Route Irish

Palmesøndag del 205(Ken Loach, UKCannes 2010) Jeg mener det virkelig, når jeg kalder årene 2009-2014 for Loachs kriseår. Dels er filmene ikke vanvittig gode, dels er der en tvivl i tematikken, en forvirring, et mismod, som ellers ikke altid er der. Loach er indigneret, han er sørgmodig, han kan til tider være decideret deprimerende. Men […]

Looking for Eric

Palmesøndag del 204(Ken Loach, UKCannes 2009, Økumenisk Pris) Ken Loach er med afstand den filminstruktør, der har været flest gange i Cannes. 14 gange. Det er fem gange mere end de instruktører – heriblandt Lars von Trier – der ligger på en delt andenplads med ni deltagelser. Det er ikke helt retvisende, jeg tror helt […]

Vinden som ryster kornet

Palmesøndag del 161(Ken Loach, UKCannes 2006, Guldpalmen) Fun fact: Da Ken Loach vandt palmen for Vinden som ryster kornet havde han allerede tangeret rekorden for flest gange i hovedkonkurrence. Ingen havde dengang været med mere end otte gange, så vidt jeg kan se – både Loach, Wim Wenders og Lars von Trier har siden brudt […]

Bread and Roses

Palmesøndag del 160(Ken Loach, UKCannes 2000) Not at once; but woman is the mothering element in the world and her vote will go toward helping forward the time when life’s Bread, which is home, shelter and security, and the Roses of life, music, education, nature and books, shall be the heritage of every child that […]

Raining Stones

Palmesøndag del 159(Ken Loach, UKCannes 1993, Jury Pris) En ting jeg opdager ved at skrive den her serie: Det er virkelig svært at inddele Ken Loachs film i grupper. Han har simpelthen lavet så meget, i så mange perioder, i så mange retninger. Og selvom der er meget som er forskelligt, så minder rigtig meget […]

Looks and Smiles

Palmesøndag del 158(Ken Loach, UKCannes 1981, Young Cinema Award & Økumenisk Pris – Special Mention) Det her bliver den længste serie jeg nogensinde laver i mit Palme-projekt. Ken Loach er med afstand den instruktør der har været flest gange i Cannes. 14 gange er det blevet til – så vidt jeg kan se ligger Wim […]

Sweet Sixteen

Palmesøndag del 12 (Ken Loach, UK Cannes 2002, Bedste Manus (Paul Laverty)) Når en instruktør begynder at sprøjte film ud på samlebånd kan deres årlige film blive som et besøg fra en gammel ven. Det er f.eks. sådan de fleste danske anmeldere har det med Woody Allen, og jeg har det på samme måde når […]

My Name Is Joe

Palmesøndag del 11 (Ken Loach, UK Cannes 1998, Bedste Skuespiller (Peter Mullan)) I 98 hvor My Name Is Joe kom ud, begyndte filmverdenen at rykke over på Loachs side. Der skete interessante ting inden for realismen. 98 er året hvor Dogme kom til Cannes, hvor Festen og Idioterne sprængte rammerne for hvor billig bredt accepteret arthouse kunne se ud. Man […]