Kinesisk debut film, 4,5 timer lang, med amatører i alle rollerne. Stoisk, komponeret, utrolig fokuseret på madlavning. Liu Shumin’s The Family er nærmest en litmus-test på hvorvidt man er filmnørd eller ej. Nogle vil hade den, andre vil elske den, formentlig er det rimelig teoretisk, for 99% af filmgængere vil bare ignorere den i stilhed. Men for […]
Palmesøndag del 52(Michel Franco, MexicoCannes 2015, Bedste Manus (Franco)) 2015 var ikke et godt år for Cannes. Bevares, der var en håndfuld virkelig gode film: Carol, The Assassin, Mountains May Depart og Sauls Søn, men en festival som Cannes bedømmes ikke blot på de bedste film, men også på mellemlaget, dem der måske ikke er helt mesterlige, men […]
Hvorfor se en film? Fordi den er ‘god’? Hvad betyder det? Hvordan bedømme kvalitet? Og er det ikke nogen gange sjovere at se en dårlig film, der giver en noget at snakke om, end en god, som man så ellers ikke ved hvad man skal gøre noget ved? Jeg ved godt at jeg nok har […]
Når en fransktalende instruktør vælger en engelsk titel på sin film, så kan man som udgangspunkt tænke sig at der sikkert er et ordspil. Det er ikke sikkert at ordspillet giver så vældig meget mening for engelsktalende, men for os med engelsk som andetsprog kan det være vældig dybt. Jeg tror der er et ordspil […]
Da jeg hørte at Apichatpong Weerasethakul, formentlig verdens bedste instruktør under 50, vinder af Guldpalmen 2010 for Onkel Boonmee Som Kan Huske Sine Tidligere Liv, havde fået sin nye film optaget, ikke i hovedkonkurrence i Cannes, men i sidekonkurrencen Un Certain Regard, virkede det nærmest som en lille skandale. Hvordan i alverden kan man degradere en mand […]
Da Under Sandet havde dansk premiere opstod der en del debat omkring de historiske aspekter. Filmen omhandler et af de mørkere kapitler i dansk historie, hvor tyske krigsfanger efter besættelsen blev sendt ud for at demontere miner på den jyske vestkyst. Omkring halvdelen blev sprængt i luften. Da Martin Zandvliet’s film havde premiere blev den hyldet vidt […]
Palmesøndag del 51(La giovinezza, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2015) I 2015 var Paolo Sorrentino 45 år gammel. Ingen alder i arthouse-sammenhæng. Han var færdig med sin film nummer syv, efter hans sjette, Den store skønhed havde slået hans navn fast som en af Europas største instruktører, med en Oscar som eftertrykkeligt bevis. Få instruktører havde så […]
Der sker ting i Polen for tiden. Landet er blevet sat under opsyn af EU efter nye medie-love anklages for at ville føre til mere kontrol med pressen. Det konservative parti ‘Lov og Retfærdighed’ genvandt både præsident- og statsminister-posten i 2015, og som i første periode de styrede landet – dengang de to Kaczynski-tvillinger sad […]
Nej da. Det som sker, er, at der ud af Sigrids numse, ud mellem de sorte hår som vokser omkring numsehullet, kommer noget vi først ikke helt kan se hvad er, det er småt og tyndt og utydeligt, men det bevæger sig, det vrikker, det vrikker mere og mere ud af numsehullet, og efterhånden viser […]
Palmesøndag del 50(Giuseppe Tornatore, ItalienCannes 1990, Økumenisk Pris) Man skal smede mens jernet er varmt. Guiseppe Tornatore erobrede hele verden med Mine Aftener i Paradis, kulminerende den 26. marts 1990, da den vandt Oscar for Bedste Ikke Engelsksprogede Film. Halvanden måned senere, i maj, var hans næste film klar til konkurrence i Cannes. Og selvom det egentlig […]