selvbiografiske mesterværker, kortfilmssamlingen The Terence Davies Trilogy, debuten Distant Voices, Still Lives og kulminationen The Long Day Closes, valgte Davies at tage et […]
Palmesøndag del 69(Terence Davies, UKCannes 1992) “Life also cooperates in the work of destruction.“ Terence Davies’ film skildrer prøvelser og den styrke det kræver at stå dem igennem. Hans film er fyldt med voldelige fædre, social udstødelse, krig og ptsd. De er også fyldt med sang, dans og glæde, men netop ofte som eksempler på […]
Palmesøndag del 68(Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2016) Jeg tror Pedro Almodóvar var ked af det i 2016. Julieta var endnu en mørk film, den tredje mørke film han havde lavet siden Brudte Favntag, og munterheden i De Elskende Passagerer fra 2014 var omvendt så uoverbevisende, at man nærmest blev endnu mere ked af det. Julieta er en langt mere vellykket film end […]
Palmesøndag del 67 (La Piel que Habito, Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 2011, Vulcan Pris (José Luis Alcaine, Foto)) Pedro Almodóvar har lavet komedier, tragedier, melodramaer. Han har lavet film med strejf af thriller, film med påståede spøgelser, film med morsomme voldtægtssekvenser. Han har lavet film der stritter i øst og i vest, og eftersom han […]
Palmesøndag del 66(Los Abrazos Rotos, Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2009) “Film skal afsluttes om man så må gøre det i blinde.” Brudte Favntag starter med nogle for Almodóvar ganske atypiske billeder. Vi ser billeder fra en filmoptagelse, det gør vi ofte hos Almodóvar, men her er det vist som digital, gnidret råklip. Det er ganske atypisk. Når […]
Palmesøndag del 65 (Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 2006, Bedste Manus (Pedro Almodóvar) + Bedste Skuespillerinde (Chus Lampreave, Yohana Cobo, Carmen Maura, Lola Dueñas, Blanca Portillo, Penélope Cruz)) Pedro Almodóvar har alle dage været ret postmoderne. Blandet hans film op med alt og alting, fra punk-musik til fin litteratur. I den bedste sekvens fra debuten Pepi, Luci, […]
Palmesøndag del 64 (Todo Sobre mi Madre, Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 1999, Bedste Instruktør) Mit projekt Palmesøndag, en gennemgang af samtlige 1700+ nominerede til De Gyldne Palmer i Cannes, er på den ene side grotesk stort og komplet uhåndterligt, men på den anden side vil det altid blive ufuldstændigt som filmhistorisk arkiv. Dertil har Cannes været […]