Justice delivered without dispassion is always in danger of not being justice. – Oswaldo Moray Hvis – når – du skal se The Hateful Eight, så forsøg at få den set den såkaldte ‘Special Roadshow Engagement’, præsenteret i Imperial på 70 mm. Der er seks minutter mere film, der er en ouverture – og Ennio Morricone’s soundtrack […]
Palmesøndag del 49 (Justin Kurzel, Australien Cannes 2015) Whither should I fly? I have done no harm. But I remember now I am in this earthly world; where to do harm Is often laudable, to do good sometime Accounted dangerous folly: why then, alas, Do I put up that womanly defence, To say I have […]
Palmesøndag del 48 (Mia Madre, Nanni Moretti, Italien Cannes 2015, Økumenisk Pris) Nanni Moretti har sit eget produktionsselskab, som hedder ‘Sacher’. Det hedder ‘Sacher’ fordi Morettis yndlingskage er Sachertorte, og selskabets logo er Moretti på hans elskede Vespa, med hans elskede søn bagpå. Det virker som et meget personligt foretagende. Og noget af det mest […]
Palmesøndag del 47(Il racconto dei racconti, Matteo Garrone, ItalienCannes 2015) Cannes årgang 2015 havde et helt særligt særpræg: Rigtig mange europæiske instruktører lavede deres første film på engelsk. Joachim Trier, Yorgos Lanthimos, Paolo Sorrentino og Matteo Garrone. Og Nanni Moretti’s Min Mor handlede om en filmoptagelse hvor amerikanske John Torturro var hentet ind for at spille hovedrollen. […]
Vi nærmer os oscar-tid, og snart vil biograferne være fulde af amerikanske prestige-film, fyldt med kendte skuespillere der spiller kendte personer, vægtige temaer, og pæne billeder. Hvis det allerede nu lyder anstrengende, så er der en god mulighed for at få en dose af noget helt andet. En julefilm om transkønnede sexarbejdere på gaden i […]
Palmesøndag del 46 (Joachim Trier, Norge Cannes 2015) Vidste du at Norge var det sidste land i Norden til at vinde Nordisk Råds Filmpris? Første pris gik i 2002 til Aki Kaurismäki, derefter delte Danmark og Sverige dem mellem sig indtil islandske Om Heste og Mænd overraskende vandt i 2014, over blandt andet den norske favorit Blind fra […]
Hvad får man ud af at optage en film i ét klip? Siden Aristoteles’ Poetik har et ideal for teatret været enhed i rum, tid og plot, men siden DW Griffith for 100 år siden krydsklippede mellem borgerkrigens slagmarker og de bekymrede efterladte derhjemme har filmisk montage vist, at en montage-baseret filmkunst kan række ud […]
Palmesøndag del 45 (Mike Leigh, UK Cannes 2014, Bedste Skuespiller (Timothy Spall) & Vulcan Award (Dick Pope, Foto)) Jeg havde engang for vane at bytte rundt på Mike Leigh og Ken Loach. Samme generation (7 års aldersforskel), begge arbejdede længe i britisk tv, inden de i 1990 brød bredere igennem med henholdsvis Life is Sweet og Hidden Agenda, og begge […]
Palmesøndag del 44(Idrissa Ouedraogo, Burkina FasoCannes 1990, Jury Grand Prix) Cannes årgang 1990 er kendetegnet ved, at den overhovedet ikke er oppe i tiden. Filmverdenen var midt i en kæmpe forandringsproces, gamle filmnationer som Sovjetunionen og Japan var i krise, mens nye som Hong Kong og Iran og Taiwan var på vej frem, men Cannes […]
Hvis ikke det allerede var klart, så foretrækker jeg dokumentar-film som er visuelle, filmiske, som er åbne for fortolkning, snarere end blot rent informative. DOX udmærker sig blandt alle verdens dokumentar-festivaler ved at slå et slag for netop denne form for kunst-dokumentar, og insistere på at kalde det for dokumentar. The Letters var den film fra i […]