Palmesøndag del 19 (Kış Uykusu, Nuri Bilge Ceylan, Tyrkiet Cannes 2014, Guldpalmen & Fipresci Award) Conscience is but a word that cowards use, Devis’d at first to keep the strong in awe: Our strong arms be our conscience, swords our law. – Richard III Da listen over film til Cannes 2014 blev offentliggjort var der […]
Palmesøndag del 18(Karel Kachyna, TjekkoslovakietCannes 1990) Der var to film i Cannes 1990, der var en del ældre end de andre. Ryszard Bugajski’s Forhøret var fra 1982, hvilket dog er en del nyere end denne her, Karel Kachyna’s Ucho eller The Ear som den kom til at hedde på engelsk, der er helt tilbage fra 1970. At se de to film […]
Palmesøndag del 17 (Przesłuchanie, Ryszard Bugajski, Polen Cannes 1990, Bedste Skuespillerinde (Krystyna Janda)) Som jeg har nævnt før, så valgte jeg at skrive om Cannes 1990 først og fremmest fordi det var året med færrest nominerede. Jeg tænkte ellers ikke der var noget specielt over året. Men hvis nu man tænker lidt historisk, så er det ret […]
Palmesøndag del 16 af 1674 (Jeune & Jolie, François Ozon, Frankrig Cannes i 2013) Jeg er ikke ekspert når det kommer til François Ozon, har stadig ikke set alle hans film, men for nemheds skyld deler jeg hans karriere op i fire perioder. Første periode går fra debuten Sitcom og frem til Swimming Pool. Det er en periode med […]
Palmesøndag del 15 (François Ozon, Frankrig Cannes 2003) Jeg har ikke tjekket samtlige instruktører, og jeg ved ikke helt hvordan man skulle tjekke det, men jeg tror måske François Ozon er den instruktør der har haft flest film i dansk distribution i det nye årtusinde (Woody Allen var vel ellers nummer et, men det er […]
Palmesøndag del 14 (Relatos salvajes, Damián Szifron, Argentina Cannes 2014) Hvis det stod til mig, så skulle Cannes indføre kønskvoter, og det med det vuns. Ikke at jeg går ind for kønskvoter overalt. Og Cannes har et godt slogan imod kvoterne: ‘Kunst før køn’ (det lyder især godt på dansk… måske er det en dansk parafrase) […]
Palmesøndag del 13 (Ken Loach, UK Cannes 2014) Though I am old with wandering Through hollow lands and hilly lands, I will find out where she has gone, And kiss her lips and take her hands; And walk among long dappled grass, And pluck till time and times are done The silver apples of the […]
Palmesøndag del 12 (Ken Loach, UK Cannes 2002, Bedste Manus (Paul Laverty)) Når en instruktør begynder at sprøjte film ud på samlebånd kan deres årlige film blive som et besøg fra en gammel ven. Det er f.eks. sådan de fleste danske anmeldere har det med Woody Allen, og jeg har det på samme måde når […]
Palmesøndag del 11 (Ken Loach, UK Cannes 1998, Bedste Skuespiller (Peter Mullan)) I 98 hvor My Name Is Joe kom ud, begyndte filmverdenen at rykke over på Loachs side. Der skete interessante ting inden for realismen. 98 er året hvor Dogme kom til Cannes, hvor Festen og Idioterne sprængte rammerne for hvor billig bredt accepteret arthouse kunne se ud. Man […]
Palmelørdag del 10 (Ken Loach, UK Cannes 1995, Fipresci Pris & Økumenisk Pris) Land and Freedom er en af mine yndlings-Loach. En af de bedste siden halvfjerdserne. Her fusionerer han elementerne der fungerede i Hidden Agenda såvel som Raining Stones, med et politisk engagement der mere minder om de gamle dage. Når en sen Loach […]