Palmesøndag 358(Jacques Doillon, FrankrigCannes 2017) For nylig så jeg en liste over hvilke film der havde klaret sig bedst og dårligst på det såkaldte Screen Daily Jury Grid, som er blevet lavet fra Cannes i årtier. Her giver en række kritikere karakter fra 1 til 4 til samtlige konkurrence film, og så kan man hurtigt […]
Palmesøndag del 357(Jacques Doillon, FrankrigCannes 1984) La pirate var den helt store skandale på Cannes i 1984. Kritikerne buede fra start til slut, og den efterfølgende pressekonference blev anspændt og akavet. Filmen blev forsvaret af bl.a. den store franske kritiker Serge Daney, der skrev: ‘People can think whatever they want about The Pirate, but first, […]
Palmesøndag del 356(Jacques Doillon, FrankrigCannes 1979, Prix du jeune cinéma) Jacques Doillon tilhører den ‘glemte generation’ i fransk film. De filmskabere, der kom efter Nouvelle Vague, og som reelt aldrig fik plads til at etablere sig i en filmverden domineret af Godard, Truffaut, Chabrol, etc. Den franske instruktør Phillippe Garrel, der selv debuterede i 1968 […]
Palmesøndag del 355(Lynne Ramsay, USA/SkotlandCannes 2017, Bedste Skuespiller (Joaquin Phoenix) + Bedste Manuskript (Lynne Ramsay)) Lynne Ramsays karriere led et knæk i 2013, da hun valgte at trække sig i sidste øjeblik fra jobbet som instruktør på western-filmen Jane Got A Gun. Det er meget, meget sjældent at en instruktør bare vælger at droppe en […]
Palmesøndag del 354(We Need to Talk About Kevin, Lynne Ramsay, USA/UKCannes 2011) Det er 24 år siden Lynne Ramsay debuterede med Ratcatcher, og den skotske instruktør har stadigvæk kun lavet fire film i alt. Hun har bestemt kvalitetsmæssigt en imponerende filmografi, men med fire film virker det alligevel ikke som om vi har fået alt […]
Palmesøndag del 353(La historia oficial, Luis Puenzo, ArgentinaCannes 1985, Bedste Skuespillerinde (Norma Aleandro) + Økumenisk Pris) Cannes har ry for at være en glasbobbel, men når den er bedst hænger festivalen godt sammen med resten af verden. På den aller første festival i 1946 kunne man se en række nationer bearbejde den nys overståede katastrofale […]
Palmesøndag del 352(La Pianiste, Michael Haneke, FrankrigCannes 2001, Jury Grand Prix + Bedste Skuespilerinde (Isabelle Huppert) + Bedste Skuespiller (Benoît Magimel)) Bogen A Companion to Michael Haneke inddeler Hanekes karriere i tre perioder: Tv-filmene, de tysksprogede film (fra The Seventh Continent og til Funny Games) og de fransk-sprogede film (fra Kode ukendt og frem). Det […]
Palmesøndag del 351(Code inconnu: Récit incomplet de divers voyages, Michael Haneke, FrankrigCannes 2000) Kode ukendt er måske Hanekes mest undervurderede film. Den udgør efter min mening sammen med Funny Games den centrale kerne af Hanekes filmografi. Her, mellem den første østrigske trilogi, og de efterfølgende par filmatiseringer og genre-eksperimenter, rendyrkede han tematikker og æstetikker, som […]
Palmesøndag del 350(Michael Haneke, ØstrigCannes 1997) Den østrigske instruktør-legende Michael Haneke er blevet anklaget for mange ting. For at være postmoderne. For at være kyniker. For at være manipulerende. Og Hanekes film er da helt klart lavet så de manipulerer med publikum – det har han været helt åben omkring. Men det er ikke fordi […]
Palmesøndag del 349(R.M.N., Cristian Mungiu, RumænienCannes 2022) Der er en komposition der går igen i Kold Vinter, der føles som en omvendt udgave af et velkendt Mungiu’sk billede. Mungiu har før skildret offentlige steder – hospitaler, politistationer, gymnasier – som overlæssede, med personer i forgrund, mellemgrund, baggrund, for at vise hvor svage og underprioriterede de […]
