Palmesøndag del 33 (The Visit, Bernhard Wicki, USA Cannes 1964) Der er forbløffende få amerikanske film fra første halvdel af tresserne som er blevet stående i filmhistorien. Der er lidt Hitchcock – Psycho, Fuglene – og lidt Kubrick – Spartacus, Dr Strangelove – men reelt var den amerikanske filmbranche i krise. Det gav plads til den helt store bølge […]
‘Det er utroligt, de kender alle ordene!’ For en enkelt nat, i USA, væk fra deres parisiske hjemstavn, er de to dj-venner Stan og Paul blandt folk som elsker Garage-musik lige så højt som dem selv. i en rød- og hvid-stribet polo hopper Paul rundt og skråler med koret, et kor han har fundet for […]
Palmesøndag del 32 (Goodbye Again, Anatole Litvak, USA Cannes 1961, Bedste Skuespiller: Anthony Perkins) Cannes festivalen har ry for at være den vigtigste og bedste af de store festivaler, men hvis man tror at man derfor automatisk rammer de bedste og vigtigste film i en kunstners karriere via deres deltagelse i Cannes, så tager man […]
Kan en løgn være vigtig? Nødvendig? ‘Uden tvivl årets vigtigste danske film og sandsynligvis også den bedste.’ (Ekko) ‘Jeg ser ’Krigen’ som den helt nødvendige spillefilm om den danske krigsførelse i Irak og Afghanistan, man har ventet på.’ (Politiken) Sådan skriver medierne om Tobias Lindholm’s nye film, og de fleste andre kritikere bakker op. Også […]
Der gemmer sig en glimrende art-film i Eskimo Diva. En road-movie om et drag-show nord for polar-cirklen, hvor de storslåede vidder skaber format om en episodisk og digresserende fortælling. Lene Stæhr skaber endda et ret så unikt visuelt udtryk til denne – hypotetiske – smalle kunstfilm, idet hun lader queer-synet fra fortællingens hovedperson, Nuka Bisgaard, inficere farvelægningen, så […]
Palmesøndag del 31 (Notorious, Alfred Hitchcock, USA Cannes 1946) Åh, Hitchcock. Sikkert den mest centrale person i filmhistorien. Franskmændende elskede ham især. Jeg har folkene bag auteur-teorien mistænkt for at udtænke den, for at kunne behørligt hylde Hitchcock. Truffaut’s interview-bog Hitchcock er en af de største klassikere inden for film-kritikken. Forinden havde Claude Chabrol og Eric Rohmer […]
Palmesøndag del 30 (Gaslight, George Cukor, USA Cannes 1946) Den første Cannes blev holdt i september 1946, lige efter krigen. Den skulle have være afholdt i september 1939, som et erklæret internationalt og neutralt modstykke til den dengang mere og mere fascisme-inficerede Venedig-festival, men september 1939 var præcis samme tid at Tyskland invaderede Polen, og […]
Palmesøndag del 29(２つ目の窓, Futatsume no mado, Naomi Kawase, JapanCannes 2014) Naomi Kawase var selv ret glad for Still the Water. “There is no doubt that this is my masterpiece,” sagde hun. Pressen var dog ikke enig, så Indiewire skrev året efter: ‘Her previous feature, “Still the Water,” played Cannes just one year ago, premiering to an array […]
Ingrid Bergman: In Her Own Words lyder den engelske oversættelse af titlen. Den danske og svenske titel er langt bedre, den engelske titel er i hvert fald lidt spidsfindig markedsføring. Det er en dille for tiden, at alle kunstner-dokumentarer skal fortælles så meget som muligt fra objektets egen synsvinkel, set i film som Amy om Amy Winehouse og Montage of […]
Palmesøndag del 28(Víctor Gaviria, ColombiaCannes 1990) Punk på soundtracket, lo-fi billeder taget med håndholdt kamera, og amatør-skuespil der svinger mellem kompetent og ringe. Rodrigo D: No Futuro er ulig alle de andre film jeg har set fra Cannes-festivalen i 1990. Så hvordan blev filmen den første colombianske film nogensinde i konkurrence i Cannes? Et svar kunne henvise til hvad […]