Da HEALTH debuterede med en selvbetitlet i 2007 lød de først og fremmest som en stor gang larm. Det var herligt og kantet og punket. Men pludselig fik de succes med et remix af Crystal Castles af deres sang Crimewave, og siden da har der været et stort spil mellem støj og pop og dans hos dem. De har lavet to remix-albums der hedder HEALTH//DISCO, som om disco var en normal ting for et noise-band at give sig i kast med. Deres tredje album, fraset remix-plader og et soundtrack til computerspillet Max Payne, udkom tidligere i sommers og hedder Death Magic. Det er deres måske mest skarptskårne blanding af pop og støj, med anthemiske hymner afbrudt af instrumentale elektroniske støjflader. Det lyder lidt som en blanding af M83’s forskellige plader, men ellers er det ret unikt. Og midt på pladen er der et vaskeægte pophit, med den positive titel LIFE.

Der er et synth-riff, en basgang, vers/bro/omkvæd. Det er et helt reelt popnummer. Det er bare skide godt. Måske støjer nogle af fladerne sådan lidt mere end et hit normalt ville gøre, men det bærer man over med. Men især er jeg vild med tekst og sang:

We fall apart
It’s not our fault
We fall apart
Life is strange but it’s all we’ve got

Og et omkvæd der hedder:

I don’t know what I want, know that I don’t know I want
I don’t know what I want, know that I don’t know I want
No, nobody knows, nobody does, nobody knows
No, nobody knows, nobody does, nobody knows

Det er helt vildt så emo det er, men på en ganske ikke-amerikansk måde. Da HEALTH begyndte at blive forbundet med elektroniske remix’s blev de kædet sammen med især industrial bands, og turnerede blandt andet med Nine Inch Nails. Som helt sikkert er et forbillede, men det er en ganske anden weltschmerz der er hos HEALTH. Nine Inch Nails er lyden af en teenage-dreng i sin kælder, HEALTH er lyden af en gruppe børn på gaden, af begge køn, fornemmer jeg på forsangerens androgyne stemme. Tricket er nok især i dette ‘we’ der dyrkes i verset. En helt anden ting det minder mig om er svensk musik, pudsigt nok. De dyrker ofte vi-weltschmerz, f.eks. i en sang som Broder Daniel’s ‘When We Were Winning’. Jeg har også tidligere sammenlignet det med Taylor Swift, men det er mest fordi det er så befriende u-bøvet.

Hele pladen er en speciel blanding. Pop møder instrumental støj. Titler som Life og New Coke møder Hurt Yourself og Drugs Exist. Det er lidt svært at blive klog på, om HEALTH vitterlig mener det de siger, eller om de tager pis på et eller andet. Nogle vil så afskrive dem som at de er overfladiske, men for mig er det mere lyden af at bevæge sig i en verden hvor det er reelt svært at finde ud af hvad man skal mene om tingene. Der er en androgynitet, en omskiftelig, en forandringsvilje hos dem. Som er ganske herlig. Pladen kan lyttes på spotify ved at følge dette link.