I år gik det for alvor amok. Det er ikke første gang at AMPAS (Academy of Motion Pictures Arts and Science) er blevet kritiseret for at nominere for mange hvide, faktisk opstod hashtagget #OscarsSoWhite sidste år. Men hvor der dengang kom ro på op til ceremonien, så udløste det monokrome nomineringsfelt i år først boycot-kampagne, og […]
James White (Christopher Abbott) har meget han skal nå. Han skal finde et job, måske en kæreste, han skal passe på sin kræftsyge mor Gail (Cynthia Nixon). Og så skal han vel også komme sig over sin døde far. Igennem hele filmen følger kameraet ham tæt forfra mens han piler frem og tilbage, filmens emblematiske billeder er […]
Brevet til Momo er udsendt af Angel Film som del af deres såkaldte ‘rabalder bio’, et program af kvalitets børnefilm fra hele verden. Jeg klapper i mine hænder over konceptet, altid godt at se noget godt og anderledes målrettet de yngste. Men jeg tillader mig dog at skrive en anmeldelse rettet mod et helt andet type […]
Jeg har det lidt særligt med japansk film. Som vel de fleste andre filmnørder var japansk film noget af det første verdensfilm jeg så, specifikt naturligvis Akira Kurosawa og i mindre grad J-horror bølgen fra omkring årtusindskiftet. Da jeg for alvor gik i gang med filmnørderiet stod der også japanere i kø, Mizoguchi, Oshima, Ozu, […]
Da tv-mediet eksploderede dengang for 15 år siden med først The Sopranos og siden The Wire, Six Feet Under, og hvad de nu ellers hedder alt sammen, da opstod der to skoler om hvordan man skulle afslutte en sæson. Den ene mente, ganske klassisk, at man skulle afslutte med en eksplosion, gerne med en cliffhanger, så folk […]
Kinesisk debut film, 4,5 timer lang, med amatører i alle rollerne. Stoisk, komponeret, utrolig fokuseret på madlavning. Liu Shumin’s The Family er nærmest en litmus-test på hvorvidt man er filmnørd eller ej. Nogle vil hade den, andre vil elske den, formentlig er det rimelig teoretisk, for 99% af filmgængere vil bare ignorere den i stilhed. Men for […]
Palmesøndag del 52(Michel Franco, MexicoCannes 2015, Bedste Manus (Franco)) 2015 var ikke et godt år for Cannes. Bevares, der var en håndfuld virkelig gode film: Carol, The Assassin, Mountains May Depart og Sauls Søn, men en festival som Cannes bedømmes ikke blot på de bedste film, men også på mellemlaget, dem der måske ikke er helt mesterlige, men […]
Hej folkens! Som nogen måske har bemærket er det her første recap i et par uger. Har været til filmfestival, og ikke fået skrevet om de to seneste afsnit. Hvilket på den ene side er ærgeligt, da der blev skiftet gear de sidste par uger, og det kunne have været godt at skrive om. Men til […]
Hvorfor se en film? Fordi den er ‘god’? Hvad betyder det? Hvordan bedømme kvalitet? Og er det ikke nogen gange sjovere at se en dårlig film, der giver en noget at snakke om, end en god, som man så ellers ikke ved hvad man skal gøre noget ved? Jeg ved godt at jeg nok har […]
Når en fransktalende instruktør vælger en engelsk titel på sin film, så kan man som udgangspunkt tænke sig at der sikkert er et ordspil. Det er ikke sikkert at ordspillet giver så vældig meget mening for engelsktalende, men for os med engelsk som andetsprog kan det være vældig dybt. Jeg tror der er et ordspil […]