Der er noget mærkeligt over de nyeste DR serier. Jeg bliver nervøs hver gang der kommer en ny sæson. De er usædvanligt strukturerede af tv-serier at være. Tidligere var en DR serie enten mere eller mindre episodisk (Rejseholdet, Ørnen, etc) eller en fortløbende episk historie/sæbeopera (Krøniken, Nikolaj & Julie) Der var ikke de store problemer med at fortsætte historien i de tilfælde. Men om det er et fokus på sæson-baseret historiefortælling efter Forbrydelsen, eller det berømte ønskede dobbelt fokus hvor alt skal have et større tematisk plan, så er det som om det er svært at holde en serie gående. Første afsnit af anden sæson af Bedrag var så forfejlet at jeg helt droppede serien. Og jeg havde helt ærligt også svært ved at se hvad vi skal bruge en tredje sæson af Arvingerne til – og jeg var gladere for anden sæson end de fleste. Men sæsonen lagde nu godt fra land, med et tre-årigt spring i tid, og, endnu vigtigere, et lovende tematisk fokus, der forhåbentlig kan bære de næste ni afsnit.

Der sker altid noget stort i starten af en sæson af Arvingerne. I første afsnit af første sæson døde den ældste generation. I første afsnit af anden sæson blev Melody døbt, og faldt i vandet. Det blev en sæson om hvorvidt de yngre karakterer ville druknes af familiens fortid. Den store scene i dette afsnit var naturligvis åbningen af Hannah’s kunstforestilling. Karla Løkke’s Hannah ser ud til at skulle spille en central rolle i denne sæson, og den unge skuespillerinde ser heldigvis ud til at være klar til opgaven. Hun er tredje generation Grønnegårds-kunstner, og i og for sig er hende – og Villads’ – skæbne central for serien. Det er i sidste ende dem der arver efter de mange søskende-gemydsler, det er dem som der stadig er håb for. Hannah’s håndtering af udstillingen var tematisk spidsfindig: Det er den yngre generation, der gør oprør. Mod Gro’s kunstmiljøs regler, mod familiens verdensopfattelse. Men det gør især ondt fordi det lige præcis er familiens selvopfattelse der bliver ramt; de tænker sig selv som kunstnere, som anderledes, men går alligevel i spåner over de ukorrekte grønlandske gæster. De er institutionen, de er eliten, også selvom de som oftest nægter at anerkende det. Et oprør fra en vildere ny generation lyder lovende.

Især fordi kampen mod det ‘håndbold-Danmark’ som Sunshine stod for i især første sæson er gået lidt i sig selv. Signe har fået sit økologiske landbrug op at køre, helt uden familiens hjælp, og selvom hun forsøger at gå fra det eksperimentende hampebrug til mere normal svineproduktion, så er hendes modstand ikke fra kunstnernes side, men fra hallens. Peter Gantzler raser som ansvarlig med det gode navn ‘Jensen’ at hendes mad ikke kan betales af ‘normale’ familier, at det hele er mærkeligt, nyt, og en hån mod de gode gamle landmænd rundt omkring i området. Signe vil stadig være økologisk, hun har stadig en lille smule flippethed i sig, som går igen i Hannah’s arktiske fiksering og miljø-ditto – hun har endda drevet hendes mor til at købe en elbil, hvilket hun åbenbart gerne vil vise sig med overfor Gro. Grunden til at Grønnegårdsfamilien kan skade så mange omkring sig kommer i høj grad af, hvor tillokkende, charmerende, de virker, hvor nemt de har ved at få folk til at se op til dem.

Der er ellers ikke voldsomt meget at se op til, ser det ud til. Formentlig kommer vi til at få meget mere at vide om hvad der er sket i de mellemliggende tre års pause – noget af det inkluderer åbenbart et drivhus – men børnene har ikke pludselig fået løst alle deres problemer. Thomas døde. Gro ser ud til at have en affære med sin unge assistent. Emil bor på slottet for at passe Melody, men ser ikke ud til at lave det helt store selv, og er stadig lige så vægelsindet og konfliktsky overfor Gro og Frederik som han altid har været. Og Frederik rejste åbenbart til USA, endte nærmest i eksil. Det giver mening, Frederik faldt dybere og dybere ned i løbet af sæson to, uden at den fortælling blev rigtig afrundet. Det føles måske lidt som om der er blevet sprunget noget drama over, men lad os håbe der bliver bundet ordenlig knude på det i tredje sæson.

Mest af alt kører Arvingerne lige så stille og roligt fremad. Det er lidt imponerende så hurtigt serien får genetableret sine karakterer. Mange ting skitseres blot, og fordi vi kender personerne så godt kan vi lynhurtigt gætte os til hvordan det er kommet dertil. Det har altid været serien styrke at ville fortælle hvordan karaktererne har det, ved at vise hvad de laver. De bedste scener er altid dem, hvor de opfinder et eller andet, prøver på noget nyt, skaber noget kunst. Der er en energi over familien, som er så svært tillokkende, men som også leder dem til at ødelægge rigtig meget omkring dem. Henimod slutningen af afsnittet er der et kort klip af Hannah, filmet bagfra, mens hun bevæger sig ud mod mørket. Hun har energien den her sæson. Forhåbentlig går ikke alt for meget galt.

Fler ting

* Afsnittet var skrevet af Tommy Bredsted og instrueret af Heidi Maria Faisst

* Hvorfor faen er det nu de her serier skal starte 1. Januar, det er altså ikke pænt over for os stakkels recappere.

* Pernilla August spiller Karin. Hun var også konceptuerende instruktør på serien, stod for etableringen af det ganske fine visuelle sprog. IMDB siger hun også instruerer afsnit 9 af denne sæson. Hendes instruktion + scenen med kødøksen gør hende til en af seriens hovedkræfter i min bog.

* Pernilla August er blevet addet til titelsekvensen. Det er Mikkel Arendt som Aksel pudsigt nok ikke. Men hun spiller også en del bedre, må man nok sige.

* Peter Gantzler var med i slutningen af første sæson. Det kan godt være han bærer nag til Sunshine, men jeg kan overhovedet ikke huske hvad det drejer sig om. Håber at se mere til ham, hans raseri ved maden var en fornøjelse at overvære.

* Du udstiller din egen families ulykke som et underholdningsshow. Frederik med den overhovedet ikke hykleriske kunstkritk. Er der for øvrigt nogen som har spurgt serieskaber Maya Ilsøe hvor meget af serien som er selvbiografisk?

* Jeg savner Jesper Christensen 🙁

* Hej og velkommen til recaps af denne sæson af Arvingerne. Jeg håber at være klar enten søndag eller mandag, men der er nogle rejser og sådan noget undervejs. Hvis ikke et nyt recap er oppe efter et afsnit, så må du endelig tjekke konstant og hele tiden, det giver dejligt mange clicks. Og like Kronoper på facebook, så får du besked så snart der er nyt. Håber du har lyst at læse med.