Skal vi tale om sex? Altså ikke ‘vi’ som i du og jeg, kære læser, men ‘vi’ som i ‘os’, som i: Bliver vores liv, vor verden, vore forhold, bedre hvis vi taler om sex, om vore fetisher og det vi tænder på, lige meget hvor pinligt? Josh Lawson’s The Little Death stiller spørgsmålet, med fem historier […]
Kærlighed ved Første Slag må være et godt bud på årets værste undersatte filmtitel, den franske titel Les Combattants er en del mere ligetil. Den danske oversætter er dog tilgivet, det er en engelsk idé, derovre er den kommet til at hedde Love at First Fight. Jeg kan leve med at man føler der skal undersættes, en titel som […]
På roskilde faldt jeg over en beskrivelse af bandet The Polyversal Souls: “The mastermind behind this project is German drummer, composer and arranger Max Weissenfeldt. He is a pioneer in merging traditional African and Asian music with urban soul.” Det lyder jo meget godt, men hvad betyder ‘pioneer’ i den her sammenhæng? Et hurtigt kig på […]
– What do you care? These people put you in a cage Bezzerides. – This girl’s gone missing. Nobody cares. The interior’s poisoned and suddenly worth billions. Nobody cares. A bunch of people got shot to shit. Nobody fucking cares. Næ dog, et tidspring! Sæson 2 begynder virkelig meget at ligne sæson 1. At springe […]
Palmesøndag del 23(Левиафан, Andrei Zvyagintsev, RuslandCannes 2014, Bedste Manus (Zvyagintsev & Oleg Negin)) Det er ofte sådan i Cannes, at du bliver udtaget på kvaliteten af din tidligere film, så det kan hænde at svingende instruktører konstant har deres dårligste film i konkurrence, og bedste film udenfor. Sådan var det kort for Zvyagintsev. Hjemkomsten måtte på […]
Der findes få mere typiske art-house træk end Arvo Pärt på soundtracket*. Så da de energiske toner fra Tabula Rasa lød på lydsiden af Martin Provost’s Violette kunne jeg ikke andet end at smile lidt. For ja, det er en kliché, men jeg skrev heller ikke forkert, da jeg kaldte musikken ‘energisk’. Det er imponerende nok lykkedes filmskaberne […]
Sidste onsdag var ugens #onsdagssang med Caetano Veloso i anledning af hans koncert med Gilberto Gil i koncerthuset. Den koncert var så overvældende fantastisk at jeg synes de fortjener en sang til. To mænd, to guitarer, overflod af musikalitet, fuldstændig suverænt sangkatalog, og et publikum der var fuldstændig fanget og sang godt med på brasiliansk. […]
I sidste uge funderede jeg lidt over, hvad det var der havde gjort Taylor Kitsch’s Paul Woodrugh så PTSD. Var det massakre på civile eller var det bøsse-sex? I denne uge fik vi så svaret, og det var naturligvis: Både og. Det er emblematisk for hvor overlæsset den her sæson har været, der har været […]
Palmesøndag del 22(菊豆, Zhang Yimou, KinaCannes 1990) Da jeg skrev om filmene Forhøret og Ucho havde jeg fokus på, hvordan Cannes i 1990 forholdte sig til de nye film der blev frigivet efter murens fald i 89. 89 var et dramatisk år, også uden for Europa, men i Østeuropa endte det i det mindste godt. Andre steder var de […]
I aften spiller to af de helt store i København. Caetano Veloso og Gilberto Gil er måske ikke navne som alle kender, men deres bedrifter i Brasilien i tresserne er fuldt på højde med hvad Beatles og Stones lavede i England, Bob Dylan og Byrds i USA, og Savage Rose og Steppeulvene i Danmark. De […]