Med det her sidste afsnit, med den her måde at slutte historien af på, så vil jeg udnævne True Detective sæson 2 til at være årets vigtigste tv-serie! På den dårlige måde… De sidste par afsnit arbejdede på at strømline fortællingen, forsimple den i tid og rum, opbygge en enkelt gennemgående stemning, forklare mysterierne og sortere […]
Palmesøndag del 26 (Jean-Paul Rappeneau, Frankrig Cannes 1990, Bedste Skuespiller (Gerard Depardieu) + Teknisk Pris (Pierre Lhomme, foto)) Første gang Jean-Paul Rappeneau var i konkurrence i Cannes, med Knald, fald og revolution i 1971, var det med en film der mest af alt virkede som en traditionel ‘cinema du qualité’-film, overhældt et tyndt lag fernis af […]
En gang imellem taler en sang for sig selv, så jeg vil starte med at poste både video og tekst til den her sang: It’s not like I’m feeling much different Than a woman my age years ago Liberated is what you wanna call it How about unfairly choked? Cause I know some just see […]
Jeg skrev om Miraklerne da jeg så den på CPHPIX (link), så jeg vil ikke skrive endnu en anmeldelse. Kort fortalt, så er det uden tvivl ugens film for cineaster, i mit michelin-inspirerede stjerne-system ville den få **, hvilket er ganske sjældent. Men derudover vil jeg snakke lidt om instruktøren, og hvordan filmen passer ind i italiensk […]
Dette afsnit gav os hvad første sæson gav os i spandevis, og hvad denne sæson har haft så åndsvagt meget brug for: Form og strømligning. Stort set alt hvad der skete i afsnittet var en konsekvens af hvad der skete i sidste afsnit, og stemningen blev langsomt og metodisk værre og værre, indtil død og […]
Palmesøndag del 25(Tommy Lee Jones, USACannes 2014) Jeg har nævnt det før, og jeg kommer klart til at nævne det igen: Cannes burde indføre kønskvoter i hovedkonkurrencen. For det er alligevel ikke kvalitet som er eneste parameter, og dermed bliver det bare pinligt hvor få kvinder der er i hovedkonkurrence, især i kontrast til hvor […]
Amour Fou er årets film i de danske biografer. Et mesterværk som alle med interesse for film bør skynde sig ind at se. Den understreger og udvikler filmens potentiale til at fortælle en historie og opbygge et univers, gennem kamera, klip, scenografi og kostumer. Jessica Haussner’s film opstiller en fortidig verden så vi ikke blot kan se den, […]
Filmen Amy har premiere i morgen. Jeg har en anmeldelse på vej, som er en del mere forbeholden end de fleste andre anmeldere. Hvad der især gik mig på, var filmens ensporede fokus på hvor ‘autentisk’ Amy Winehouse’s musik var, hvor jazzet den var, hvor akustisk, hvor mange ægte følelser der var over den. Filmen bruger endda […]
Jeg er træt. Rigtig træt. Mange følte første sæson kørte lidt ud i sandet sidste år, især fordi alt hvad der havde med Carcosa og The Yellow King at gøre ingen vejne førte hen. Men personligt kunne jeg godt lide at historien endte så smalt, efter at have været så langt omkring. Jeg frygter dog […]
Palmesøndag del 24 (Jean-Luc Godard, Frankrig Cannes 1990) 1990 var et lidt mærkeligt år i Cannes. Når jeg ser tilbage på det, så kan jeg kun finde tre store instruktører på toppen af deres karrierer: Zhang Yimou, David Lynch, og så ham her, Jean-Luc Godard. Der var mange instruktører på festivalen i 1990, der virker […]