Palmesøndag del 81(Ulrich Seidl, ØstrigCannes 2007) Ah, østrigsk film. Måske den mest undervurderede filmtradition overhovedet. Der er så mange store østrigske instruktører, men landet er lille, den nordlige nabo er stor, og den politiske historie smadrede dem begge to. Østrigske instruktører: Fritz Lang, Josef von Sternberg, Billy Wilder, Fred Zinnemann, Otto Preminger. Tidlig østrigsk film […]
Palmesøndag del 80(Raymond Depardon, FrankrigCannes 1990) Eftersom Cannes er en fransk filmfestival har den ret logisk givet ret så meget plads til langt de fleste store franske filminstruktører. Nogen gange lidt forsinket – Godard deltog f.eks. første gang i 1980, efter at have været seks gange i Berlin og fire gange i Vendig, men han […]
Palmesøndag del 79 (Xia Nu, King Hu, Taiwan/Hong Kong Cannes 1975, Teknisk Pris) Der er nogle film man bare kan fornemme er noget særligt fra første færd. A Touch of Zen er én af dem. King Hu’s tre timer lange wuxia-mesterværk begynder ganske ydmygt, med nogle billeder af edderkoppespind, men der er med det samme en følelse […]
Palmesøndag del 78(搖啊搖，搖到外婆橋, Yao a Yao, Yao Dao Waipo Qiao, Zhang Yimou, KinaCannes 1995, Teknisk Grand Prix (Lü Yue, Foto)) Hvis, som jeg postulerede i indlægget om At Leve, Zhang Yimou’s festival-film i dag er glemte og irrelevante, så er det svært at vide hvad man skal kalde hans komplet obskure anden film: Codename: Cougar, efter sigende en […]
Palmesøndag del 77(活著, Houzhe, Zhang Yimou, KinaCannes 1994, Jury Grand Prix & Bedste Skuespiller (Ge You) & Økumenisk Pris) Engang ville det have været en stor dag for kræsne cineaster når en ny film fra Zhang Yimou havde premiere – en ny film fra en mand der har vundet én gylden bjørn og to løver. Men The […]
Palmesøndag del 76 (Cristi Puiu, Rumænien Cannes 2016) Noget af det mest fantastiske ved filmkunsten er, hvordan den kan tage helt simple hverdags hændelser, og bygge det ind i et helt eget metaforisk fletværk. Den byggesten, som en filmscene er, har den perfekte længde til at indkapsle noget ganske ordinært, og netop fordi vi som […]
Palmesøndag del 75 (Trois Couleurs: Rouge, Krzysztof Kieślowski, Polen Cannes 1994) -Bliv lidt -Hvorfor? -Der er sådan et smukt lys… Hvor mange film findes der, der er så gennemført glædelige som Kieslowski’s Rød? Åh, man bliver glad af mange af Kieslowski’s film, man bliver glad af det meste god kunst, men behageligheden i Rød er uovertruffen. Den varme […]
Palmesøndag del 74 (Maren Ade, Tyskland Cannes 2016, Fipresci Pris) Hvor mange næsten tre timers lange film er så lette at opsummere som Maren Ade’s mesterlige Min Far Toni Erdmann? Dens præmis er lige så gennemført som den er genialt enkel: Far Winfried (Peter Simonischek) forsøger at bonde med sin karriere-mindede datter Ines (Sandra Hüller) ved […]
Palmesøndag del 73 (Rester Vertical, Alain Guiraudie, Frankrig Cannes 2016) Da jeg startede denne blog besluttede jeg mig for at skrive om alle film der har været nomineret til Guldpalmen. Det startede som en måde at lave ‘content’ på, med en idé om jeg ville komme til at skrive om de fleste af de bedste […]
Palmesøndag del 72 (Todd Haynes, USA, Cannes 2015, Bedste Skuespillerinde (Rooney Mara) + Queer Palm) Carol er måske Todd Haynes bedste film. I den bedste af alle verdener er det startskuddet til en opblomstring af en filmografi, der dels har været noget irregulær på det sidste – filmen er hans første spillefilm siden I’m Not […]