Sange fra anden sal

Palmesøndag del 244(Sånger från andra våningen, Roy Andersson, SverigeCannes 2000, Jury Pris) Der er få ting så romantiske ved festival-verden som det store comeback. Det er vidunderligt at se en ny instruktør træde frem, men det er på en eller anden måde også systemet der fungerer. Nej, den instruktør, der var blevet dømt ude af […]

Little Joe

Palmesøndag del 243(Jessica Hausner, UKCannes 2019, Bedste Skuespillerinde (Emily Beecham) + Palm Dog Grand Jury Pris for Bedste Hund) Hvis jeg skal vise et eksempel på, at Cannes har problemer med kvindelige instruktører, så peger jeg gerne på Jessica Hausners Amour Fou, der helt groteskt måtte nøjes med at blive vist i Un Certain Regard […]

The Paperboy

Palmesøndag del 242(Lee Daniels, USACannes 2012) Det er så fascinerende at følge nye instruktører gennem deres første film, mens deres ticks falder på plads. Hvad slags instruktør er de? Hvilke ting går igen? Lee Daniels fik et kæmpe gennembrud med Precious based on the novel Push by Sapphire i 2009, der også blev vist i […]

Fair Game

Palmesøndag del 241(Doug Liman, USACannes 2010) Der var én amerikansk film i Cannes i 2010. Det er ikke ret heldigt for en festival, der godt kan lide at have filmstjerner på røde løbere. Men det lader ikke til at der har været så meget at gøre. Den eneste filmstjerne-film fra festivalens special-visninger, der med lidt […]

Burning

Palmesøndag del 240(버닝, Beoning, Lee Chang-dong, SydkoreaCannes 2018, Fipresci Pris + Vulcan Teknisk Pris (Shin Joom-hee, Art Direction)) Lee Chang-dongs Burning er nærmest allerede blevet en klassiker. På den nys udgivne liste over de hundrede bedste koreanske film nogensinde ligger den nummer 1. Lee ramte simpelthen plet. Det mest triumferende ved Burning er næsten, at […]

Poetry

Palmesøndag del 239(시, Si, Lee Chang-dong, SydkoreaCannes 2010, Bedste Manus (Lee Chang-dong)), Økumenisk Pris – Special Mention) ‘I har aldrig VIRKELIG set et æble!’ Det siger den gamle sygeplejerske Yang Mi-jas poesilærer til hans poesihold. Det er en lidt prætentiøs ting at sige, men filmen får det til at give mening. Poetry er nemlig en […]

Secret Sunshine

Palmesøndag del 238(밀양, Miryang, Lee Chang-dong, SydkoreaCannes 2007, Bedste Skuespillerinde (Jeon Do-yeon)) Jeg tror helt ærligt at Lee Chang-dong er en af de væsenligste instruktører at beskæftige sig med, hvis man vil forstå kunstfilmen i det nye årtusinde. Ikke fordi han er blandt de bedste – for det mener jeg egentlig ikke han er, selvom […]

A Hidden Life

Palmesøndag del 237(Terrence Malick, USACannes 2019, Økumenisk Pris & Prix François Chalais) Jeg tror ikke Terrence Malick er så vanvittig glad for ‘plot’. Det der med at finde på en forkromet fortælling og indtænke twists etc. Helt tilbage til halvfjerdserne er hans film mere interesserede i omgivelserne og i de dage hvor intet sker. Til […]

The Tree of Life

Palmesøndag del 236(Terrence Malick, USACannes 2011, Guldpalmen) “It had the size, the importance, the intention, whatever you want to call it, that seemed to fit the prize.” Det var begrundelsen Robert de Niro gav da hans jury uddelte Guldpalmen til The Tree of Life. Det er en lidt mumle-lunken beskrivelse – og det er siden […]

Days of Heaven

Palmesøndag del 235(Terrence Malick, USACannes 1979, Bedste Instruktør) Der var engang, hvor Terrence Malick bare var en amerikansk instruktør. Hvor fortællingen om ham blot var, at han forsøgte at lave de bedste film han kunne, og at han tydeligvis var virkelig god til det, dømt på Badlands (1973) og Days of Heaven (1978). Det var […]