picture-3

United States of Love

Til tider med kunst får man det der stik i brystet. Den der ‘hvad var det?’ Det er altid farligt for en filmanmelder, for det føles irriterende, men kommer som regel når en film gør noget man ikke forventer, og ikke umiddelbart forstår. Mange film er fantastiske af grunde man nemt kan forstå, godt skuespil, god fortælling, pæne billeder. Men de fleste påstår samtidig, at kunst og film er bedst hvis det gør noget nyt og anderledes, noget overraskende, hvilket ofte føles som en utilpas fornemmelse af, at noget er galt. Omvendt er det ofte i dét som føles ‘galt’ at filmens kunstnerisk/tematiske styrke findes. I denne film er det klipningen. Der er ikke ret mange klip i denne film, mange scener er filmet i ét klip, og når der klippes føles det til tider helt forkert. Til tider er det matchcut, hvor hvad der foregår i det nye klip matcher hvad der foregik i det gamle, selvom det ikke burde. Til tider et jumpcut, hvor vi springer hen i den samme hændelse – i en sexscene bliver det ekstra sjovt, fordi parret i mellemtiden har bevæget sig ud af den omhyggelige kamerakomposition de var i lige før, kameraet har ikke bevæget sig. Det er montage-teori: Filmens essens er ikke de enkelte billeder, men hvordan de sættes sammen, tværsover cuttet. I Tomasz Wasilewski’s United States of Love er billederne sat omhyggeligt sammen, der er ekstra fokus på cuttet, fordi filmens tema også er et cut: Det socialistiske Polens sammenbrud, og menneskets eksistens efter bruddet.

United States of Love vandt en pris på årets Berlin festival, men det var ikke nogen klipnings-pris. Det giver god mening, den pris findes ikke, så i stedet vandt Wasilewski prisen for Bedste Manus, hvilket i og for sig også er en pris til hvordan filmen er konstrueret. Den består af tre historier om fire kvinder i en lille polsk by, og deres ulykkelige kærlighedsaffærer. Videobåndsælger Agata (Julia Kijowska) er gift og har en teenagedatter, men begærer den lokale katolske præst. Skoleinspektør Iza (Magdalena Cielecka) har en elsker med en syg kone, men da konen dør bliver manden mindre, ikke mere, fokuseret på sin elskerinde. Og den pensionerede skolelærerinde Renata (Dorota Kolak) begærer den unge model og danselærerinde Marzena (Marta Nieradkiewicz) som i øvrigt er Iza’s søster. De tre fortællinger sættes sammen via enkelte overlap og spring i tid, hvilket endnu engang forstærker fokus på forskel og repetition.

picture-2

Cinematografien er eminent, men i modsætning til klipning på en mere velkendt måde. Det er rumænske Oleg Mutu, og den blot 44-årige fotograf må snart kaldes en europæisk legende. Som billedskaberen bag store dele af den rumænske nybølge har han skabt mange af sidste årtis flotteste film. Film som Hr. Lazarescu’s Sidste Rejse; 4 Måneder, 3 uger og 2 dage; Den Gyldne Tid; Beyond the Hills; og ukraniske Sergej Loznitsa’s to Cannes-spillefilm My Joy og In the Fog. Hvor mange østeuropæiske fotografer har fotograferet så mange film med danske titler og dermed premiere? Det er en af østeuropæisk films største kapaciteter, som nu giver en hånd til polsk film, og resultatet er fremragende. Rum, by, det er fanget forrygende, der skabes en eminent verden for kvinderne at bevæge sig rundt i. Ydermere er der lys og farvelægning: Som billedeksemplerne antyder er den visuelle side som drænet for varme, farve og til tider nærmest også skygger, hvilket får menneskene til at føles nøgne og blotlagte, også i dem af scenerne hvor de ikke er det. Det er billedfortælling i mesterklassen, men det er også billedfortælling vi har set før. Det er sammen med klipning og tematik at det bliver til noget nyt.

usl_still_2

Tomasz Wasilewski er en af polsk films nyere håb. Han har lavet to film før denne, In a Bedroom fra 2012 og Floating Skyscrapers fra 2013. Begge film handler som United States of Love om, ja, kærlighed og seksualitet, In a Bedroom om en midalrende kvinde drevet til prostitution og Floating Skyscrapers om en ung mand der forelsker sig i en anden mand. Alle hans tre film har sexuel frustration som tematik, og isnende stemningsbilleder som grundelement. Visuelt går der noget igen i andre nye polske film som Krop og Sjæl og The Last Family. Så måske det afspejler en stemning i den polske nation som sådan? Især fortællingen i United States of Love om den katolske præst kan sammenlignes med nutidens virkelighed, hvor det moralistiske Lov og Retfærdighed sidder på magten. I efteråret skabte kvinderne i landet internationale overskrifter, da de gik i landsdækkende strejke mod en streng ny abortlovgivning. Det er ikke for sjov at Tomasz Wasilewski stiller fokus på kvindernes forhold efter socialismens fald, og hvordan de forrås af fotografer, ægtemænd, elskere og religionen. Men som det sker i så mange andre lande, er der lidt en fornemmelse af, at når kvinderne ikke behandles ordenligt, så sætter en rådvildhed ind også hos de feministiske mænd. United States of Love er en feministisk film, eller i hvert fald et forsøg på en feministisk film, men det er en af dem hvor jeg er endnu mere end sædvanligt interesseret i at høre et kvindeligt synspunkt, for der er godt nok megen nøgenhed og passivitet over filmens kvinder – og dog også deres mænd. Det er under alle omstændigheder et beundringsværdigt forsøg på indholdsplanet. Og ret så suveræn som filmkunst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.