Palmesøndag del 18(Karel Kachyna, TjekkoslovakietCannes 1990) Der var to film i Cannes 1990, der var en del ældre end de andre. Ryszard Bugajski’s Forhøret var fra 1982, hvilket dog er en del nyere end denne her, Karel Kachyna’s Ucho eller The Ear som den kom til at hedde på engelsk, der er helt tilbage fra 1970. At se de to film […]
‘PC Music’. Navnet på et pladeselskab, og samtidig navnet på den mest provokerende mikro-genre fra 2014. Art-school gøglet pop-electro, men åbenbart konceptuelt, hvilket folk enten elskede eller blev enormt indebrændte overfor. Hittet hed ‘Hey QT‘. Der findes rigtig mange konceptuelle mikro-genrer – aqua-punk, vapor-ware – og jeg fatter aldrig rigtig hvad det går ud på. Rigtig […]
Palmesøndag del 17 (Przesłuchanie, Ryszard Bugajski, Polen Cannes 1990, Bedste Skuespillerinde (Krystyna Janda)) Som jeg har nævnt før, så valgte jeg at skrive om Cannes 1990 først og fremmest fordi det var året med færrest nominerede. Jeg tænkte ellers ikke der var noget specielt over året. Men hvis nu man tænker lidt historisk, så er det ret […]
Når du tager ind og ser Min Nye Veninde, så hver særlig opmærksom under det lange flashback i starten. Den gamle veninde, Laura, er død, 27 år gammel, og mens filmens centrale person, Claire, holder begravelses-tale oprulles deres liv sammen. Den nye veninde, Virginia, er Laura’s dublet, og filmen genbesøger næsten samtlige scener fra flashbacket […]
Egentlig var jeg aldrig på Destroyer, det var sgu for megen singer-songwriter til mig. Men så pludselig, i 2011, så udkom Kaputt, som var mit yndlingsalbum det år. Jeg skrev om det omkring årskiftet til 2012. Jeg elsker stadig Kaputt, hører det jævnligt. Den er i top tre over yndlingsalbum fra årtiet so far. Men […]
Palmesøndag del 16 af 1674 (Jeune & Jolie, François Ozon, Frankrig Cannes i 2013) Jeg er ikke ekspert når det kommer til François Ozon, har stadig ikke set alle hans film, men for nemheds skyld deler jeg hans karriere op i fire perioder. Første periode går fra debuten Sitcom og frem til Swimming Pool. Det er en periode med […]
Palmesøndag del 15 (François Ozon, Frankrig Cannes 2003) Jeg har ikke tjekket samtlige instruktører, og jeg ved ikke helt hvordan man skulle tjekke det, men jeg tror måske François Ozon er den instruktør der har haft flest film i dansk distribution i det nye årtusinde (Woody Allen var vel ellers nummer et, men det er […]
Liturgy giver koncert på Jazzhouse på fredag, den 29/5. Koncerten med Liturgy på Roskilde i 2012 er en af de mærkeligere jeg har været til. Bandet brød igennem i 2011, med Aesthetica, en milepæl inden for amerikansk black metal, en plade der var lige så elsket af pitchfork som den var hadet af mange inden […]
Palmesøndag del 14 (Relatos salvajes, Damián Szifron, Argentina Cannes 2014) Hvis det stod til mig, så skulle Cannes indføre kønskvoter, og det med det vuns. Ikke at jeg går ind for kønskvoter overalt. Og Cannes har et godt slogan imod kvoterne: ‘Kunst før køn’ (det lyder især godt på dansk… måske er det en dansk parafrase) […]
Hvad sker der for britisk film for tiden? Sker der overhovedet noget? Det kan være svært at se skoven for bare træer i England, der kommer altid overordentlig mange film derovrefra, så det gode kan drukne i mængden. At dele sprog med USA kan både være godt og skidt, det hjælper så klart til at samarbejde, […]