Da Under Sandet havde dansk premiere opstod der en del debat omkring de historiske aspekter. Filmen omhandler et af de mørkere kapitler i dansk historie, hvor tyske krigsfanger efter besættelsen blev sendt ud for at demontere miner på den jyske vestkyst. Omkring halvdelen blev sprængt i luften. Da Martin Zandvliet’s film havde premiere blev den hyldet vidt og bredt, men hyldesten gik især på emnet, på manus, på det historiske mod til at angribe Danmarks fortid. Så da historikere indvendte, at det rent faktisk var englænderne og ikke danskerne som bestemte at tyske drenge skulle grave miner, så betød det en del respons pludselig virkede mindre valid.
Jeg har læst historie. Jeg kan virkelig godt lide når ting er historisk korrekte. Men helt ærligt, så tilgiver jeg Zandvliet den her gang. Informationen om, at det var englænderne som bestemte kunne da bestemt have været med, men egentlig gør det hverken fra eller til. Derudover optræder alle de danske militærfolk i engelske uniformer, og den største ydmygelse af tyskerne står engelske soldater for. Det er ret tydeligt at englænderne er nogle idioter. Det største brud på historien synes at være, at den onde chef er dansk i stedet for engelsk, men jeg tror mere det har noget filmisk at gøre end historisk. Han spilles af Mikkel Boe Følsgaard, og er både som skrevet og spillet utroligt ensporet. Jeg tror en dansk filmstjerne har rollen, for ellers ville man fuldstændig glemme hvem han er. Der er to danske soldater, Sgt Carl Rasmussen (Roland Møller) og Lt Ebbe Jensen (Følsgaard). Til at starte med hader de begge tyskerne, og så begynder Rasmussen at ændre mening, mens Jensen ikke ændrer noget som helst. Der er seriøst ingen udvikling hos Jensen, der er ikke plads til nogen udvikling, og Følsgaard spiller ham fladt og tomt, og lader auraen klare resten. Og det er fint.
Det er som om hele debatten omkring Under Sandet misser en væsentlig pointe. Filmen bliver gjort tung og vægtig, men det er rent faktisk en utrolig enkel og overfladisk film. Og det mener jeg udelukkende positivt. Der er vitterlig intet i den film. 14 tyske drenge bliver sat til at grave efter miner, og så sprænger nogle af dem i luften. Til tider er det nærmest gyser-logik. Eller den minder mig om bogen Broen, hvor også tyske drenge dør én efter én. Filmen har jo naturligvis ikke kunnet sælges på de ukendte tyske drenge-skuespillere, men det er dem som ejer filmen. De danske stjerner er helt i baggrunden. Udover drengene er den vigtigste medspiller sandstranden. Under Sandet er en af de meget få danske film, hvor landskabet spiller en hovedrolle. Det siger lidt sig selv, emnet taget i betragtning, men det skal ikke undervurderes. Hvis der måske er for meget fokus på, når vores historie oprulles, så er der omvendt for lidt fokus på de filmiske undersøgelser af vores omgivelser, vores lys, og vores landskab. Under Sandet er ikke nogen stilistisk unik film, det er ikke ligesom f.eks. de islandske natur-undersøgelser der kommer mange af for tiden. Men den er stadigvæk flot.
Der har været en stor debat om de mange mange historiske film der kommer ud af Danmark for tiden. Under krisen har dansk film søgt ind i sig selv, og søgt tilbage i historien efter fortællinger om Tarot, Eik Skaløe, Spies og Glistrup, Em-holdet 92, etc. Det anfægtes at vi mister opmærksomhed i udlandet, hvor folk ikke kan mønstre interesse for vore ligegyldige fortællinger. Og generelt er det sikkert sandt. Men Under Sandet beviser at det ikke nødvendigvis behøver være tilfældet. Den er på samme tid partikulær og universel. Den handler nemlig ikke om dansk historie og danske traumer, den handler om had og tilgivelse. Det kan faktisk nogenlunde aflæses, at det er englænderne som bestemmer – og hvordan faen skulle danskerne overhovedet kunne bestemme, al magt infrastruktur var jo blevet revet ned – men derfor er det stadig tydeligt, at danskerne har hævn i tankerne. Selv den gode Sgt Rasmussen har grænser for tilgivelsen, også hen imod slutningen af filmen. Den lokale bondepige hader også. Og man forstår dem, der er et chokerende moment hvor drengene opdager at der i visse tilfælde ligger miner oven på miner, så de eskploderer når man tror man har demonteret dem. Hvorfor skulle nogen gøre dette, hvis man træder på en mine dør man da ligemeget om én eller to eksploderer? Det logiske svar er, at tyskerne har ønsket at dræbe dem som skulle demontere. At de har forventet at tabe området, men har villet dræbe flere englændere og danskere efter slaget er tabt. Det er en krigsforbrydelse, plain and simple, og de tyske drenge betaler prisen. Det er en nuanceret pointe, men som kan forstås uanset om man er dansk, svensk, engelsk eller tysk. Den er universel, ligesom det meste i filmen er.
Sådan er der meget i Under Sandet, som er en af de bedste danske film fra sidste år. Det er ikke nogen stor film, ikke nogen svær film. Den glider hurtigt ned, og kan forstås af alle og enhver. Men netop når man har konsumeret den begynder visse ting at vække eftertanke.