Palmesøndag del 201(Chetan Anand, IndienCannes 1946, Grand Prix) Når jeg laver research til den her serie, så bruger jeg wikipedia en del. Bare sådan noget helt simpelt som at finde ud af hvem Chetan Anand er, om han f.eks vandt en Guldløve, for så skal jeg måske også se den film som research. Men af […]
Palmesøndag del 200(Bodil Ipsen & Lau Lauritzen Jr, DanmarkCannes 1946, Grand Prix) Det bliver ofte sagt, at top-prisen i Cannes kun én gang er gået til en kvinde: Jane Campion i 1993 for The Piano. Men det er ikke sandt, og især for os danskere er da det værd at værne om, at en dansk […]
Palmesøndag del 199(江湖儿女, Jianghu Ernu, Jia Zhangke, KinaCannes 2018) Jeg vil godt lige rekapitulere historien om Jia Zhangke i Cannes: I 2002 var han der med Unknown Pleasures, hans første digitale film, et eksperiment, ikke helt blandt hans bedste. I 2008 var han der med 24 City, en hybrid-dokumentar, et eksperiment, ikke helt blandt hans […]
Palmesøndag del 198(山河故人, Shanhe Guren, Jia Zhangke, Kina)Cannes 2015) I 2014 kom filmen Jia Zhangke A Guy from Fenyang af den brasilianske instruktør Walter Salles. Den har en overraskende dramatisk slutning for en portrætfilm. Salles fangede en helt særlig morgen, den morgen i slutningen af 2013 hvor det kinesiske regime gjorde det klart, at A […]
Palmesøndag del 197(天注定, Tian Zhuding, Jia Zhangke, Kina)Cannes 2013, Bedste Manuskript) I filmens verden var 10’erne Kinas årti. Eller i hvert fald var Kina den dominerende historie, på godt og ondt. På den negative side gik to kinesiske områder nærmest under som filmlande, hverken Hong Kong eller Taiwan er hvad de engang var, og en […]
Palmesøndag del 196(二十四城记, Ershisi Cheng Ji, Jia Zhangke, KinaCannes 2008) Yesterday, with Ford, the cinema did justice to American farmers; with Mizoguchi, it did justice to Japanese prostitutes. Today it does justice to Chinese factories […] In France, where we’re under the illusion that we live without workers now, we’re aware, thanks to the cinema, […]
Palmesøndag del 195(任逍遥, Ren Xiao Yao, Jia Zhangke, KinaCannes 2002) Jia Zhangke smadrede kinesisk filmhistorie. Det plejede at være så velordnet, med kinesiske instruktører opdelt i ‘generationer’. I midten af firserne kom der virkelig en ny ‘generation’ af instruktører, nemlig dem der var blevet uddannet på den første årgang efter filmskolen i Beijing genåbnede efter […]
Palmesøndag del 194(Roma, città aperta, Roberto Rossellini, ItalienCannes 1946, Grand Prix) I virkeligheden burde enhver serie om film fra Cannes nok starte med Rossellinis neorealistiske klassiker Rom, åben by. Fortællingen om Cannes starter som fortællingen om film efter Krigen, og ingen form for film spiller så central en rolle i den fortælling som de neorealistiske […]
Palmesøndag del 193(Spike Lee, USACannes 2018, Grand Prix & Økumenisk Pris: Special Mention) Spike Lee fyldte lidt mindre efter Malcolm X fra 1992. Hans film holdt op med at få så meget opmærksomhed, og han lavede også simplere film som den personlige Crooklyn (94) og krimien Clockers (95). Han beskrev frygten for en serimorder i […]
Palmesøndag del 192(Spike Lee, USACannes 1991, Bedste Birolle (Samuel L. Jackson) + Økumenisk Pris, Special Mention) En gang imellem handler det om kvantitet lige så vel som kvalitet. Der havde været gode afrikansk-amerikanske instruktører før Spike Lee, men folk som Kathleen Collins og Charles Burnett havde svært ved at få finansieret deres film. Collins lavede […]