Palmesøndag del 305(Le Passé / گذشته, Gozašte, Asghar Farhadi, Frankrig/IranCannes 2013, Bedste Skuespillerinde (Bérénice Bejo) + Økumenisk Pris) Gennembrud som Asghar Farhadis Nader og Simin – En separation er ret sjældne. Det sker selvfølgelig konstant og hele tiden at nye instruktører slår stort igennem, men de fleste gør det på et tidspunkt hvor de enten […]
Palmesøndag del 304(Les Olympiades, Jacques Audiard, FrankrigCannes 2021, Cannes Soundtrack Award (Rone)) Hvad gør man når man endelig har vundet Guldpalmen? Det er et særligt godt spørgsmål for en som Jacques Audiard, der havde været Palme-favorit to gange, i 2009 og 2012, før han endelig vandt i 2015 med Dheepan, så det føltes virkelig som […]
Palmesøndag del 303(Les Intranquilles, Joachim Lafosse, BelgienCannes 2021) Den belgiske instruktør Joachim Lafosse har sin helt egen lille emnekreds han arbejder med. Han debuterede med en bitte lille uafhængig film Folie privée i 2004, der handlede om en psykisk syg mand hvis opførsel gik ud over hans kone og barn, og det er tydeligt at […]
Palmesøndag del 302(Aus dem Nichts, Fatih Akin, TysklandCannes 2017, Bedste Skuespillerinde (Diane Kruger)) Få instruktører har så aktivt undermineret deres arthouse-position som Fatih Akin gjorde i årene 2007-2017. Den unge instruktør, 34 år gammel da han for første gang var i Cannes i 2007, havde lavet to ekstremt succesfulde film med Mod Muren og På […]
Palmesøndag del 301(Auf der anderen Seite, Fatih Akin, TysklandCannes 2007, Bedste Manuskript (Fatih Akin) + Økumenisk Pris) Det kan gå begge veje med de film der vinder Cannes-prisen for Bedste Manuskript. Nogle gange er det film, der vitterligt forsøger at finde en ny narrativ form – sidste års vinder var Drive My Car. Andre gange […]
Palmesøndag del 300(Bergman Island, Mia Hansen-Løve, FrankrigCannes 2021) Der findes ingen i fransk film som Mia Hansen-Løve. Den nu 41-årige instruktør debuterede som bare 26 år med All Is Forgiven i 2007, og hun har arbejdet så stabilt og hurtigt, at Bergmans Ø er hendes syvende film – en ottende, One Fine Morning, er netop […]
Palmesøndag del 299(Justin Kurzel, AustralienCannes 2021, Bedste Skuespiller (Caleb Landry Jones)) Justin Kurzel var ude på et sidespor. I 2011 fik han succes i Kritikerugen i Cannes med Snowtown, en film om et mørkt og voldeligt kapitel i australsk historie. Kurzel fulgte op på successen ved fortsat at fokusere på vold, men via filmatiseringer af […]
Palmesøndag del 298(ドライブ・マイ・カー, Doraibu mai kā, Ryusuke Hamaguchi, JapanCannes 2021, Bedste Manuskript (Ryusuke Hamaguchi & Takamasa Oe) + FIPRESCI Pris + Økumenisk Pris) ‘Selvom det var skuespil kom det fra hendes hjertes inderste’. Sådan lyder en af de centrale replikker i Ryusuke Hamaguchis kæmpesucces Drive My Car. Og det kunne faktisk være et motto for […]
Palmesøndag del 297(Le Redoubtable, Michel Hazanavicius, FrankrigCannes 2017) Michel Hazanavicius’ Cannes-karriere kan nærmest kaldes én lang kamp for at blive taget seriøst. Han var kendt for James Bond parodierne om OSS117, men blev så i sidste øjeblik puttet i konkurrence i 2011 med The Artist. Den vandt selvfølgelig stort, særligt til Oscar, men var samtidig […]
Musikfilmen er en af de mest populære dokumentargenrer, og hvert år har CPH:DOX sit helt eget program til det. Jeg plejer generelt at skøjte udenom, ikke fordi jeg er modstander, men fordi jeg sjældent har så meget at skrive om dem. Det meste af tiden er det fedt hvis man elsker musikken, eller fordi der […]
