Palmesøndag del 60 (誰も知らない, Dare mo Shiranai, Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2004, Bedste Skuespiller (Yuya Yagira)) Kender De det, når en kunstner De har fulgt gennem hans/hendes tidlige fase samler trådene, skærer fedtet fra, rykker en skala op, og laver et værk der virkelig føles som kulminationen af alt hvad der kom før… Men De samtidig […]
Palmesøndag del 63 (Umimachi Diary, Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2015) Halvåben havedør, mørk og mystisk stue. Der er ikke vanvittig megen drama i Hirokazu Koreeda’s Søstre, både smuk og stemningsfyldt, men der er dog et par enkelte ophedede samtaler. Og efter den måske mest dramatiske kommer så det mystiske skud; af en typisk japansk skydedør ud til […]
Palmesøndag del 59 (Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2001) Der var tre japanske film i konkurrence i Cannes 2001. Det må være noget nær rekord. Dels var der den dobbelte Palme-vinder Shohei Imamura, der deltog for femte gang med hvad der skulle vise sig at blive hans sidste film Warm Water Under a Red Bridge. De […]
Palmesøndag del 57 (La Vallée de l’amour, Guillaume Nicloux, Frankrig Cannes 2015) Han er en af USAs vigtigste komponister, men der er ikke mange film der bruger musik af Charles Ives. Den mystiske mand (1874-1954) arbejdede som forsikringssælger, og var ikke i stand til at få opført ret meget af sin musik mens han skrev […]
Palmesøndag del 56(La Loi du marché, Stéphane Brizé, FrankrigCannes 2015, Bedste Skuespiller (Vincent Lindon) & Økumenisk Pris: Special Mention) Der er et ordspil i Markedets Lov, som jeg ikke er 100% sikker på virker lige så godt på dansk som på fransk. Le Loi de Marché. At filmen handler om kapitalisme, udnyttelse og dehumanisering virker klart nok på begge […]
Palmesøndag del 55 (The Lost Weekend, Billy Wilder Cannes 1946, Grand Prix + Bedste Skuespiller (Ray Milland)) Cinemateket har gang i en kavalkade om Billy Wilder for tiden. Jeg er ikke den store ekspert – jeg elsker Ingen er Fuldkommen og det er nogenlunde så meget jeg ved om ham – men jeg tænkte at benytte lejligheden til […]
Palmesøndag del 54 (イノセンス, Inosensu) Oshii Mamoru, Japan Cannes 2004) Dette er sidste del af en lille serie om japansk film, foranlediget af filmene Chasuke’s Journey og især Brevet til Momo. Sidstnævnte havde premiere i danske biografer for nylig, og fik glimrende anmeldelser, men der var især én ting som gik igen i roserne: Den mindede dejligt meget […]
Palmesøndag del 53(Saul Fia, László Nemes, UngarnCannes 2015, Jury Grand Prix & Fipresci Pris & Vulcan Award (Támas Zanyi, lyddesign) & Prix Francois Chalais) Først og fremmest. Sauls Søn er et mesterværk, en gennemført filmisk bedrift, hvor det blot på et helt basalt filmteknisk plan er overvældende hvad den formår. I slutningen af et langt klip stiller Saul […]
Palmesøndag del 52(Michel Franco, MexicoCannes 2015, Bedste Manus (Franco)) 2015 var ikke et godt år for Cannes. Bevares, der var en håndfuld virkelig gode film: Carol, The Assassin, Mountains May Depart og Sauls Søn, men en festival som Cannes bedømmes ikke blot på de bedste film, men også på mellemlaget, dem der måske ikke er helt mesterlige, men […]
Palmesøndag del 51(La giovinezza, Paolo Sorrentino, ItalienCannes 2015) I 2015 var Paolo Sorrentino 45 år gammel. Ingen alder i arthouse-sammenhæng. Han var færdig med sin film nummer syv, efter hans sjette, Den store skønhed havde slået hans navn fast som en af Europas største instruktører, med en Oscar som eftertrykkeligt bevis. Få instruktører havde så […]