Palmesøndag del 310(Tout s’est bien passé, Francois Ozon, FrankrigCannes 2021) Der er noget uheldigt ved Alt gik godt, og der var ét helt særligt øjeblik, hvor jeg fik sat fingeren på det ømme punkt. Det er scenen hvor hovedpersonen Emmanuèle er på en art ferie, nede ved havet. Vi ser først ryggen af hende, men […]
Palmesøndag del 110(L’Amant Double, Francois Ozon, FrankrigCannes i 2017) Francois Ozon laver mange film, og mange typer af film. Han kan lave campede komedier som Potiche, langsom arthouse som Frantz og lavede med Min Nye Veninde endda en af de meget få arthouse-film om transkønnede. De fleste af hans film har dog det til fælles, at de dels ikke er […]
Når du tager ind og ser Min Nye Veninde, så hver særlig opmærksom under det lange flashback i starten. Den gamle veninde, Laura, er død, 27 år gammel, og mens filmens centrale person, Claire, holder begravelses-tale oprulles deres liv sammen. Den nye veninde, Virginia, er Laura’s dublet, og filmen genbesøger næsten samtlige scener fra flashbacket […]
Palmesøndag del 16 af 1674 (Jeune & Jolie, François Ozon, Frankrig Cannes i 2013) Jeg er ikke ekspert når det kommer til François Ozon, har stadig ikke set alle hans film, men for nemheds skyld deler jeg hans karriere op i fire perioder. Første periode går fra debuten Sitcom og frem til Swimming Pool. Det er en periode med […]
Palmesøndag del 15 (François Ozon, Frankrig Cannes 2003) Jeg har ikke tjekket samtlige instruktører, og jeg ved ikke helt hvordan man skulle tjekke det, men jeg tror måske François Ozon er den instruktør der har haft flest film i dansk distribution i det nye årtusinde (Woody Allen var vel ellers nummer et, men det er […]