Palmesøndag del 80(Raymond Depardon, FrankrigCannes 1990) Eftersom Cannes er en fransk filmfestival har den ret logisk givet ret så meget plads til langt de fleste store franske filminstruktører. Nogen gange lidt forsinket – Godard deltog f.eks. første gang i 1980, efter at have været seks gange i Berlin og fire gange i Vendig, men han […]
Efterhånden er det som om alt det simple og grimme det sniger sig ind alle steder, kan du da ikke se det Elisabeth? Det ligesom klæber sig fast alle vegne ligesom snavs og støv… Det er ikke som før! – Maude Varnæs Af de fire første afsnit af Matador begynder de to på jernbanestationen, det ene i […]
Afsnit 3 er dér hvor Matador for alvor begynder at spragle. Der begynder dels at være så mange karakterer, at det er helt svært at finde rundt i det. Men nu begynder serien også at stole på, at de mange bi-karakterer kan bære sin del. Det ser man virkelig tydeligt fra afsnittets start, hvor vi ser Røde […]
Blandt mulige inspirationskilder til Matador nævnes ofte den britiske serie Upstairs, Downstairs, der blev sendt på dansk tv i halvfjerdserne under titlen Herskab & Tjenestefolk. Jeg vil ikke sige noget om den serie, som jeg aldrig har set, blot kommentere på titlen. ‘Upstairs, Downstairs’ er nærmest blevet et genrenavn inden for britisk tv, med Downton Abbey som det seneste store eksempel. […]
Jeg har lyst til at skrive om Matador. Det kan man altid gøre. Der sker så meget i de 24 afsnit, at der synes at være nærmest uendelig meget at skrive om. Men jeg har lyst til at skrive om den som tv-serie, afsnit for afsnit. Hvor nogle afsnit er bedre end andre. Jeg har […]
Der findes flere måder for kunst at være nyskabende på. Mange modernister havde en holdning om ‘l’art pour l’art’, at kunsten var til for sin egen skyld, hvilket ofte betød eksperimenter i sig selv. For essay-filmen gælder det ofte, at man starter ved et specifikt emne, og finder en æstetisk form som passer til dette […]
Yesterday, with Ford, the cinema did justice to American farmers; with Mizoguchi, it did justice to Japanese prostitutes. Today it does justice to Chinese factories […] A great Chinese cinema has grown up around this very question: What is becoming of our factories and our workers? Such testimony about the world is unique to cinema; no […]
Disse drenge danser decideret dårligt. Omklamrende, fører deres udkårne med lidt for megen armkraft, giver ingen plads til de piger de forsøger at danse med. ‘Du danser som en kalkun’, får hovedpersonen Krzysztof på et tidspunkt at vide, og det er ganske rigtigt. Halvt kalkun, halvt lidt desperat påfugl. Det er sådan noget man sidder og […]
Et af de største problemer jeg har ved at tænke mig selv som anmelder er ved såkaldte ‘eksperimenterende’ film. Mange steder er eksperimenterende kunst noget godt i sig selv. Det er modigt, og nytænkende, og implicit mere værd end film som spiller det sikkert. Og alt det er jeg enig i, og vil derfor gerne […]
Palmesøndag del 79 (Xia Nu, King Hu, Taiwan/Hong Kong Cannes 1975, Teknisk Pris) Der er nogle film man bare kan fornemme er noget særligt fra første færd. A Touch of Zen er én af dem. King Hu’s tre timer lange wuxia-mesterværk begynder ganske ydmygt, med nogle billeder af edderkoppespind, men der er med det samme en følelse […]