Palmesøndag del 363(Michael Haneke, FrankrigCannes 2017) Egentlig er Happy End en rigtig fin film. Den skildrer komplekse emner med æstetisk overskud, er fuld af gode skuespillerpræstationer, er den æstetisk vildeste film Haneke havde lavet siden Skjult, og indeholder mindst et par uforglemmelige klip. Men alligevel føles den helt forkert for mig. Det er som om […]
Palmesøndag del 362(Michael Haneke, FrankrigCannes 2012, Guldpalmen) Jeg elsker den anden sekvens i Hanekes modne mesterstykke Amour. Den første sekvens, den hvor brandmændene slår døren ind og vi allerede fra start opdager at Anne vil ende filmen liggende død og alene i sin seng, den gør mig ikke det store, den hænger lidt sammen med […]
Palmesøndag del 361(Das weiße Band, Michael Haneke, Tyskland/ØstrigCannes 2009, Guldpalmen + FIPRESCI Pris + Økumenisk Pris Special Mention) Da Haneke var i Cannes med Skjult fortalte han om sin næste film: Et tre timer langt drama om Tyskland i tiden op til Første Verdenskrig. Noget af det mest ambitiøse han nogensinde havde lavet. På det […]
Palmesøndag del 359(Caché, Michael Haneke, FrankrigCannes 2005, Bedste Instruktør + FIPRESCI Pris + Økumenisk Pris) Hanekes prishøst fra 2001 til 2012 er velsagtens det bedste run i Cannes-historien. Jury Grand Prix for Pianisten, Bedste Instruktør for Skjult og så to Guldpalmer for Det hvide bånd og Amour. Tror aldrig nogen anden instruktør har gjort noget […]
Palmesøndag del 352(La Pianiste, Michael Haneke, FrankrigCannes 2001, Jury Grand Prix + Bedste Skuespilerinde (Isabelle Huppert) + Bedste Skuespiller (Benoît Magimel)) Bogen A Companion to Michael Haneke inddeler Hanekes karriere i tre perioder: Tv-filmene, de tysksprogede film (fra The Seventh Continent og til Funny Games) og de fransk-sprogede film (fra Kode ukendt og frem). Det […]
Palmesøndag del 351(Code inconnu: Récit incomplet de divers voyages, Michael Haneke, FrankrigCannes 2000) Kode ukendt er måske Hanekes mest undervurderede film. Den udgør efter min mening sammen med Funny Games den centrale kerne af Hanekes filmografi. Her, mellem den første østrigske trilogi, og de efterfølgende par filmatiseringer og genre-eksperimenter, rendyrkede han tematikker og æstetikker, som […]
Palmesøndag del 350(Michael Haneke, ØstrigCannes 1997) Den østrigske instruktør-legende Michael Haneke er blevet anklaget for mange ting. For at være postmoderne. For at være kyniker. For at være manipulerende. Og Hanekes film er da helt klart lavet så de manipulerer med publikum – det har han været helt åben omkring. Men det er ikke fordi […]