Palmesøndag del 83(鬼子来了, Guizi Lai Le, Jiang Wen, KinaCannes 2000, Jury Grand Prix) Engang imellem laver Cannes-instruktører mærkelige ting, der punkterer idéen om ‘Cannes-filmen’ som en eller anden elitær sfære fjern fra den almindelige filmverden. To eksempler fra sidste år: Australske Justin Kurzel fulgte op på Snowtown, vinder af en pris i Semaine de la Critique i […]
Palmesøndag del 82 (Paradies: Liebe, Ulrich Seidl, Østrig Cannes 2012) Der er en scene i Hundedage, Ulrich Seidl’s gennembrudsfilm fra 2001, der på mange virker som forløberen for Kærlighed. Et ældre ægtepar, jazz på anlægget, og pludselig rejser kvinden sig op og danser. Kjolen ryger, bh’en, til sidst trusserne. Tungen ryger ud af munden, tøjet gnides op […]
Palmesøndag del 81(Ulrich Seidl, ØstrigCannes 2007) Ah, østrigsk film. Måske den mest undervurderede filmtradition overhovedet. Der er så mange store østrigske instruktører, men landet er lille, den nordlige nabo er stor, og den politiske historie smadrede dem begge to. Østrigske instruktører: Fritz Lang, Josef von Sternberg, Billy Wilder, Fred Zinnemann, Otto Preminger. Tidlig østrigsk film […]
Palmesøndag del 80(Raymond Depardon, FrankrigCannes 1990) Eftersom Cannes er en fransk filmfestival har den ret logisk givet ret så meget plads til langt de fleste store franske filminstruktører. Nogen gange lidt forsinket – Godard deltog f.eks. første gang i 1980, efter at have været seks gange i Berlin og fire gange i Vendig, men han […]
Palmesøndag del 79 (Xia Nu, King Hu, Taiwan/Hong Kong Cannes 1975, Teknisk Pris) Der er nogle film man bare kan fornemme er noget særligt fra første færd. A Touch of Zen er én af dem. King Hu’s tre timer lange wuxia-mesterværk begynder ganske ydmygt, med nogle billeder af edderkoppespind, men der er med det samme en følelse […]
Palmesøndag del 78(搖啊搖，搖到外婆橋, Yao a Yao, Yao Dao Waipo Qiao, Zhang Yimou, KinaCannes 1995, Teknisk Grand Prix (Lü Yue, Foto)) Hvis, som jeg postulerede i indlægget om At Leve, Zhang Yimou’s festival-film i dag er glemte og irrelevante, så er det svært at vide hvad man skal kalde hans komplet obskure anden film: Codename: Cougar, efter sigende en […]
Palmesøndag del 77(活著, Houzhe, Zhang Yimou, KinaCannes 1994, Jury Grand Prix & Bedste Skuespiller (Ge You) & Økumenisk Pris) Engang ville det have været en stor dag for kræsne cineaster når en ny film fra Zhang Yimou havde premiere – en ny film fra en mand der har vundet én gylden bjørn og to løver. Men The […]
Palmesøndag del 76 (Cristi Puiu, Rumænien Cannes 2016) Noget af det mest fantastiske ved filmkunsten er, hvordan den kan tage helt simple hverdags hændelser, og bygge det ind i et helt eget metaforisk fletværk. Den byggesten, som en filmscene er, har den perfekte længde til at indkapsle noget ganske ordinært, og netop fordi vi som […]
Palmesøndag del 75 (Trois Couleurs: Rouge, Krzysztof Kieślowski, Polen Cannes 1994) -Bliv lidt -Hvorfor? -Der er sådan et smukt lys… Hvor mange film findes der, der er så gennemført glædelige som Kieslowski’s Rød? Åh, man bliver glad af mange af Kieslowski’s film, man bliver glad af det meste god kunst, men behageligheden i Rød er uovertruffen. Den varme […]
Palmesøndag del 74 (Maren Ade, Tyskland Cannes 2016, Fipresci Pris) Hvor mange næsten tre timers lange film er så lette at opsummere som Maren Ade’s mesterlige Min Far Toni Erdmann? Dens præmis er lige så gennemført som den er genialt enkel: Far Winfried (Peter Simonischek) forsøger at bonde med sin karriere-mindede datter Ines (Sandra Hüller) ved […]