Palmesøndag del 29(２つ目の窓, Futatsume no mado, Naomi Kawase, JapanCannes 2014) Naomi Kawase var selv ret glad for Still the Water. “There is no doubt that this is my masterpiece,” sagde hun. Pressen var dog ikke enig, så Indiewire skrev året efter: ‘Her previous feature, “Still the Water,” played Cannes just one year ago, premiering to an array […]
Da HEALTH debuterede med en selvbetitlet i 2007 lød de først og fremmest som en stor gang larm. Det var herligt og kantet og punket. Men pludselig fik de succes med et remix af Crystal Castles af deres sang Crimewave, og siden da har der været et stort spil mellem støj og pop og dans […]
Ingrid Bergman: In Her Own Words lyder den engelske oversættelse af titlen. Den danske og svenske titel er langt bedre, den engelske titel er i hvert fald lidt spidsfindig markedsføring. Det er en dille for tiden, at alle kunstner-dokumentarer skal fortælles så meget som muligt fra objektets egen synsvinkel, set i film som Amy om Amy Winehouse og Montage of […]
Palmesøndag del 28(Víctor Gaviria, ColombiaCannes 1990) Punk på soundtracket, lo-fi billeder taget med håndholdt kamera, og amatør-skuespil der svinger mellem kompetent og ringe. Rodrigo D: No Futuro er ulig alle de andre film jeg har set fra Cannes-festivalen i 1990. Så hvordan blev filmen den første colombianske film nogensinde i konkurrence i Cannes? Et svar kunne henvise til hvad […]
Fønix. Genfødsel. Det døde bliver vagt til live igen. Som spøgelser? Instruktør Christian Petzold laver ofte film om spøgelser, hans The State I’m In, Ghosts og Yella kaldes endda for hans Spøgelses-trilogi. I Phoenix vender Nelly (Nina Hoss) tilbage til Berlin fra en kz-lejr, i live men med ansigtet så skadet at hendes eks-mand Johnny (Ronald Zehrfeld) ikke kan genkende hende. Er […]
I anledning af, at filmen om NWA havde premiere i sidste weekend i USA, satte billetrekord for august-film derovre, og har medført underskriftindsamling for at få filmen til Danmark snarest muligt. Der er publikum for NWA. Men med så kendt og elsket et band ville jeg ikke skrive om hitsne, jeg har ikke noget nyt […]
Palmesøndag del 27(Michel Hazanavicius, FrankrigCannes 2014) En gang imellem, når en hypet film overraskende ender i en af sidekonkurrencer, siges det at det måske er for filmens eget bedste, at den af den ene eller anden grund ikke var stærk eller flashy nok til at klare hovedkonkurrencen, og at den måske vil klare sig bedre […]
Geronimo skal ses for måden dens hovedpersoner bevæger sig på. De unge elskende Lucky og Nil sprinter over lærredet, hun fra venstre, han fra højre, løber sammen langs vej, langs strand, to der ved hvor de vil hen, en verden hvor de ikke er adskilt af at han er roma og hun er muslimsk immigrant*. Lucky’s […]
I sidste weekend var det et-års dagen for Michael Brown’s død i Ferguson. Det blev markeret i byen med nye demonstrationer, nye optøjer, nye anholdelser af fredelige demonstrererende, og sigtelser mod journalister der blot gjorde deres job. Det sidste nye er, at en gruppe dybt højreorienterede, The Oath Keepers, er begyndt at patruljere med automatrifler. […]
Med det her sidste afsnit, med den her måde at slutte historien af på, så vil jeg udnævne True Detective sæson 2 til at være årets vigtigste tv-serie! På den dårlige måde… De sidste par afsnit arbejdede på at strømline fortællingen, forsimple den i tid og rum, opbygge en enkelt gennemgående stemning, forklare mysterierne og sortere […]