vlcsnap-2014-06-13-00h35m15s211

Min Søns Familie

Eftersom kritik er subjektivt, og der ofte er tegn der peger i flere retninger, skriver jeg nogen gange ting jeg godt ved det er ret nemt at modsige. Jeg påstod Nobody Knows var den emblematiske Koreeda film, den hvor han virkelig fandt sig selv. Men i så fald, hvorfor fulgte han så op på den film […]

picture-21

Nobody Knows

Kender De det, når en kunstner De har fulgt gennem hans/hendes tidlige fase samler trådene, skærer fedtet fra, rykker en skala op, og laver et værk der virkelig føles som kulminationen af alt hvad der kom før… Men De samtidig indser, at kunstneren selv vist ikke er enig med Dem i, hvad kernen i hans/hendes værk […]

OUR LITTLE SISTER - Still 1

Søstre

Halvåben havedør, mørk og mystisk stue. Der er ikke vanvittig megen drama i Hirokazu Koreeda’s Søstre, både smuk og stemningsfyldt, men der er dog et par enkelte ophedede samtaler. Og efter den måske mest dramatiske kommer så det mystiske skud; af en typisk japansk skydedør ud til haven, uden nogle mennesker i billedet, et øjebliks pause fra […]

Distance-2001

Distance

Der var tre japanske film i konkurrence i Cannes 2001. Det må være noget nær rekord. Dels var der den dobbelte Palme-vinder Shohei Imamura, der deltog for femte gang med hvad der skulle vise sig at blive hans sidste film Warm Water Under a Red Bridge. De to andre navne var unge og fremadstormende: Shinji […]

rsz_960

Mellem Liv og Død

Japanske Hirokazu Koreeda har lavet mange forskellige slags film. Tidlige billige, æstetisk strenge film, om død og selvmord. Familiedramaer der bringer minder om gamle japanske mestre Ozu og Naruse. Og endda en samurai-film, og en lidt ildeset film om en levende oppustelig sexdukke. Men selvom han har prøvet lidt af hvert, og i dag måske […]