Palmesøndag del 91(Самостоятельная жизнь, Samostoyatelnaya Zhizn, Vitali Kanevsky, RuslandCannes 1992, Jury Pris) Den russiske filmbranche efter Sovjetunionens fald var komplet kaos. I de tre år 1990, 1991 og 1992 var der hele fem russiske filmskabere som fik deres Cannes-debut, men kun én af dem, Pavel Lungin, fik lov at være med mere end én gang. Af […]
Palmesøndag del 90 (La Doube Vie de Véronique, Krzysztof Kieślowski, Frankrig/Polen Cannes 1991, Bedste Skuespillerinde (Irène Jacob) & Fipresci Pris & Økumenisk Pris) Der er noget lidt upersonligt, lidt distanceret over Kieslowski’s film. Som så mange andre kunstnere under censur udleverede han aldrig rigtig sig selv i sine polske film, som så mange andre postmodernister […]
Palmesøndag del 89 (Krótki film o zabijaniu, Krzysztof Kieślowski, Polen Cannes 1988, Jury Pris & Fipresci Pris) Jeg har skrevet det før, men det er værd at huske på hvor kort tid Kieslowski styrede filmverdenen. Han var i Cannes tre gange, 1988, 1991 og 1994. En seks-årig periode, som går fra hans internationale gennembrud med denne […]
Palmesøndag del 88 (Maïwenn, Frankrig Cannes 2015, Bedste Skuespillerinde (Emanuelle Bercot)) Der er en speciel type auteur-film, som kun en tåbe ikke frygter. Den kommer fra relativt unge instruktører, instruktører som måske ikke har fortjent et ‘auteur’-præfix knyttet til deres jobtitel, som måske nok laver lidt bredere film end cineast-publikken foretrækker. Men alligevel har de […]
Palmesøndag del 87 (Maïwenn, Frankrig Cannes 2011, Jury Pris) Cannes festivalen har et kvinde-problem. Det bliver sagt igen og igen, men det er værd at understrege. Der er så få kvinder i konkurrence, at det i sig selv er en skandale, men det går efterhånden også ud over dem som så er der. Man fornemmer nogengange […]
Palmesøndag del 86(Свадьба, Svadba, Pavel Lungin, RuslandCannes 2000) År 2000 var året hvor tingene begyndte at falde til ro i Rusland. Det var først og fremmest året hvor Boris Jeltsin gik af og overlod præsidentposten til Vladimir Putin, den symbolske skillelinje mellem halvfemsernes kaos-kapitalisme og det konservative autokrati der styrer landet den dag i dag. […]
Palmesøndag del 85(Луна-парк, Pavel Lungin, RuslandCannes 1992) I 1992 gik det stærkt. Det var allerede så småt undervejs i foråret 1990, hvor Boris Jeltsin blev valgt til formand for den Russiske Sovjetrepublik, ligesom de baltiske republikker forsøgte at blive selvstændige. I 1991 gik Sovjet-hæren ind i Litauen, og gammelkommunister forsøgte at kuppe Gorbatjov i august. Begge dele […]
Palmesøndag del 84(Такси-блюз, Taksi-Blyuz, Pavel Lungin, SovjetunionenCannes 1990, Bedste Instruktør, Økumenisk Pris – Special Mention) Der er noget mærkeligt over Pavel Lungin’s Taxi Blues helt fra start: I rulleteksterne staves den russiske instruktørs navn på fransk: Lounguine. Det er et tegn på nye tendenser, og på nye relationer mellem øst og vest. I 1990 var sovjetisk film i krise, […]
Palmesøndag del 83(鬼子来了, Guizi Lai Le, Jiang Wen, KinaCannes 2000, Jury Grand Prix) Engang imellem laver Cannes-instruktører mærkelige ting, der punkterer idéen om ‘Cannes-filmen’ som en eller anden elitær sfære fjern fra den almindelige filmverden. To eksempler fra sidste år: Australske Justin Kurzel fulgte op på Snowtown, vinder af en pris i Semaine de la Critique i […]
Palmesøndag del 82 (Paradies: Liebe, Ulrich Seidl, Østrig Cannes 2012) Der er en scene i Hundedage, Ulrich Seidl’s gennembrudsfilm fra 2001, der på mange virker som forløberen for Kærlighed. Et ældre ægtepar, jazz på anlægget, og pludselig rejser kvinden sig op og danser. Kjolen ryger, bh’en, til sidst trusserne. Tungen ryger ud af munden, tøjet gnides op […]