Palmesøndag del 68(Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2016) Jeg tror Pedro Almodóvar var ked af det i 2016. Julieta var endnu en mørk film, den tredje mørke film han havde lavet siden Brudte Favntag, og munterheden i De Elskende Passagerer fra 2014 var omvendt så uoverbevisende, at man nærmest blev endnu mere ked af det. Julieta er en langt mere vellykket film end […]
En mand sidder på en restaurant. Scenen er filmet stort set uden dybdefokus, vi ser kun mandens hoved og skuldre, baggrunden er komplet utydelig. Han sidder også i sine egne tanker, lukket om sig selv. Men hov, nu får han øje på noget i distancen, det må være uden for restauranten. Nu retter han sig […]
København er en fucking bondeby, hvor alle har det samme liv, gør de samme ting, kender de samme mennesker. Det bliver Simon og Emilie enige om en sommernat i brokvartererne, mens de drikker, snakker, drømmer sig bort. Så måske filmens hovedkarakterer ville sukke opgivende hvis jeg fortalte dem, at filmen de er med i, Rasmus […]
Palmesøndag del 67 (La Piel que Habito, Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 2011, Vulcan Pris (José Luis Alcaine, Foto)) Pedro Almodóvar har lavet komedier, tragedier, melodramaer. Han har lavet film med strejf af thriller, film med påståede spøgelser, film med morsomme voldtægtssekvenser. Han har lavet film der stritter i øst og i vest, og eftersom han […]
Palmesøndag del 66(Los Abrazos Rotos, Pedro Almodóvar, SpanienCannes 2009) “Film skal afsluttes om man så må gøre det i blinde.” Brudte Favntag starter med nogle for Almodóvar ganske atypiske billeder. Vi ser billeder fra en filmoptagelse, det gør vi ofte hos Almodóvar, men her er det vist som digital, gnidret råklip. Det er ganske atypisk. Når […]
Palmesøndag del 65 (Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 2006, Bedste Manus (Pedro Almodóvar) + Bedste Skuespillerinde (Chus Lampreave, Yohana Cobo, Carmen Maura, Lola Dueñas, Blanca Portillo, Penélope Cruz)) Pedro Almodóvar har alle dage været ret postmoderne. Blandet hans film op med alt og alting, fra punk-musik til fin litteratur. I den bedste sekvens fra debuten Pepi, Luci, […]
Palmesøndag del 64 (Todo Sobre mi Madre, Pedro Almodóvar, Spanien Cannes 1999, Bedste Instruktør) Mit projekt Palmesøndag, en gennemgang af samtlige 1700+ nominerede til De Gyldne Palmer i Cannes, er på den ene side grotesk stort og komplet uhåndterligt, men på den anden side vil det altid blive ufuldstændigt som filmhistorisk arkiv. Dertil har Cannes været […]
Palmesøndag del 61 (そして父になる Soshite Chichi ni Naru, Hirokazu Koreeda, Japan Cannes 2013, Jury Pris + Special Mention fra Økumenisk Jury) Eftersom kritik er subjektivt, og der ofte er tegn der peger i flere retninger, skriver jeg nogen gange ting jeg godt ved det er ret nemt at modsige. Jeg påstod Nobody Knows var den emblematiske Koreeda […]
Vi kan egentlig godt være lidt stolte af Rúnar Rúnarsson. Den 39-årige instruktør er uddannet på Den Danske Filmskole, hans debutfilm Volcano var støttet af New Danish Screen, og Sparrows er produceret af Nimbus Film. Eftersom Sparrows vandt den Gyldne Konkylie i San Sebastian er Rúnarsson måske den største internationale succes der er kommet ud af New Danish Screen støttesystemet? […]
Palmesøndag del 62(Yorgos Lanthimos, Grækenland/Irland/Holland/England/Frankrig,Cannes 2015, Jury Pris & Queer Palm Special Mention & Palme Dog Grand Jury Prize) Den helt store trend ved Cannes 2015 var ikke-engelsksprogede instruktører der lavede deres første engelsksprogede film. Michel Franco, Matteo Garrone, Joachim Trier, Paolo Sorrentino lavede hans engelske film nummer 2. Og i alle tilfælde gik noget […]