Palmesøndag del 11 (Ken Loach, UK Cannes 1998, Bedste Skuespiller (Peter Mullan)) I 98 hvor My Name Is Joe kom ud, begyndte filmverdenen at rykke over på Loachs side. Der skete interessante ting inden for realismen. 98 er året hvor Dogme kom til Cannes, hvor Festen og Idioterne sprængte rammerne for hvor billig bredt accepteret arthouse kunne se ud. Man […]
Palmelørdag del 10 (Ken Loach, UK Cannes 1995, Fipresci Pris & Økumenisk Pris) Land and Freedom er en af mine yndlings-Loach. En af de bedste siden halvfjerdserne. Her fusionerer han elementerne der fungerede i Hidden Agenda såvel som Raining Stones, med et politisk engagement der mere minder om de gamle dage. Når en sen Loach […]
Palmetorsdag del 9 (Ken Loach, UK Cannes 1990, Jury Pris & Økumenisk Pris – Special Mention) Hidden Agenda ligger tæt på midten af Ken Loachs filmografi: Der er 26 år fra Loach første gang instruerede for tv-serien Teletale i 1964 til Hidden Agenda, og 33 år mellem Hidden Agenda og The Old Oak. Filmen er på mange måder en skillelinje i […]
Palmesøndag del 8(Abderrahmane Sissako, MauritanienCannes 2014, Økumenisk Pris & Prix Francois Chalais) Hvor tit er det lige vi får afrikanske film at se herhjemme? Alt for sjældent tror jeg. Jeg aner det ikke, for jeg ved ikke hvor meget godt der filmes i Afrika, for filmene er svære at se. Alene fordi at Timbuktu er […]
Palmesøndag del 7(Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2014) Der er film som, uanset hvor gode de er, aldrig nogensinde kommer til at vinde en festival-pris. Det er f.eks. nærmest komisk hvor lidt konkurrenceegnet Saint Laurent er. Den skal ses flere gange, og man skal gøre sit forarbejde, to ting man ikke kan på festival. Filmen flintrer rundt i tid […]
Palmesøndag del 6(L’apollonide (Souvenirs de la maison close), Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2011) Jeg tror Tiresia blev en fiasko for Bonello. Det bygger jeg på to ting: 1) den er ikke så forfærdelig god og 2) der gik fem år før Bertrand Bonello fik lavet en ny langfilm. On War (2008) er også en ret typisk ‘krisefilm’. Mathieu Amalric spiller […]
Palmesøndag del 5(Bertrand Bonello, FrankrigCannes 2003) Bertrand Bonello. Født 1968. Oprindelig komponist og musiker. Tiresia er hans tredje film efter Something Organic fra 98 – som jeg ikke har set – og The Pornographer fra 01. Jeg tror stadig han mangler sit helt store internationale gennembrud, hvilket jeg baserer på det faktum, at jeg har svært ved at […]
Palmesøndag del 4(Olivier Assayas, FrankrigCannes 2014) Måske er det sværere i et land som Frankrig, der spytter film ud på samlebånd, og hvor der altid er kamp om opmærksomheden, måske er det sværere at opnå en position som Lars von Trier har i Danmark, eller Emir Kosturica i det tidligere Jugoslavien, hvor de gang på […]
Palmesøndag del 3 (Adieu au langage, Jean-Luc Godard Cannes 2014, Jury Pris) I 2010 gjorde Godard sig vist ret upopulær da han var i Un Certain Regard med Film Socialisme. Jeg har aldrig helt kunnet regne ud hvad det var det var der skete, men eftersigende præsenterede han filmen i en udgave, hvor underteksterne var på navajo. Så […]
Palmesøndag del 2 (Le Meraviglie, Alice Rohrwacher, Italien Cannes 2014, Jury Grand Prix) Jeg så et billede op til Cannes-festivalen i 2015, som jeg aldrig har glemt. Det forestillede de tre italienske instruktører i det års konkurrence, Matteo Garrone, Nanni Moretti og Paolo Sorrentino, side om side, tre instruktører der var med i konkurrence for henholdsvis […]